Har du husket at stemme til Orlaprisen 2012? Har dine elever? Ellers kan du jo bruge dansktimen i dag på det:-)
Der er rigtig mange spændende bøger nomineret (blandt andet min egen Veninder for altid 1, Ji:-)).
På hjemmesiden kan man læse et uddrag af hver bog, og man kan endda også få det læst højt. Og der bliver trukket lod om præmier blandt alle dem, der stemmer.
Skynd dig ind og stemme med din klasse inden 16. marts:-)
Gå direkte til afstemningen her.
Fiktionsskrivning i folkeskolen
onsdag den 14. marts 2012
fredag den 9. marts 2012
9 indlæg om Fiktionsskrivning i Folkeskolen
Nu er de 9 indlæg om Fiktionsskrivning i Folkeskolen blevet bragt på bloggen.
Bloggen holder pause indtil næste indlægsrække. Har du forslag til temaer til kommende indlæg?
Bloggen holder pause indtil næste indlægsrække. Har du forslag til temaer til kommende indlæg?
søndag den 4. marts 2012
5 tips til at skrive en vampyr-historie
Forfatteren Pernille Eybye har skrevet flere bøger for unge, blandt andet vampyr-serien Blodets Bånd. Her kommer Pernille Eybye med 5 tips til, hvordan du kan skrive din egen vampyr-historie. Du kan bruge de 5 tips, hvis du drømmer om selv at skrive en vampyrhistorie eller som skriveopgave i folkeskolens udskoling eller måske på gymnasiet.
1. Du skal beslutte om, din hovedperson er vampyren eller en, der møder en vampyr.
Valget giver forskellige muligheder for din historie. Er hovedpersonen vampyr kender han eller hun den ”anden verden”. En menneskelig hovedperson skal måske undersøge den verden – og det kan også være rigtig spændende.
2. Find ud af hvordan dine vampyrer er.
Hvad er deres styrker og svagheder? Twilight-vampyrernes hud er hård og kold og glitrer i sollys. Vampyrene er stærke og meget svære at slå ihjel. Mine vampyrer tåler ikke for megen sollys, de er stærke og hurtige, deres hud er normal, men kølig, og de kan ikke tåle sølv.
Lav regler og overhold dem: En vampyr, der ikke tåler sol, kan ikke gå rundt ved højlys dag.
3. Er der andre magiske væsner i din verden?
Varulve, spøgelser, hekse eller lignende? Hvis der er, hvordan er deres forhold til vampyrerne så? Er de venner eller fjender?
4. Skal din historie være en kærlighedshistorie?
Så find ud af hvordan hovedpersonerne mødes. Hvorfor forelsker de sig i hinanden?
5. Det er spændende, hvis der er fare på færde.
Hvem er modstanderen? Er der farlige vampyrer? Vampyrjægere? En forbandelse?
Hvad ønsker modstanderen? Er han selv forelsket i pigen? Har hovedpersonerne noget, som han vil have?
Giv dine personer noget at kæmpe imod. Det gør deres kærlighedshistorie mere spændende.
Om Pernille Eybye
Pernille Eybye er 30 år og har skrevet 9 bøger for børn og unge. Et par humoristiske bøger fra vores verden og en håndfuld paranormale og overnaturlige romaner om spøgelser og vampyrer, blandt andet altså vampyrserien Blodets Bånd. Du kan læse mere om Pernille på hendes blog.

Etiketter:
fantasy,
personkarakteristik,
udskolingen
søndag den 26. februar 2012
3 tips til at skrive fantasy
Fantasy er
blevet en populær genre i løbet af de sidste par år. Har du også ideen til en
storslået fantasy-serie? Fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der blandt andet er kendt for sin serie "Skeletter i skabet", kommer her med tre
tips til ting, du skal overveje, inden du begynder at skrive din fantasy-serie.
1. Hvor mange drager skal der være?
Fantasy er
mange ting, og en komplet genreguide er der ikke plads til her, men hvis du vil
skrive fantasy, skal du overveje, hvor fantastisk det skal være, eller sagt på
en anden måde, hvor mange drager har du brug for?
Nogen elsker
at opfinde mærkelige verdener med endnu særere væsner. Andre kan nøjes med et
enkelt magisk smykke for at få en fantasy-historie til at køre.
I min egen
serie ”Skeletter i skabet”,
er der talende skeletter, der kender hele familiens historie, dødsbørn, der kan
dræbe gennem berøring, og vilde flammer, der skal tæmmes, før de kan bruges som
ild. I den serie havde jeg brug for alle disse elementer for at fortælle min
historie, men i min anden serie Medaljonen, havde jeg kun brug
for én magisk medaljon.
Der er ikke
noget, der er mere rigtigt end andet. Det er bare et spørgsmål om, hvilken undergenre
du skriver i. Du skal vælge det, der passer til din historie.
Hvis du
gerne vil skrive en historie om en magisk hat, der kan læse tanker, behøver du
ikke opfinde et kæmpe univers for at fortælle historien. Måske kan du bare lade
det foregå i en tid, der minder om middelalderen, eller måske i vores tid, hvis
du synes det passer bedre.
Så inden du
begynder at skrive skal du altså beslutte dig for hvor meget (eller lidt) magi
og overnaturlige elementer, du skal have med. Og husk at det ikke er mængden af magi, der
afgør, om det er en god historie.
2. Alt er muligt, men ikke alt kan lade sig
gøre
Mange
skriver fantasy, fordi de elsker, at alt kan lade sig gøre i genren. Her behøver
man ikke tage hensyn til naturlovene, retsreglerne eller lave timelang
research. Universet kan designes fra grunden af og med en tryllestav kan du
flytte handlingen i tid og sted, som du lyster. Men pas på … Bare fordi alt er
muligt, betyder det ikke, at alt skal kunne lade sig gøre.
Fantasy-verdenen
er ikke en verden uden regler, der er bare andre regler, end dem vi kender fra
hverdagen. Du bestemmer selv, hvor mange og hvilke regler
der er, men der er nødt til at være nogen.
Et klassisk eksempel er magi. Magi kan have mange forskellige former,
men uanset om du bruger trylleord, runer eller ildkugler er du nødt til at have
regler for, hvad magien kan og ikke kan.
I mange
fantasy-bøger er der en regel om, at
magi kræver energi, når man bruger det. Sådan at hvis du bruger meget magi,
bliver du også meget træt. Du risikerer måske ligefrem at dø af at bruge det.
På den måde
undgår du, at magiske evner gør dine personer for stærke. Det er vigtigt, for
hvis du først har personer, der er uovervindelige, så har du dræbt din egen
historie.
Reglen
gælder ikke kun personer, men også væsner og ting. Alle og alt der har en stor
styrke, må også have en svaghed eller begrænsning. For eksempel kan det magiske
sværd måske kun bruges 3 gange eller kun bæres af elvere og kan i øvrigt ikke
slå ihjel, hvis bæreren er vred.
Når du går i
gang med din bog, så nyd alle de muligheder, du har, men husk også at sætte
regler og begrænsninger for din verden og personer. Det giver en bedre
historie.
3. Historien er vigtigst
Måske har du
allerede lavet stamtavler over de sidste tusind konger i dit univers, måske har
du tegnet kort over alle landene eller måske endda i gang med at lave dit eget
sprog? Mange Tolkiens-fans elsker at begrave sig selv fuldstændigt i deres
univers.
Hvis du er
en af dem, der er vild med at udbygge din egen verden, så husk, at historien
ikke må blive glemt undervejs.
Kort, stamtavler,
sange og hemmelige sprog er alt sammen noget, der kan være fede detaljer i en
god historie, men uden historien er der ikke ret mange, der gider interessere
sig for at lære kongerækker, nye alfabeter osv. Det er historien, der sælger
bogen og ikke universet.
Derfor vil
jeg anbefale dig først at lave baggrundsmaterialet, mens du skriver historien.
Og lav kun det som er nødvendigt for at få historien til at flyde. Hvis du
fortaber dig i baggrundsoplysninger, kan du risikere, at du aldrig når hen til
historien.
Det var så
de tre tips til at komme i gang med at skrive fantasy. Jeg håber, at du kunne
bruge dem. Held og lykke med projektet.
Om Nicole Boyle Rødtnes
Nicole Boyle
Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge, blandt andet fantasyserierne "Skeletter i skabet" (foreløbigt er bind 1 og 2 udkommet) og "Medaljonen" 1-3. Hun er uddannet fra
Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole
på hendes hjemmeside og blog.
Etiketter:
fantasy,
genrepædagogik,
mellemtrinnet,
skriveteori,
udskolingen
søndag den 19. februar 2012
Skolestuen - få tips og inspiration til din undervisning
Er du lærer? Vil du gerne have ny inspiration til dansk og billedkunst?
Fiktionsskrivning i folkeskolen har fået en søsterblog, hvor bloggeren (der er lærer) blogger om undervisning primært inden for fagene billedkunst og dansk. Der er links til en masse andre steder på nettet, hvor du kan få mere viden og forskellige spil for eleverne.
Gå direkte til skolestuen her.

billedkunst,
indskolingen,
mellemtrinnet,
udskolingen,
webtip
søndag den 12. februar 2012
5 tips til arbejdet med læseforståelse på mellemtrinnet
Fiktionsskrivning i Folkeskolen har været så heldig at få Lena Bülow-Olsen til at skrive 5 tips til, hvordan du som lærer kan arbejde med læseforståelse på mellemtrinnet. For selvom dette er en blog om skrivning, så hænger læsning og skrivning som bekendt sammen!
Lena Bülow-Olsen, pædagogisk konsulent ved CFU Sjælland og forfatter til undervisningsmaterialer om læseforståelse, giver her fem tips til arbejdet med læseforståelse:
1. Motivation er et af de vigtige nøgleord, når det drejer sig om læseforståelse. Det skal være givende, sjovt og interessant at arbejde med læseforståelse. Det kræver at både indhold og arbejdsformer er gennemtænkte. Og det kræver engagerende og mange up-to-date-tekster.
2. Det er vigtigt både at kunne læse på linjen og at kunne læse infererende. Sæt fokus på arbejdet med tekstens tomme pladser, fx ved at stille spørgsmål til de tomme pladser, og giv rum og mulighed for refleksion over teksten. Det skal selvfølgelig foregå i en dialogisk undervisning.
3. Ordforråd er en anden vigtig komponent i læseforståelsen. Sæt altid fokus på nye, svære og specielle ord og begreber – og lad det være en sport at lære nye ord. Sammenhængen i en tekst går tabt, hvis man ikke forstår ordene.
4. Forforståelse og forkundskaber er andre vigtige elementer. Illustrationer og overskrifter kan være en god hjælp, en fin indgang til at kunne forstå en tekst. Lær eleverne at "læse" overskrifter og illustrationer. Og stop og tænk og forudsig undervejs i læsningen.
5. Vælg gode og engagerende bøger. Klassikerne som fx "Krageungen" på mellemtrinnet og nye og måske lidt barske som fx "Et mærkeligt skib" eller ”Pigen der skulle vælge”. Og lad så tale – læse – skrive – udgøre en helhed i hele skoleforløbet. Det giver gode og engagerede læsere og reflekterende børn og unge.
Om Lene Bülow-Olsen
Lena Bülow-Olsen er pædagogisk konsulent ved CFU Sjælland, hvor hun arbejder med rådgivning og vejledning i forbindelse med dansk- og læseundervisningen i folkeskolen. Lena er uddannet lærer, har været med til at etablere de to-årige læsevejlederforløb, og hun er medforfatter til materialerne Tid til dansk og d'dansk på forlaget Alinea.
Læs mere om Lenas undervisningsmaterialer her:
Tid til dansk
d'dansk
Bemærk: Linket viser kun hen til én bog i serien - både d'dansk og Tid til Dansk består af flere bøger og materialer!

Læseforståelse,
mellemtrinnet,
ordforråd
søndag den 5. februar 2012
Skriv fantasy i udskolingen
Bilbo Egelund har udgivet en teoretisk bog om fantasylitteratur målrettet gymnasiet. Men faktisk kan bogen også give masser af inspiration til lærere i folkeskolen, som gerne vil arbejde med at skrive fantasy i udskolingen.
Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge bogen til som folkeskolelærer:
Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge bogen til som folkeskolelærer:
- Læs kapitlet om fantasyvæsner sammen med klassen. Lad eleverne skrive nogle korte scener, hvor der optræder forskellige væsner.
- Læs et af uddragene af fantasyværker og lad eleverne skrive en fortsættelse til kapitlet i grupper. Så skal de bruge deres fantasy på at digte med på historien - men også deres viden om karakterer og miljø og de hints, der er i kapitlet til at få det til at blive 'realistisk'.
- Lad eleverne læse uddrag af bogen, som du synes, forklarer fantasygenren i hovedtræk. Bed dem derefter om at skrive en helt fri fantasyfortælling.
- Læs selv bogen og få mere viden om fantasygenren:-)
Det er klart, at da der er tale om en bog til gymnasiet, så må du som lærer udvælge det, som du mener, passer til din klasse. Og måske forklare dem de svære ord (der er dog også nogle ordforklaringer i bogen) og vælge opgaver, som de vil synes er sjove at gå i gang med.
Bogens opgaver er i øvrigt inspireret af Cooperative Learning (læring med samarbejdsstrukturer).
Du kan læse mere om bogen her.
Glæd dig også til indlægget 3 tips til at skrive fantasy, hvor fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes kommer med tips til, hvordan man kan skrive sin egen fantasyhistorie!
Glæd dig også til indlægget 3 tips til at skrive fantasy, hvor fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes kommer med tips til, hvordan man kan skrive sin egen fantasyhistorie!
Etiketter:
fantasy,
meddigtning,
skriveteori,
skriveøvelser,
udskolingen
Abonner på:
Indlæg (Atom)