Skrivevejen - om ordforråd på mellemtrinnet

Marianne og Mogens Brandt Jensen holdt i foråret et kort kursus på forlaget Alinea med udgangspunkt i deres materiale Skrivevejen. Jeg har fået lov til at bringe et uddrag af mine noter fra foredraget her på bloggen, nemlig den del, der omhandler ordforråd:

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordforråd?
v. Marianne og Mogens Brandt Jensen.

"Det er vigtigt, at eleverne har et stort ordforråd, således at de kan udtrykke sig nuanceret og præcist.
Vi skal selvfølgelig have ord, for at kunne udtrykke os, og vi skal have mange ord, for at kunne udtrykke os nuanceret og præcist. Det er rent faktisk en nødvendighed i et samfund som vores, at man kan udtrykke sig, for at man kan tage del i de diskussioner, der er omkring os, da vores samfund bygger på meningsudvekslinger. Hvis man ikke er i stand til at udveksle meninger, er man ikke i stand til at tage del i samfundet, og så kører man på et sidespor.
Vi skal som lærere tænke på, at vi er sproglige forbilleder for børnene. Vi skal ikke kun vælge ord, som børnene kender. Vi er jo til stede og kan forklare dem, hvad nye ord betyder. Så det er vigtigt, at vi præsenterer nye ord for dem.

At skrive nuanceret og præcist
Når man skriver, prøver man at udtrykke sig så entydigt nuanceret og helst også varieret, at folk gider at læse det. Og så sender man sin tekst af sted, og den er alene om at give meddelelsen videre. Det er en af forskellene på skriftlig og mundtlig kommunikation. Hvis det er således, at vi skal være sikre på, at det vi skriver er entydigt og præcist, så stiller det meget store krav til os. Det stiller krav til, at vi har det ordforråd, der er nødvendigt, for at vi helt kan få sagt det, vi gerne vil.
Kravet til præcision og entydighed er derfor stort ved skriftlige udtryk. Vi er nødt til at presse eleverne til at vælge de rigtige ord. Vi kan måske godt forstå, hvad de mener, når de er upræcise, men de skal lære at kommunikere, så andr ekan forstå det.

Hvordan lærer vi nye ord?
Ja, det gør vi selvfølgelig ved at møde nye ord. Jo flere ord vi møder, jo flere lærer vi. Jo flere gange vi hører dem, jo mere lærer vi dem. Man kan tilegne sig nye ord både ved at læse og lytte – men læsning er den væsentligste kilde og dermed er omfanget af børns læsning afgørende for udviklingen af ordforrådet. (Elbro, 2006)
Man skal møde ordene mange gange for, at man kan forstå dem. Hvis man læser en bog og et nyt ord gentages flere gange i flere sammenhænge, vil man normalt få en forståelse af, hvad det betyder. Det er ikke alle ord, man behøver at få forklaret af en anden.
Hyppighed er altså en altafgørende faktor for tilegnelsen af nye ord. Derfor er det jo også nødvendigt, at eleverne i skolen møder ordmæssigt udfordrende tekster, som får dem til at huske de nye ord, som de ikke bruger sammen med kammeraterne.

Hvordan husker vi nye ord?
En forudsætning for at man kan huske nye ord er, at man forstår ordets betydning. Et ords betydning læres bedst, når det indgår i en sammenhæng. Ord lagres i hjernen i forskellige betydningsnet, hvor der er en indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte ord. Ordene er altså i familie, fx synonymer, antonymer, associationer, over- og underbegreber osv. Det kan være vigtigt at vide, for det er jo selvfølgelig også den måde, vi skal arbejde med ord på i skolen.

Skrivevejen og ordforråd
I Skrivevejen arbejder forfatterne med ord og betydning ud fra den viden, der findes om, hvordan børn lærer og husker ord.
Man kan fx arbejde med ord i betydningskort, hvor ordet står i midten og så ud fra det skrives hhv. en sætning med ordet, et ord der betyder det samme, en forklaring af ordet og en tegning af ordet.
I Skrivevejen 4 lærer eleverne at skrive ord-definitioner. Det gør de ud fra et betydningskort. Sætningerne fra betydningskortet kan så skrives sammen til en samlet definition. Det er godt at lære, for sådan kan man også begynde en fagtekst.
Eleverne bliver også sat til at graduere ordene fx sprutte, le, fnise – hvornår griner man mest? Ordforrådsøvelserne kan også lægges over i de andre fag!"

Læs meget mere om materialet Skrivevejen her.

Håbefulde Unge Forfattere på vej med realistiske ungdomsnoveller!

- og mine noveller Karper og Levende er udvalgt til udgivelse i antologien!

Håbefulde Unge Forfattere er en forening for unge under 30 år, der drømmer om at blive forfattere. Antologien, der har arbejdstitlen "På kanten", er resultat af en konkurrence udskrevet af foreningen.

På kanten er en samling realistiske noveller om unge, der lever på kanten af tilværelsen.
De to noveller jeg har med handler da også begge om piger, der lever på kanten af livet og virkeligheden.

Karper handler om en pige, der tager i Tivoli for at møde Jalle, som er hendes bedste ven.
En novelle om ensomhed og kærlighed og at miste og genfinde hinanden.

Levende handler om en pige, der føler sig usynlig. Så møder hun den unge fyr Tejner. Men hvem er han? Og hvorfor lægger han mærke til hende?
En novelle om at leve i udkanten af fællesksabet, om at være i live og om at blive set.

Foreningen har tidligere udgivet gysersamlingen "6 gode grunde til ikke at sove i mørke", der blev rigtig godt modtaget af biblioteker og anmeldere. Der var jeg repræsenteret med novellen "Pink neglelak".
I samarbejde med Rollespilsforlaget har foreningen også udgivet antologien "Ad mørke stier".


Antologien udkommer efter planen i efteråret 2011 og er redigeret af Line Kyed Knudsen, Anne-Marie Donslund og Maya S. D. Salonin.

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

Ned i novellen er udkommet

- og min novelle "Kælderfødt" er med!

Kælderfødt er en kort science fiction novelle, som første gang blev trykt i I overfladen.

Om antologien:
Ned i novellen er et nytænkende grundbogsmateriale til litteraturundervisningen i 8.-9. klasse og består af grundbog, antologi, elevens notatbladssamling og lærervejledning.

Grundbogens 10 kapitler indfører eleverne i de væsentligste skønlitterære genrer – både de realistiske og de fantastiske. Materialets 40 voksen- og ungdomsnoveller er udkommet efter år 2000 og er udvalgt tematisk med henblik på en ung læser.

Lærebogsforfatter Mette B. Westergaard parrer på en overbevisende måde inspirationen fra Cooperative Learning med, hvad hun kalder, litteraturarbejdets fem søjler: Genre som læsemåde, At skrive for at lære, Værk og læser, Dialogen og Skriv i genren.
Læs mere her.