tirsdag den 29. november 2011

Veninder for altid 1 nomineret til Orlaprisen 2012

Veninder for altid 1 er nomineret til Orlaprisen 2012!



Læs mere her.

lørdag den 26. november 2011

Skrivetips til dansklæreren!

1. januar 2012 åbner Fiktionsskrivning i Folkeskolen igen med en række indlæg med tips til dansklærere, skrivelærere og elever, der gerne vi blive bedre til at skrive.

fredag den 29. juli 2011

Bloggen holder pause

Bloggen holder pause indtil 1. januar 2012.

Jeg henviser til min forfatterblog i mellemtiden.

Tip:
Læs Olga Dysthes klassiker "Ord på nye spor" om processoroienteret skrivning (forlaget Klim) mens du venter på at bloggen starter op igen!

lørdag den 25. juni 2011

Skrivevejen - om ordforråd på mellemtrinnet

Marianne og Mogens Brandt Jensen holdt i foråret et kort kursus på forlaget Alinea med udgangspunkt i deres materiale Skrivevejen. Jeg har fået lov til at bringe et uddrag af mine noter fra foredraget her på bloggen, nemlig den del, der omhandler ordforråd:

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordforråd?
v. Marianne og Mogens Brandt Jensen.

"Det er vigtigt, at eleverne har et stort ordforråd, således at de kan udtrykke sig nuanceret og præcist.
Vi skal selvfølgelig have ord, for at kunne udtrykke os, og vi skal have mange ord, for at kunne udtrykke os nuanceret og præcist. Det er rent faktisk en nødvendighed i et samfund som vores, at man kan udtrykke sig, for at man kan tage del i de diskussioner, der er omkring os, da vores samfund bygger på meningsudvekslinger. Hvis man ikke er i stand til at udveksle meninger, er man ikke i stand til at tage del i samfundet, og så kører man på et sidespor.
Vi skal som lærere tænke på, at vi er sproglige forbilleder for børnene. Vi skal ikke kun vælge ord, som børnene kender. Vi er jo til stede og kan forklare dem, hvad nye ord betyder. Så det er vigtigt, at vi præsenterer nye ord for dem.

At skrive nuanceret og præcist
Når man skriver, prøver man at udtrykke sig så entydigt nuanceret og helst også varieret, at folk gider at læse det. Og så sender man sin tekst af sted, og den er alene om at give meddelelsen videre. Det er en af forskellene på skriftlig og mundtlig kommunikation. Hvis det er således, at vi skal være sikre på, at det vi skriver er entydigt og præcist, så stiller det meget store krav til os. Det stiller krav til, at vi har det ordforråd, der er nødvendigt, for at vi helt kan få sagt det, vi gerne vil.
Kravet til præcision og entydighed er derfor stort ved skriftlige udtryk. Vi er nødt til at presse eleverne til at vælge de rigtige ord. Vi kan måske godt forstå, hvad de mener, når de er upræcise, men de skal lære at kommunikere, så andr ekan forstå det.

Hvordan lærer vi nye ord?
Ja, det gør vi selvfølgelig ved at møde nye ord. Jo flere ord vi møder, jo flere lærer vi. Jo flere gange vi hører dem, jo mere lærer vi dem. Man kan tilegne sig nye ord både ved at læse og lytte – men læsning er den væsentligste kilde og dermed er omfanget af børns læsning afgørende for udviklingen af ordforrådet. (Elbro, 2006)
Man skal møde ordene mange gange for, at man kan forstå dem. Hvis man læser en bog og et nyt ord gentages flere gange i flere sammenhænge, vil man normalt få en forståelse af, hvad det betyder. Det er ikke alle ord, man behøver at få forklaret af en anden.
Hyppighed er altså en altafgørende faktor for tilegnelsen af nye ord. Derfor er det jo også nødvendigt, at eleverne i skolen møder ordmæssigt udfordrende tekster, som får dem til at huske de nye ord, som de ikke bruger sammen med kammeraterne.

Hvordan husker vi nye ord?
En forudsætning for at man kan huske nye ord er, at man forstår ordets betydning. Et ords betydning læres bedst, når det indgår i en sammenhæng. Ord lagres i hjernen i forskellige betydningsnet, hvor der er en indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte ord. Ordene er altså i familie, fx synonymer, antonymer, associationer, over- og underbegreber osv. Det kan være vigtigt at vide, for det er jo selvfølgelig også den måde, vi skal arbejde med ord på i skolen.

Skrivevejen og ordforråd
I Skrivevejen arbejder forfatterne med ord og betydning ud fra den viden, der findes om, hvordan børn lærer og husker ord.
Man kan fx arbejde med ord i betydningskort, hvor ordet står i midten og så ud fra det skrives hhv. en sætning med ordet, et ord der betyder det samme, en forklaring af ordet og en tegning af ordet.
I Skrivevejen 4 lærer eleverne at skrive ord-definitioner. Det gør de ud fra et betydningskort. Sætningerne fra betydningskortet kan så skrives sammen til en samlet definition. Det er godt at lære, for sådan kan man også begynde en fagtekst.
Eleverne bliver også sat til at graduere ordene fx sprutte, le, fnise – hvornår griner man mest? Ordforrådsøvelserne kan også lægges over i de andre fag!"

Læs meget mere om materialet Skrivevejen her.

lørdag den 18. juni 2011

Håbefulde Unge Forfattere på vej med realistiske ungdomsnoveller!

- og mine noveller Karper og Levende er udvalgt til udgivelse i antologien!

Håbefulde Unge Forfattere er en forening for unge under 30 år, der drømmer om at blive forfattere. Antologien, der har arbejdstitlen "På kanten", er resultat af en konkurrence udskrevet af foreningen.

På kanten er en samling realistiske noveller om unge, der lever på kanten af tilværelsen.
De to noveller jeg har med handler da også begge om piger, der lever på kanten af livet og virkeligheden.

Karper handler om en pige, der tager i Tivoli for at møde Jalle, som er hendes bedste ven.
En novelle om ensomhed og kærlighed og at miste og genfinde hinanden.

Levende handler om en pige, der føler sig usynlig. Så møder hun den unge fyr Tejner. Men hvem er han? Og hvorfor lægger han mærke til hende?
En novelle om at leve i udkanten af fællesksabet, om at være i live og om at blive set.

Foreningen har tidligere udgivet gysersamlingen "6 gode grunde til ikke at sove i mørke", der blev rigtig godt modtaget af biblioteker og anmeldere. Der var jeg repræsenteret med novellen "Pink neglelak".
I samarbejde med Rollespilsforlaget har foreningen også udgivet antologien "Ad mørke stier".


Antologien udkommer efter planen i efteråret 2011 og er redigeret af Line Kyed Knudsen, Anne-Marie Donslund og Maya S. D. Salonin.

lørdag den 11. juni 2011

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

onsdag den 1. juni 2011

Ned i novellen er udkommet

- og min novelle "Kælderfødt" er med!

Kælderfødt er en kort science fiction novelle, som første gang blev trykt i I overfladen.

Om antologien:
Ned i novellen er et nytænkende grundbogsmateriale til litteraturundervisningen i 8.-9. klasse og består af grundbog, antologi, elevens notatbladssamling og lærervejledning.

Grundbogens 10 kapitler indfører eleverne i de væsentligste skønlitterære genrer – både de realistiske og de fantastiske. Materialets 40 voksen- og ungdomsnoveller er udkommet efter år 2000 og er udvalgt tematisk med henblik på en ung læser.

Lærebogsforfatter Mette B. Westergaard parrer på en overbevisende måde inspirationen fra Cooperative Learning med, hvad hun kalder, litteraturarbejdets fem søjler: Genre som læsemåde, At skrive for at lære, Værk og læser, Dialogen og Skriv i genren.
Læs mere her.

onsdag den 25. maj 2011

Veninder for altid 1 som gratis podcast på DR

Nu kan du høre Veninder for altid 1 - Ji som gratis podcast på DRs hjemmeside!

Måske har du også set reklamerne for bogen, når du ser Ramasjang?

Klik direkte videre til en rigtig fin højtlæsning af Veninder for altid 1 her.

fredag den 6. maj 2011

Skrivekursus til 6. klasse

Træningshæftet til d'dansk 6 indeholder et skrivekursus om at skrive noveller, som jeg har lavet.

Så er d'dansk 6 udkommet og sammen med den træningshæftet for sjette klasse. d'dansk er et system til danskundervisningen, der indeholder en fællesbog ('læsebog'), et træningshæfte og en lærervejdledning. Desuden er der nogle hæfter om læseforståelse, som man også kan bruge sammen med serien. Serien er indtil nu udkommet til 4., 5. og 6. klasse.
Skaarup, Bülow-Olsen og Harms, der har udarbejdet serien, står også bag det populære undevrisningsmateriale "Tid til dansk".

I lærervejledningen til d'dansk 5 skrev jeg en artikel om brugen af blogs i danskundervisningen. Til træninsghæftet i d'dansk 6 har jeg udarbejdet et skrivekursus på baggrund af min erfaring som skrivelærer i folkeskolen, som eleverne selv kan lave sammen i klassen.

Skrivekurset ligger i forlængelse af et novelletema, og det er også en novelle, eleverne ender med at skulle skrive. Gennem skrivekurset guides de i gennem at finde deres person og konflikt og at øve sig på at bruge sproget på en spændende måde. Desuden får de hjælp til at skrive et godt anslag, point of no return og klimaks ud fra berettermodellen. De bliver også introduceret for hurtigskrivning.
Skrivekurset er krydret med mine erfaringer og råd som forfatter, og layouteren har sat det rigtig fint op med 'talebobler' og flotte farver.

Bogen koster 67 kroner og skrivekurset er at finde på side 101-108.
Læs mere om bogen her.

lørdag den 30. april 2011

Bachelorprojekt: "Skrivestrategier"

Mit bachelorprojekt på Lærerseminariet Zahle har fået sin endelige titel:

Skrivestrategier
- En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse.

Jeg er blevet færdig og har afleveret opgaven!

Indtil opgaven er læst og vurderet, og jeg har været til eksamen i den, må jeg ikke offentliggøre den her på bloggen. Men efterfølgende er det min plan at lægge de dele, der kunne interessere jer, op på bloggen. Altså ikke hele opgaven i sin sammenhæng (den er også alt for lang til at læse på en skærm...), men udsnit af den.

tirsdag den 12. april 2011

Lærerbacheloropgaven - og bøger om den

Link til et par bøger om lærerbacheloropgaven:

Ravn og Nass: Bacheloropgaven - en guide til lærerstuderende, Gyldendal, 2010.
http://www.saxo.com/dk/item/bacheloropgaven-haeftet.aspx

Andersen og Boding: Proffesionsbacheloropgaven i læreruddannelsen, Dafalo, 2020.
http://www.saxo.com/dk/item/professionsbacheloropgaven-i-laereruddannelsen-haeftet.aspx

tirsdag den 5. april 2011

Veninder for altid har fået sit eget nyhedsbrev!

Veninder for altid har fået sit eget nyhedsbrev, hvor du kan læse nyt om serien. I nyhedsbrevet afslørede jeg fx forsiden til Veninder for altid 5 før den kom online på nettet og du kommer til at høre, hvad bog 5 kommer til at handle om.

Nyhedsbrevet indeholder også oplysninger om de skrivekurser jeg holder for børn og unge.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til Veninderforaltid@gmail.com med teksten "Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet".

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang om månedne og du kan altid melde dig fra igen.

tirsdag den 29. marts 2011

3 bøger om skrivepædagogik

Her er 3 must-read bøger om skrivepædagogik!

Genreskrivning i skolen
I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genreskrivning i folkeskolen. Super kort fortalt er det tanken om, at tekster kan opdeles i genrer, og at det er meget lettere for elever at lære at læse og skrive, hvis de lærer at genkende og bruge de forskellige genrekoder. Denne bog gennemgår hvorfor forfatteren finder genreskrivning relevant, hvordan tekster kan opdeles i genrer og hvordan man kan arbejde med genreskrivning i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007. Jeg har læst denne udgave, men jeg gætter på at dette er en nyere udgave af samme bog.

Læreren som sproglig vejleder
Fokus for denne bog er, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at blive bedre til at skrive gode tekster. Bogen går i dybden med, hvordan læreren kan analysere og respondere på elevens tekst, og der er eksempler på analyserede elevtekster samt forslag til undervisning.

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen, 2005. Mere om bogen her.

Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren
Dette er faktisk en artikel, men jeg mener alligevel, at den er must-read, hvis man interesserer sig for skrivepædagogik. Vibeke Hetmar fortæller, hvordan man kan bruge skrivekonferencer til at gøre eleverne mere opmærksomme på deres egne tekster. Skrivekonferencerne er en dialog mellem læreren og eleven.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000. Læs mere om hele bogen her.

Der findes selvfølgelig rigtig mange andre bøger om skrivepædagogik, men du kan i hvert fald starte her. Hvis du selv har læst en rigtig god bog om skrivepædagogik, må du meget gerne skrive en kommentar med forfatter og titel under indlægget!

tirsdag den 22. marts 2011

Skriv til avisen 2011

Skrivekonkurrence for skoleklasser!

Avisen i undervisningen har offentliggjort, at der igen i 2011 bliver en Skriv til avisen-konkurrence. Temaet for konkurrencen bliver offentliggjort 1. maj, hvor tilmeldingen også åbner.

Selve konkurrencen løber af stablen i uge 44, og du kan læse meget mere om den her og her.

tirsdag den 15. marts 2011

Webtip - læs digte på internettet

Brug internettet til at lade dine elever møde forskellige typer af digte!

Jeg er stødt på en artikel på Folkeskolen.dk (i øvrigt en spændende hjemmeside for alle lærere og undervisere at kigge nærmere på), hvor der linkes til en lang række hjemmesider, hvor elever i folkeskolen kan læse digte. Også digte af folk, der endnu ikke er udgivne.

Jeg vil mene, at det er en god idé som lærer selv at besøge hjemmesiderne på forhånd og overveje, om eleverne skal have lov at kigge helt frit på alle digte på hjemmesiden, eller om man skal udvælge et antal digte, som de skal læse. Men undervisningsformen er selvfølgelig op til læreren - her blot et link til artiklen NETopDigte af Mette Schousboe.

Det er måske værd at bemærke, at artiklen er skrevet i 2004 og der derfor er et par links til hjemmesider, der ikke længere eksisterer. På den anden side er der helt sikkert også kommet nye hjemmesider til, som du kan google dig frem til ved et enkelt klik.

tirsdag den 8. marts 2011

Webtip - Skrivesenteret Norge

Jeg har fundet en hjemmeside - og et skrivecenter - som jeg gerne vil fortælle alle mine læsere af bloggen om. Det er Skrivesenteret Norge, og da norsk ligger så tæt op af dansk, er det bare at gå ind og læse alle de guldkorn, der ligger på hjemmesiden.

Det er en overskuelig hjemmeside, der linker til bøger, film og konferencer om skrivning. Norge er kendt for at være meget fremme i skoene i forhold til læsning og skrivning, ikke mindst på grund af Olga Dysthe, der vist kan siges at have været pioneer inden for den processorienterede skrivning.

Jeg vil anbefale alle dansklærere, der gerne vil vide, hvad der er oppe i tiden omkring skrivning pt at besøge hjemmesiden!

Besøg Skrivesenteret her.

tirsdag den 1. marts 2011

Pandekagehistorier for skoleklasser

Hvis du - og din klasse - skriver lidt hurtigt, kan I stadig nå at deltage i årets Pandekagehistorie-konkurrence for skoleklasser! Der er deadline i slutningen af marts 2011.

Slip eventyret løs i klassen

I 2010 deltog mange skoleklasser i forfatterkonkurrencen Årets Pandekagehistorie. Derfor gentager vi i 2011 Årets Pandekagehistorie for skoleklasser.

Der er gavekort til en boghandlerkæde og skønne Crep' Party Compact og pandekagepander fra Tefal på højkant til de tre klasser, som præsterer de bedste pandekagehistorier. Samtidig deltager alle de indsendte historier i den individuelle konkurrence.

Alle klassens historier deltager desuden i den individuelle konkurrence, så der er altså dobbelt vinderchance, hvis man deltager sammen med sine klassekammerater!

Sådan deltager klassen

Klassens elever skriver enten en fælles pandekagehistorie eller en historie hver. Det kan være et eventyr, en fabel eller en novelle. Eneste krav til historierne er, at der optræder mindst én pandekage i hver historie.

Læreren samler pandekagehistorierne sammen i en kuvert, vedlægger et brev med oplysninger om skolens navn og adresse, lærerens navn og mailadresse samt klassetrin og antallet af elever og sender det.

Der står to forskellige deadlines for klasse-pandekage-konkurrencen (den ene deadline var i 2010), men mon ikke, det er samme dag, som den individuelle konkurrence? I så fald er deadline d. 31. marts 2011.

Læs alt om konkurrencen her.

tirsdag den 22. februar 2011

Digte på mellemtrinnet

Idéer til at skrive digte i 3-6 klasse

I februar besøgte jeg og min forfatterkollega Nicole Boyle Rødtnes Brønshøj Bibliotek. Her underviste vi 9 børn i at skrive digte. Børnene skulle være 10 år for at komme på kurset; de fleste var 11-12 år og enkelte lidt ældre.
Børnene skrev nogle rigtig gode digte på de to timer, som kurset varede om alt fra mad, nat, busser og til kæledyr. I forbindelse med kurset gjorde jeg og Nicole Boyle Rødtnes os nogle tanker om at undervise i digte på mellemtrinnet, og nogle af de tanker vil jeg dele med jer her på bloggen:


Hvad er et digt?
Vi startede digtværkstedet med at tale med børnene om, at et digt kan være rigtig mange ting. Vi havde forskellige eksempler på digte med fra Tove Ditlevsen over Pia Tafdrup og til haiku og børnesange. Nogle digte rimede, andre gjorde ikke. Nogle var 'mærkelige' og med svære ord, andre var lige til at forstå.
Især var det vigtigt for os at digte ikke nødvendigvis behøver at rime - men det kan de gøre.

Hvilke digte kan børn skrive?
Som udgangspunkt mener jeg, at børn kan skrive alle almindelige digtgenrer, men det er klart, at nogle genrer er lettere at gå til end andre, ligesom nogle temaer er lettere at skrive om end andre.
Her er det vigtigt, at du ser på din klasse og prøver at mærke efter, hvad de vil synes er sjovt, og hvor du kan udfordre dem, så de prøver nogle nye digtgenrer.

Hvordan får man børnene i gang med at skrive digte?
Nogen børn går bare i gang med at skrive digte derudad og kan rime side op og side ned. Men som dansklærer ved man godt, at det desværre ikke er alle børn.

Hvis du som lærer gerne vil skrive digte med din klasse, kan det være en rigtig god idé at opfinde regler for deres digt. Det kan fx være et bestemt antal ord i hver linie, eller de kan få en skabelon at udfylde. En skabelon betyder, at næsten alle elever - uanset skriftligt niveau - vil have mulighed for at komme med noget, som faktisk lyder relativt godt. Og samtidig kan de dygtige elever omgås skabelonen lidt mere kreativt, og dermed undervisningsdifferencieres der.

- Et eksempel (på tysk) på en sådan skabelon er et "Elfchen" (lille 11-digt).

- Et andet eksempel er, at du kan kopiere et eksisterende digt (som børnene ikke kender) og så fjerne nogle af ordene. Så skal børnene selv udfylde hullerne og dermed skabe deres eget digt. De bliver her ofte nysgerrige efter det originale digt, hvilket også er en bonus i litteraturundervisningen.
Det er vigtigt at fjerne betydningstunge eller beskrivende ord, så børnenes digte bliver forskellige.

Hvilke temaer kan børn skrive digte om?
I princippet er der vel uendeligt mange temaer, som børn kan skrive digte om, men jeg vil mene, at det er bedst at finde noget, som interesserer den børnegruppe, man arbejder med. Typiske temaer for (skole)digte på mellemtrinnet er:
- Kærlighed
- Venskab
- Kæledyr
- Fjolledigte/rim

Jeg synes dog det er synd at lade sig begrænse til kun at skrive digte om venskaber og kæledyr. Hvorfor ikke udfordre børnene til også at skrive om sport, livretter, mobiltelefoner eller en novelle, de har læst?

Skal digte rime?
Jeg synes, at børn skal have lov til at møde og selv udarbejde både digte der rimer og digte der slet ikke rimer. Det kan være utrolig sjovt at finde på en hel masse rim (hvem har ikke selv prøvet at skrive "Der var en mand, han havde en and, i en spand ...-rim?) - og her kan man jo efterhånden som børnene bliver mere bevidste om rimene sætte fokus på forskellige typer af rim (parrim, enderim) eller opfordre dem til at vælge lidt mere originale rimpar.

Hvordan kommer du i gang med at digte med dine elever?
Hvis du gerne vil have dine elever i gang med at skrive digte vil jeg foreslå at du:

- Kopierer nogle forskellige digte til eleverne og læser dem sammen med dem på en sjov måde
- Finder nogle digtskabeloner og hjælper eleverne til alle sammen at få succes i deres første forsøg med digtgenren
- Introducerer dem til både digte med og uden rim - og giver dem forskellige rimøvelser
- Skriver mange forskellige typer digte sammen med dem
- Samler deres digte i klassens "poesibog" eller hænger dem op på væggen, evt. illustreret.

Vil du booke et digtværksted?
Du er velkommen til at kontakte mig eller Nicole Boyle Rødtnes, hvis du gerne vil booke et digtværksted til din skole eller dit bibliotek. Værkstedet varer typisk 2-4 lektioner - eller efter aftale.

tirsdag den 15. februar 2011

Webtip - Genrepædagogik i folkeskolen

Jeg er faldet over en 'søsterblog' til min blog om Fiktionsskrivning! Bloggen handler om genrepædagik - altså læsning og skrivning med genrer.

Bloggen er oprettet som et udviklingsprojekt på Sølystskolen og indeholder mange links, idéer og oplysninger om emnet, så hvis du er interesseret i genrepædagogik, skrivning eller læsning kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi bloggen!

Gå direkte til bloggen her.

tirsdag den 8. februar 2011

SKRIVEØVELSE 5-9. klasse - Skriv et anslag

Lær dine elever at skrive et anslag/en begyndelse til deres historie.

For nogle elever kan det være rigtig svært at starte på en historie. De sidder måske og kigger på det hvide papir og har en idé om, at den første sætning skal være helt perfekt, eller at de skal vide, hvad hele historien skal handle om, før de går i gang.
For disse elever og deres klassekammerater kan følgende skriveøvelse, der handler om at gå direkte i gang med at skrive anslaget med hurtigskrivning uden at have lavet et forarbejde med at finde på en historie, være en god idé:


Hvad er hurtigskrivning?
Hurtigskrivning er en bestemt måde at skrive på, hvor det gælder om at skrive rigtig meget på rigtig kort tid. Det vil sige, at det vigtigste er at man kommer i gang og bliver ved med at skrive, ikke om det er godt! Pointen med hurtigskrivning er at man skriver nu og retter senere. Derfor er stavefejl også ligemeget!
SÅ man skal altså gå i gang med at skrive, og hvis man synes, det bliver dårligt, så skal man fortsætte alligevel (tro mig - man kan alligevel først bedømme om det er godt eller dårligt når man har skrevet det).
Som regel sætter man tid på hurtigskrivning, fx 5, 10 eller 15 minutter.

Skriveøvelse:

Skriv anslaget (begyndelsen) til en novelle. Du skal bruge hurtigskrivning, så du har kun 10 minutter til at skrive anslaget.

Anslaget skal begynde med:
Han løb så hurtigt kan kunne, for han skulle nå at finde Lars. Hvis han ikke fandt Lars, ville han ...

Har din klasse skrevet skriveøvelsen?
De er velkomne til at lægge deres skriveøvelæser ind som kommentarer til dette indlæg!

torsdag den 3. februar 2011

Bogdage med skriveværksted for 7.-8. klasse

Skolebesøg med skriveværksted

Tirsdag og onsdag i denne uge holdt Dysegårdskolen og Dysegård Kombibliotek to bogdage, hvor eleverne mødte forfattere, forlæggere, boghandlere og illustratorer. Aktiviteterne indebar alt fra at bygge en bogreol af bøger til selv at prøve kræfter med en tekst og at besøge en boghandel. Og så altså et skriveværksted, som jeg stod for!

Skriveværkstedets rammer
Skriveværkstedet blev holdt tre gange i løbet af de to dage og hver gang var der ca. 20 elever på holdet. Eleverne var blandet fra skolens 7. og 8. klasser. Hvert værksted varede tre lektioner - en rigtig god længde for et skriveværksted i folkeskolen, hvor eleverne på den ene side kan nå at få oplevelsen af, at de producerer en masse tekst og på den anden side bevare overblikket over værkstedets mål og indhold uden at blive trætte.

Skriveværkstedets mål:
- at eleverne oplever, at det er sjovt at skrive noveller
- at eleverne finder på skelettet til en novelle, som de kan gå hjem og skrive færdig, hvis de har lyst
- at eleverne erfarer at hurtigskrivning kan være et værktøj til at komem i gang med at skrive noveller
- at eleverne får oplevelsen af at have skrevet meget på kort tid
- at eleverne møder en ung forfatter
- at elevenre opnår en begyndende forståelse af betydningen af, at en novelle har en begyndelse, midte og slutning.

Skriveværkstedets indhold
I løbet af de tre lektioner fik eleverne sat ord på, hvad en novelle var, fandt deres hovedperson og konflikt og skrev begyndelsen, midten og slutningen af en novelle. Desuden blev de sidste ti minutter af hvert skriveværksted brugt til spørgsmål til forfatteren om bøger og skrivning generelt.

Jeg var meget glad for at besøge Dyssegårdskolen og synes, at det er enormt positivt, at de har valgt at lave to bogdage, hvor eleverne fik mulighed for at møde hele bogbranchen.
I forrige uge, da jeg besøgte Hyldagerskolen i Albertslund, var det faktisk også fordi de havde en boguge. Så man kan da sige, at skolerne gør noget for, at eleverne skal læse bøger!

Skal dine elever også opleve glæden ved at skrive? Læs mere om mine skriveværksteder på min hjemmeside.

Indlægget er også bragt på min forfatterblog.

lørdag den 29. januar 2011

Bachelorvejledning

I går var jeg til min første bachelorvejledning. Jeg havde jo valgt mit emne: Fiktionsskrivning i folkeskolen, og jeg havde også forberedt mig ved at lave en problemformulering, et forslag til opbygning af opgaven, en oversigt over, hvilken empiri (praksiseksempler) jeg skulle indsamle - og så havde jeg skrevet indledningen.
Så jeg synes selv, jeg var godt med, og det tror jeg heldigvis mine vejledere var enige i.

Vejledningen var meget på idé/coaching-niveau. Vi talte om, hvordan jeg skulle vinkle opgaven. Jeg er ret sikker på, at det bliver noget med elevens fortsatte skriveudvikling - feedback fra læreren og de andre elever. Og at det bliver med novellen som fokus. Her havde mine vejledere mange forslag til, hvordan jeg kunne komme omkring emnet både fagfagligt og pædagogisk. Det er nemlig et krav, at bacheloropgaven på læreruddannelsen skal indeholde et pædagogisk element.
Da jeg kom hjem samlede jeg alle deres gode idéer og alle mine notater og skrev mine egne tanker om det, så jeg også kan finde mening i det om nogle uger:-)

Jeg glæder mig meget til at gå i gang med at skrive selve min bacheloropgaven. Bloggen her bliver ved med at være mit talerør om fiktionsskrivning (og skrivning generelt), og jeg opdaterer også om, hvordan det går med at skrive min bacheloropgave. der komemr dog ikke til at ligge dele af min bacheloropgave på bloggen, da det giver nogle problemer i forhold til 'lovgivningen' omkring opgaveskrivning (så vidt jeg har forstået).

tirsdag den 25. januar 2011

Skriveværksted i 9. klasse

Skolebesøg med skriveværksted i 9. klasse

Torsdag og fredag i sidste uge holdt jeg skriveværksted for to 9. klasser i Albertslund.

Fokus for skriveværkstedet var Noveller. Derfor startede værkstedet med en indkredsning af, hvad novellegenren er, og hvilke andre noveller eleverne havde læst. Herefter var det så elevernes tur til at skrive en novelle ud fra tre skriveopgaver og en kompositionsopgave, som jeg gav dem.

Eleverne deltog aktivt og kom med mange gode indput. Og så skrev de ellers derud ad.

Eleverne havde på forhånd læst henholdsvist en ungdomsbog og en science fiction novelle, som jeg havde skrevet, så de vidste lidt om, hvilken forfatter jeg var. Det er min erfaring, at det skaber øget interesse for skriveværkstederne, hvis eleverne har læst noget, jeg har skrevet først.

Indlægget bringes også på min forfatterblog.

tirsdag den 18. januar 2011

Blog og læseforståelse

Hvordan bruger du blogs i læseundervisningen?

Jeg har skrevet en artikel til lærere om, hvordan man kan arbejde med blogmediet i læseundervisningen for at støtte og udvikle elevernes læseforståelse.

Artiklen er en del af materialet d'dansk til 5. klasse. Her fortæller jeg om blogmediet, og hvordan det at blogge i et fællesskab med resten af klassen, kan bidrage til øget læselyst, motivation og evnen til at overskue en roman.

I øjeblikket (jeg ved ikke om det er permanent) ligger der en online-udgave af lærervejledningen på Alineas hjemmeside, så hvis du er nysgerrig, kan du læse artiklen her.
Artiklen begynder på side 20 og hedder d'dansk blog og læseblog og er en direkte guide til, hvordan man kommer i gang med at blogge med sine elever. Alinea har lavet en flot og meget brugbar platform til læsebloggene (som er lukket for almen søgning på google), men jeg har faktisk lige googlet begrebet Læseblog, og jeg kan se, at der i år ligger minimum to klassers egne læseblogs online på nettet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at lærerne har læst min artikel - men dengang jeg påbegyndte arbejdet med læseblogs (2009) stødte jeg ikke på denne type læseblogs på nettet. Jeg synes, det er rigtig godt at se, at bloggen som genre, medie og kommunikationsplatform vinder indpas på skolerne - uanset om det er min fortjeneste eller it-aktive lærere, der står bag.

Forfatterne bag lærerbogsmaterialet, der også er udgivet til 4. klasse er Lena Bülow-Olsen, Vibeke Skaarup og Susanne Kjær Harms. Til efteråret kommer 6. klassesbogen, hvor jeg er repræsenteret med et afsnit om skrivning i elevernes arbejdsbog.

søndag den 16. januar 2011

"Skrivning skal have større fokus i folkeskolen"

"Vi må ikke kun fokusere på læsning i skolen, for så mister vi et stort læringspotentiale. Skal læsningen have et nyk opad, kræver det, at skrivning for alvor kommer på skemaet, mener leder af Nationalt Videncenter for Læsning Klara Korsgaard."

Sådan skriver Folkeskolen.dk i en online artikel - og man kunne i løbet af denne uge læse det samme i de fleste af landets store aviser.

Jeg er glad for, at der på landsplan bliver gjort noget for at støtte skrivningen i folkeskolen. Hele artiklen kan læses her.

lørdag den 15. januar 2011

Konkurrence for læsere af Veninder for altid

Til dansklærere på mellemtrinnet er her en lille konkurrence med frist 1. marts 2011, som I kan lade jeres elever deltage i. Serien Veninder for altid er primært rettet mod 9-12årige piger.

Veninder for altid 5?
Okay, her kommer en lille hemmelighed: Jeg har fået enormt meget lyst til at skrive en Veninder for altid 5 efter at jeg skrev bogen om Tammy færdig (den synes jeg, I skal glæde jer til, jeg selv ville i hvert fald enormt gerne møde Tammy i virkeligheden:-)).

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skulle ske i bogen, hvis jeg skrev en Veninder for altid 5, men den skulle i hvert fald staidg handle om de fire veninder og deres venskab nu hvor de er kommet op i 6. klasse. Hvis du har nogen gode idéer, eller savnede noget i de første tre bøger, som så kan nå at komme med i femmeren (som jeg altså ikke er gået i gang med endnu, så jeg vil ikke LOVE noget med sikkerhed, sorry), må du gerne sende mig en mail.

Konkurrence!
Har du nogen gode idéer til, hvad der kunne ske? Den bedste/sjoveste/mest opfindsomme idé vinder et eksemplar af Tammy, der udkommer 11. februar 2011 (men det er altså ikke sikkert, din idé kommer med i bogen, det kommer an på, om det passer ind når jeg går i gang med at skrive, til gengæld vinder du måske Tammy-bogen!).
Jeg skal senest have din idé d. 1. marts 2011 som en e-mail til: Camilla.wandahl @ gmail.com
Husk at skrive navn, alder og adresse så jeg kan sende dig bogen, hvis du vinder:-) Jeg skriver også en lille hilsen til dig i bogen.

Hvad sker der, når du sender din idé ind?
Det der sker, når du sender en idé ind er, at jeg læser den og printer den ud og lægger den sammen med de andre idéer jeg har fået til konkurrencen.
1. marts vælger jeg så den idé, som jeg synes skal vinde. Den idé vinder Tammy-bogen, men det er ikke sikkert, at den kommer med i Veninder for altid 5.

Når jeg så går i gang med at skrive Veninder for altid 5, så tænker jeg på alle de idéer jeg har fået, og så kommer nogen af dem måske med i handlingen.

Et sted i bogen Veninder for altid 5 kommer der til at stå "Tak til Tine, Sofie, Solvej, Lise (osv) for at sende gode idéer ind til Veninder for altid 5. Jeg er meget glad for alle idéerne, selvom der ikke blev plads til dem alle sammen i Veninder for altid 5".

Hvis du ikke vil have, at jeg nævner dit fornavn, kan jeg godt lade være, men så skal du skrive det til mig, så jeg ved det.
Det er faktisk også sådan, at der er flere, der allerede har sendt næsten de samme idéer ind skrevet på forskellig måde. Så derfor kan ens idé godt være med, men på en anden måde, end man selv foreslog den.
Præmien er som sagt Tammy-bogen. Man får ikke nogen penge, hvis ens idé bliver brugt, og det er stadig mig, som skal skrive hele bogen.

Indlægget har også været bragt på min forfatterblog.

mandag den 10. januar 2011

Skrivekamp i folkeskolen

Giv dine elever en anderledes oplevelse! Lad Skriveunderviserne holde en skrivekamp på din skole.

Hvad er en skrivekamp?
I en skrivekamp dyster flere klasser mod hinanden i en række skrivediscipliner. I fem til syv værksteder med forskellige temaer konkurrerer eleverne gennem skriveøvelser i skriftlig fremstilling og historiefortælling.

Klasserne inddeles i to hold, der i hvert værksted skal optjene point. Værkstedernes tema kan variere, men kan fx være: ’sjov med lyrik’, ’krimi og sporlægning’, ’anslag og udtoning’ og ’personer og dialog’.

Værkstedernes skriveudfordringer lægger vægt på elevernes kreative evner. Gennem leg og improvisation styrkes elevernes færdigheder inden for tekstproduktion og historie-opbygning. Vi giver eleverne en dag, de aldrig glemmer!

Hvem kan deltage i en skrivekamp?
Vi tilbyder skrivekamp til mellemtrinnet, udskolingen og 10. klasserne.

Programmet tilrettelægges, så det passer til den enkelte skole. Har du særlige ønsker til værkstedernes indhold, hører vi dem gerne.

TILBUD(skoleåret 2010/2011)

5 undervisere for 6000 kr. (+ evt. transport og overnatning)

Tilbudet gælder ved fire lektioner og 2-4 klasser (fx en årgang 8. klasseselever).

Kontakt/booking: skriveunderviserne@gmail.com

søndag den 9. januar 2011

Huskunstnerkursus

Torsdag og lørdag i denne uge har jeg været på Huskunstnerkursus i Dansk Forfatterforening. Underviserne var - blandt andre - Merethe Pryds Helle og Thorstein Thomsen.

Det var et meget inspirerende kursus, hvor vi blev klogere på, hvad man kan tilbyde som huskunstner, og hvordan man kan søge støtte til forfatterarrangementer på skoler og biblioteker.

På kurset var i øvrigt også en række forfattere, som jeg tidligere har nævnt på min blog, blandt andre Nicole Rødtnes og Sarah Engell.

Hvad er Huskunstnerordningen?
Huskunstnerordningen støtter udvalgte forfatterarrangementer af min. 14 dages varighed med 75%. Det vil sige, at skolen kun kommer til at betale 25%. Huskunstnerordningen har frist 1. feb. og 1. september. Lærere der er interesserede i at få mig (eller mig og en kollega) ud som huskunstnere er velkomne til at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om huskunstnerordningen her.


Jeg håber at kunne vende tilbage med mange flere spændende detaljer fra kurset - lige nu skal jeg til generalforsamling i Håbefulde Unge Forfattere, fordi foreningen planlægger endnu en udgivelse.

onsdag den 5. januar 2011

SKRIVEØVELSE - Skriv et digt

Denne skriveøvelse (for 3.-9. klasse) kan både laves alene og i grupper. Hvis øvelsen laves i grupper, skal eleverne lave punkt 1 og 2 sammen og punkt 3 hver for sig.

1. Tag en blyant og et stykke papir - mindst A4, gerne A3. Skriv ordet HIMMEL midt på papiret med en cirkel omkring, så du kan lave et mind-map.

2. Skriv alle de ord du kommer i tanke om, når du hører ordet himmel rundt om ordet "Himmel". Hvis du kommer i tanke om andre ord ud fra de nye ord, skriver du også disse ned. Fx:
Himmel - sky - vat - bomuld - får - lam - ...
Skriv så mange ord på din mind-map som muligt.

3. Sæt uret på 5 minutter og skriv et super hurtigt digt, der ikke rimer, hvor du bruger så mange ord som muligt fra din mindmap.

Om skriveøvelsen
En mindmap er et rigtig godt redskab til at få styr på sine tanker om et bestemtemne - også selvom det er lyrik eller prosa, man vil skrive. Og så er det en super god øvelse at associere, fordi man bliver klar over, at der er så mange ord, der er i familie med hinanden på en helt anden måde end man lige går og tænker over. Og det kan man bruge, hvis man gerne vil lege med sproget, når man selv skriver!

Ordet Himmel kan selvfølgelig skiftes ud med et hvilket som helst andet ord, som sætter mange forskellige associationer i gang hos eleverne.

Øvelsen har tidligere været bragt på min forfatterblog.

lørdag den 1. januar 2011

Indkredsning af bacheloremne

Godt nytår!

Jeg tror, det er lykkedes mig at indkredse mit bacheloremne lidt mere her til morgen.
Det er jo sådan, at jeg synes, alt inden for skrivefaget er rigtig spændende arbejdsstof (ja, faktisk alt inden for danskfaget og meget inden for lærerfaget ...), så det kan godt være lidt svært at begrænse sig. Ikke desto mindre er det jo rimelig sikker viden, at jo bedre man får indkredset og begrænset sin opgave, jo mere foksueret kan man skrive den.

Jeg har endnu ikke haft mit første møde med min vejleder, men indtil videre ser mit emne sådan her ud:

Fiktionsskrivning i folkeskolen
Med fokus på vejledersituationen (læreren (og de andre elevers?) feedback, tekstens vækstpunkter og elevens fortsatte skriveudvikling inden for novellegenren.
Jeg er inspireret af både Genrepædagogikken og Den procesorienterede skrivning, og har allerede læst bogen Genreskrivning i skolen af Mette Kirk Mailand, som har inspireret mig meget.
Da der også skal være et pædagogisk element i bacheloropgaven, tænker jeg at inddrage det senmoderne samfund. Hvorfor er det vigtigt for elever i dag at lære at skrive fiktion? Men dét skal jeg lige tale nærmere med min vejleder om.

Det er lidt skægt det her med at bruge bloggen som medie til at reflektere over min praksis som bachelorskriver. Det er jo et kommunikativt åbent rum at lufte sine idéer, så jeg vil lige huske alle på copyrighten :-) både i forhold til mine refleksioner og de kilder jeg henviser til, og i øvrigt sige, at kommentarer til mine indlæg og refleksioner er velkomne!