Læsning i indskolingen
Jeg ved godt, at det her er en blog om fiktionsskrivning. Men eftersom en del forskere i dag er enige om, at læsning og skrivning hænger sammen ret langt hen ad vejen, synes jeg det er ok med et indlæg om læseforståelse også. Især fordi jeg var til et rigtig spændende kursus om emnet i sidste uge, og jeg meget gerne vil dele nogle af højdepunkterne med jer!
Den sikre læsning
v. Ina Borstrøm
Kurset om Den sikre læsning var en del af forlaget Alineas kurser, som de udbyder til lærere og studerende. Kurserne tager ofte udgangspunkt i et af forlagets materialer, og så fortæller en af forfatterne bag materialet om teorier, tanker og andet godt i relation til materialet. Man kan altås sige at det er en god portion reklame og en god portion teoretisk viden i inspirerende rammer.
Ina indledte med en meget glædelig nyhed: Elever læser i dag i 3. klasse, som de før læste i 4. klasse. Fantastisk! Til gengæld fortalte hun så også, at læsningen ofte dykker fra 3. klasse og frem, fordi læsning i undervisningstiden desværre ofte nedprioriteres. Og fordi børnene tænker, at nu har de jo lært at læse, så behøver de ikke øve sig mere!
Derfor har Ina Borstrøm og Dorte Klint Petersen skabt materialet Den sikre læsning. Den sikre læsning er et årskursus i læsning. For en sikkerhedsskyld - så alle lærer at læse.
Kapitelbøger til mellemtrinnet
Materialet består af:
6 romaner, som eleverne skal i gennem
2 arbejdsbøger
it-arbejde på Elevunivers
Romanerne er små kapitelbøger, der handler om en gruppe børn, der laver et skoleblad sammen. Børnene har forskellige roller, fx "den der er god til at stave", "den der elsker fagbøger" osv. for at skabe identifikation hos børnene. Der følger også fagtekster med i arbejdsbogen, og de hænger sammen med handlingen i kapitelbøgerne. Hvis børnene fx støder på noget, de ikke kender til i forvejen, læser de en fagtekst om emnet - og den læser elevenre så også samtidig.
Arbejdsbogen leder frem´til, at eleverne laver deres helt eget skoleblad i stil med det som hovedperosnerne i kapitelbøgerne laver.
Ina fortalte, at der er lavet en undersøgelse, der viser, at de 10 % bedste læsere læser to mio. ord om året, mens de 10% dårligste læsere kun læser 8000 ord om året. Det er en væsentlig forskel, og ærgerligt, hvis eleverne ikke opnår mere end 8000 ord om året. I følge Ina Borstrøm er det vigtigt, at eleverne i tredje klasse læser 100.000 ord om året - og det kan de blandt andet gøre i Den sikre læsning.
Spoletekster
Ina introducerede også begrebet en spoletekst, som er en måde at opbygge en tekst på. Eleverne kommer gennem materialet til at skulle skrive deres egne små fagtekster, og det skal de gøre, ved at 'spole dem' ud.
Hvis man fx skal skrive en tekst om slanger, kan man rulle teksten ud ved at lave tre overskrifter til den:
1) Slangens udseende
2) Slangens oprindelse
3) Slangens anvendelse
Hvis man skal skrive en meget lang tekst, kan man 'spole' teksten endnu længere ud, ved at lave tre underemner til hvert af de ovenstående emner. På den måde bliver teksten overskuelig for eleven. En af pointerne med spoleteksten er, at eleverne finder ud af, at man kan stille de samme tre overskrifter til rigtig mange emner - og altså så har lært en 'skabelon' til faglige tekster.
Det var et rigtig spændende og givende kursus, hvor jeg fik genopfrisket en masse om læsning på begynder- og mellemtrinnet. Jeg vil hverken anbefale eller ikke-anbefale materialet Den sikre læsning, da jeg har aldrig prøvet det i praksis, men Ina Borstrøm, der står bag det leverede i hvert fald et teoretisk spændende og levende fortalt foredrag. Og jeg kan helt sikkert anbefale at prøve et af Alineas kurser!
Der tages forbehold for fejl i citater.
onsdag den 15. december 2010
fredag den 10. december 2010
Skriveøvelser for børn
Tips om skriveøvelser til børn og unge
Hvilke erfaringer har jeg med børn og skrivning?
Jeg læser til lærer på fjerde år med dansk på linie, og har gennemgået tre (snart fire) praktikker ude i folkeskolen. Desuden har jeg arbejdet som lærervikar i to år. Men den største erfaring i forbindelse med børn og skriveøvelser har jeg fra mit virke som skriveunderviser, hvor jeg tager ud og besøger folkeskoler i alt fra to lektioner til et par dage og laver skriveværksteder med børnene. Og så selvfølgelig min gæsteundervisning på Brønderslev Forfatterskole for børn og unge og Det Danske Skriveinstitut, hvor jeg holder teenageskrivekurser.
Hvad er en skriveøvelse?
En skriveøvelse er en mere eller mindre konkret opgave, ofte på tid, som du bliver stillet af dig selven bog eller en underviser. Opgaven kan løses på forskellige måder, oftest ved at skrive en kortere eller længere tekst, som herefter kan deles med andre via oplæsning, upload på nettet etc.
Hvem kan løse skriveøvelser?
Skriveøvelser kan løses af alle - voksne, der ønsker at være forfattere, børn i folkeskolen, folk, der bare synes det er sjovt at skrive osv. Jeg har præsteret at lave skriveøvelser med folk, der slet ikke drømte om at blive forfattere og børn i folkeksolen, der ikke kunne lide dansk, og ikke sjældent kommer der fine tekster ud af øvelserne.
Hvilke skriveøvelser kan børn løse?
Som udgangspunkt kan børn lave de samme skriveøvelser som voksne, de skal bare tilpasses, så børnene rent sprogligt kan forstå opgavens ordlyd og det kan også være, at indholdet og eksemplerne skal tilpasses børnenes erfaringsverden. Når det så er sagt, har jeg set børn på voksenkurser, der fik en masse ud af skriveøvelser, som ikke blev forklaret på børneniveau, så det afhænger også af barnet og især hans/hendes motivation og vilje til at løse opgaven. Alle skriveøvelser har på min blog, kan løses af både børn og voksne, især hvis der er en voksen tilstede til at forklare eventuelle svære begreber, som fx flashback.
Hvilke skriveøvelser synes børn er sjove?
Børn er selvfølgelig lige så forskellige som voksne, når det kommer til, hvad de synes er sjovt. Alligevel er det min erfaring, at der gerne må ske noget, i de skriveøvelser børn løser. I sanseøvelser, er det godt at komme udenfor og skrive ned, hvad man sanser (men det er det også for voksne skribenter!), ligesom børn ofte synes det er sjovt at skrive historier flere sammen, skrive videre på hinandens historier, eller lade deres personer møde hinanden i nye historier. På den måde bliver skrivning en leg!
Det er dog vigtigt at fornemme grænsen for, hvornår børnene synes aktiviteten er 'barnlig', for så kan det især i skoleklasser fra 6. klasse give problemer, hvis de seje i klassen ikke vil være med.
Skriveøvelser her på bloggen
Jeg har samlet en række skriveøvelser her på bloggen. Du kan tage klassen med i computerrummet og vise dem bloggen og bede dem vælge en skriveøvelse, som de skal skrive, eller du kan på forhånd vælge én og lave den i klassen med alle eleverne på samme tid.
Gå direkte til skriveøvelserne her.
Indlægget blev først postet på min forfatterblog.
Hvilke erfaringer har jeg med børn og skrivning?
Jeg læser til lærer på fjerde år med dansk på linie, og har gennemgået tre (snart fire) praktikker ude i folkeskolen. Desuden har jeg arbejdet som lærervikar i to år. Men den største erfaring i forbindelse med børn og skriveøvelser har jeg fra mit virke som skriveunderviser, hvor jeg tager ud og besøger folkeskoler i alt fra to lektioner til et par dage og laver skriveværksteder med børnene. Og så selvfølgelig min gæsteundervisning på Brønderslev Forfatterskole for børn og unge og Det Danske Skriveinstitut, hvor jeg holder teenageskrivekurser.
Hvad er en skriveøvelse?
En skriveøvelse er en mere eller mindre konkret opgave, ofte på tid, som du bliver stillet af dig selven bog eller en underviser. Opgaven kan løses på forskellige måder, oftest ved at skrive en kortere eller længere tekst, som herefter kan deles med andre via oplæsning, upload på nettet etc.
Hvem kan løse skriveøvelser?
Skriveøvelser kan løses af alle - voksne, der ønsker at være forfattere, børn i folkeskolen, folk, der bare synes det er sjovt at skrive osv. Jeg har præsteret at lave skriveøvelser med folk, der slet ikke drømte om at blive forfattere og børn i folkeksolen, der ikke kunne lide dansk, og ikke sjældent kommer der fine tekster ud af øvelserne.
Hvilke skriveøvelser kan børn løse?
Som udgangspunkt kan børn lave de samme skriveøvelser som voksne, de skal bare tilpasses, så børnene rent sprogligt kan forstå opgavens ordlyd og det kan også være, at indholdet og eksemplerne skal tilpasses børnenes erfaringsverden. Når det så er sagt, har jeg set børn på voksenkurser, der fik en masse ud af skriveøvelser, som ikke blev forklaret på børneniveau, så det afhænger også af barnet og især hans/hendes motivation og vilje til at løse opgaven. Alle skriveøvelser har på min blog, kan løses af både børn og voksne, især hvis der er en voksen tilstede til at forklare eventuelle svære begreber, som fx flashback.
Hvilke skriveøvelser synes børn er sjove?
Børn er selvfølgelig lige så forskellige som voksne, når det kommer til, hvad de synes er sjovt. Alligevel er det min erfaring, at der gerne må ske noget, i de skriveøvelser børn løser. I sanseøvelser, er det godt at komme udenfor og skrive ned, hvad man sanser (men det er det også for voksne skribenter!), ligesom børn ofte synes det er sjovt at skrive historier flere sammen, skrive videre på hinandens historier, eller lade deres personer møde hinanden i nye historier. På den måde bliver skrivning en leg!
Det er dog vigtigt at fornemme grænsen for, hvornår børnene synes aktiviteten er 'barnlig', for så kan det især i skoleklasser fra 6. klasse give problemer, hvis de seje i klassen ikke vil være med.
Skriveøvelser her på bloggen
Jeg har samlet en række skriveøvelser her på bloggen. Du kan tage klassen med i computerrummet og vise dem bloggen og bede dem vælge en skriveøvelse, som de skal skrive, eller du kan på forhånd vælge én og lave den i klassen med alle eleverne på samme tid.
Gå direkte til skriveøvelserne her.
Indlægget blev først postet på min forfatterblog.
tirsdag den 23. november 2010
Skab levende, fiktive personer
10 tip til at give dine personer liv
1. Hvordan ser din hovedperson ud? Hårfarve, øjenfarve, højde, hudfarve, tøjstil mm. Som forfatter skal du vide det hele, men det er ikke sikkert, du får brug for at skrive det hele i historien.
2. Hvordan er din hovedperson indvendig? Er han ofte glad? Trist? Hvad kan han lide at lave? Hvad tænker han på? Igen skal du vide det, men du behøver ikke skrive det hele.
3. Hvad er særligt ved din hovedperson? Måske sejler han i sin fritid, måske har han altid en bestemt hat på, måske er hans øjne lilla? Særlige ting gør, at læseren kan huske din person.
4. Hvordan har din persons barndom været? Har han nogen minder, som har stor betydning for den person han er i dag? Skriv evt. mindet, også selvom det ikke skal være med i bogen – så lærer du din person bedre at kende.
5. Hvad er din persons største ønske og værste frygt? Hvis du ved sådan noget om din person, kan du lettere beskrive hans følelser i gennem historien og få ham til at virke som en rigtig, ægte person.
6. Hvilke bipersoner er der i historien? Bipersoner er de personer, som hovedpersonen møder i bogen. Fx hans venner, familie og fjender. Det er vigtigt også at beskrive bipersonerne: Hvordan er de, og hvordan ser de ud? Kan de lide hovedpersonen eller ej? Pas på med at få for mange bipersoner med.
7. Hvordan taler dine personer? Har de en bestemt måde at tale på? Kommer de fra et andet land? Taler de ”pænt” eller kan de også finde på at bande?
8. Vis hvordan din person er i stedet for at skrive det. I stedet for at skrive ”Manden var sjov”, er det en god idé at beskrive nogle sjove ting, som manden siger. Eller fx skrive, at de andre personer griner, når han siger noget.
9. Ingen personer er kun gode eller kun onde. Selv den ondeste skurk kan måske lide at passe blomster og den bedste helt er måske i virkeligheden meget doven.
10. Kend dine personer til bunds – men skriv ikke nødvendigvis alt om dem i historien.
Tidligere bragt på min forfatterblog.
1. Hvordan ser din hovedperson ud? Hårfarve, øjenfarve, højde, hudfarve, tøjstil mm. Som forfatter skal du vide det hele, men det er ikke sikkert, du får brug for at skrive det hele i historien.
2. Hvordan er din hovedperson indvendig? Er han ofte glad? Trist? Hvad kan han lide at lave? Hvad tænker han på? Igen skal du vide det, men du behøver ikke skrive det hele.
3. Hvad er særligt ved din hovedperson? Måske sejler han i sin fritid, måske har han altid en bestemt hat på, måske er hans øjne lilla? Særlige ting gør, at læseren kan huske din person.
4. Hvordan har din persons barndom været? Har han nogen minder, som har stor betydning for den person han er i dag? Skriv evt. mindet, også selvom det ikke skal være med i bogen – så lærer du din person bedre at kende.
5. Hvad er din persons største ønske og værste frygt? Hvis du ved sådan noget om din person, kan du lettere beskrive hans følelser i gennem historien og få ham til at virke som en rigtig, ægte person.
6. Hvilke bipersoner er der i historien? Bipersoner er de personer, som hovedpersonen møder i bogen. Fx hans venner, familie og fjender. Det er vigtigt også at beskrive bipersonerne: Hvordan er de, og hvordan ser de ud? Kan de lide hovedpersonen eller ej? Pas på med at få for mange bipersoner med.
7. Hvordan taler dine personer? Har de en bestemt måde at tale på? Kommer de fra et andet land? Taler de ”pænt” eller kan de også finde på at bande?
8. Vis hvordan din person er i stedet for at skrive det. I stedet for at skrive ”Manden var sjov”, er det en god idé at beskrive nogle sjove ting, som manden siger. Eller fx skrive, at de andre personer griner, når han siger noget.
9. Ingen personer er kun gode eller kun onde. Selv den ondeste skurk kan måske lide at passe blomster og den bedste helt er måske i virkeligheden meget doven.
10. Kend dine personer til bunds – men skriv ikke nødvendigvis alt om dem i historien.
Tidligere bragt på min forfatterblog.
Abonner på:
Opslag (Atom)