Skriveøvelse: Nytårsdigt

Skriv digte i folkeskolen 

Skriv et digt, der handler om nytår. 

Dit digt behøver ikke rime. 

Den første linje i digtet skal være:

Det første nytår, jeg kan huske, var ...

Brug billedet nedenfor som inspiration!

Foto: Wandahl

Skriveøvelse: Fugle i solnedgangen

Skriv en novelle ud fra billedet.

Novellen skal handle om en person der er mellem 12 og 16 år og være skrevet med jeg-fortæller. 

Der skal også være en mobiltelefon med i novellen, men du bestemmer selv, hvordan den er med. 

Foto: J. Jørgensen

Til læreren: Du må gerne give opgaven til dine elever, hvis du anfører kilde.

Guide til at give respons

Hvis du skal give respons til dine klassekammerater, er det godt at vide lidt om, hvordan man kan gøre det godt. Både fordi man så hjælper sine kammeraters tekst mest muligt videre, og fordi det jo gerne skal blive en god oplevelse både for en selv og den der modtager responsen. Derfor kommer her en lille guide til god responsgivning!

• Start altid med noget positivt. Det er super vigtigt at starte med at nævne noget ved teksten, som du kan lide. På den måde bliver ham eller hende, der har skrevet teksten mere åben over for resten af det, du siger. Det positive kan fx være, at du synes teksten generelt var spændende eller godt skrevet, eller at hovedpersonen var godt beskrevet.
• Kom med præcise eksempler fra teksten. Hvis der er noget, du synes kan være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står. Det kaldes at være konkret. Du kan fx sige: I fjerde linie, forstod jeg ikke helt, hvorfor manden sagde, at han ikke kan lide katte, når han lige har aet en kat - eller lignende.
• Se på den du giver respons til. Hvordan reagerer han eller hun? Nogle mennesker bliver hurtigt kede af det, hvis de føler, de får kritik. Måske behøver du ikke sige alt det, du synes kunne blive bedre? Nogen gange er det bedst at udvælge det vigtigste og så lade være med at sige noget af det mindre vigtige. Så man ikke får alt for meget kritik på samme tid.
• Når du selv får respons: Lyt! Det er super vigtigt, at du lytter, når du selv får respons. Du må gerne spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Men lad være med at forsvare din tekst. Og skriv gerne alt det, der bliver rost, og alle de forslag du får ned på papir. Så kan du også huske det, når du kommer hjem. 

Det vigtigste, når man giver respons er at lytte og se på hinanden. Så ved man som regel, hvor meget respons forfatteren har lyst til at få på sin tekst, og om han eller hun har forstået det, man siger. 

God fornøjelse med responsen:) 

Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback? 

Jeg kan se, at der er mange, der kommer ind på min blog, fordi de gerne vil vide, hvad et flashback er - og sikkert også, hvordan man skriver sådan et. Det er jo nok fordi I har fået en skoleopgave med en novelle, der skal indeholde et flashback. Hvis det er tilfældet, kommer her et par spørgsmål og svar om flashbacks:

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.
• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson. 

4 tips til at skrive romaner

4 roman-tips fra forfatteren Caroline Ørsum!

Omslag: Nete Banke

Det tager tid. Og der vil muligvis være tidspunkter undervejs, mens du sidder og skriver, hvor det kan føles hårdt og svært, fordi du måske ikke ved, hvordan du skal komme videre eller mangler idéer – men det er al besværet værd! Romanen er skrivningens svar på maratondistancen, og derfor kan det være rart med nogle tips og råd, man kan støtte sig til, når man skal til at kaste sig ud i at skrive en roman.

1. Læg en plan for din roman. Hvor grundig planen behøver at være, kan være smag og behag. Nogle vil måske helst lave en grundig oversigt over, hvad der skal ske i hvert eneste kapitel, inden de går i gang, andre vil måske bare kende starten og fx slutningen eller en vigtig bid handling midt i romanen – gør, hvad der passer dig bedst! Men at planlægge (i det mindste bare lidt!) giver dig en retning og en forsigtig idé om, hvad din roman egentlig skal handle om, og så bliver det også nemmere at komme i gang med at skrive.

2. Tænk over din hovedperson. Hovedpersonen er romanens vigtigste person. Man kan godt have flere hovedpersoner, men det bliver de ikke mindre vigtige af! Historien i romanen vil på mange måder være hovedpersonens historie, så lær din hovedperson rigtig godt at kende og tænk grundigt over, hvordan han/hun (eller de!) er. Har han eller hun måske et projekt, et stort ønske eller et problem, som romanen handler om? At tænke over hovedpersonen kan også hjælpe dig og give nye idéer, hvis du går i stå undervejs.

3. Prop gerne nye idéer ind undervejs. Det kan godt være, at du har lagt en plan for din roman, og at planen siger, at den handler om en pige, der bliver verdens bedste fodboldspiller og vinder alle medaljer og mesterskaber i hele verden. Men undervejs finder du måske ud af, at det kunne være sejere, hvis den handlede om, hvordan hun kommer til skade lige inden en rigtig vigtig kamp og aldrig bliver klar til at spille fodbold igen. Så laver du det bare om! Gode idéer undervejs kan gøre romanen endnu federe, og du kan altid gå tilbage og rette, hvis du har ændret handlingen undervejs. Det gør de fleste forfattere alligevel: Skriver deres bøger igennem flere gange og prøver sig frem, indtil de er tilfredse.

4. Bliv ved. Ja, det var også lidt det, der stod i starten. Men det er også virkelig vigtigt: At skrive en roman tager tid! For nogle tager det flere år. Så fortvivl ikke, hvis du bliver træt af det undervejs. Læg romanen væk lidt, tænk lidt mere over det, eller prøv at skrive på et helt andet sted i romanen end det, du var kommet til. Måske hjælper det? Vær stædig. Så skal den nok blive færdig!

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsromaner, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og den historiske gyserroman Ordenen (2011) skrevet i samarbejde med forfatterne David Meinke og Ina Bruhn. I 2013 udkommer ungdomsromanen ”Den første freak på månen” samt bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll”. Læs mere på www.carolineoersum.dk.

3 hurtige om hurtigskrivning

Min kommende roman
ASK KONGE TABER er skrevet
i 20-minutters intervaller
(omslag: Stoltze)

Hurtigskrivning er en rigtig god metode til at komme i gang med at skrive. Jeg bruger selv hurtigskrivning, når jeg skriver på mine bøger og noveller. Faktisk skriver jeg næsten altid i 20 minutter ad gangen, når jeg skriver.

Her kommer tre spørgsmål og svar om hurtigskrivning som værktøj i skriveprocessen:

Hvad er hurtigskrivning?
Når jeg taler om hurtigskrivning, mener jeg at sætte et ur på en bestemt tid (fx ti minutter) og så skrive non-stop i den periode. Hvis man går i stå, skriver man bare "Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive ..." Indtil man kommer i gang igen. Hvis man skriver forkert, streger man det hurtigt over, ikke noget med at fumle med et viskelæder.

Hvorfor er det godt at hurtigskrive?
Kender du det, at det kan være svært at komme i gang? At man gerne vil have, at det man skriver skal lyde rigtig godt?
Det er meget lettere at rette til bagefter - når man HAR skrevet et hurtigt udkast. Så hurtigskrivning kan være rigtig godt til at slå den indre kritiker fra, og bare få teksten skrevet ned. Så kan man altid rette til bagefter!

Hvad skal jeg skrive om?
Man kan både hurtigskrive på en bog eller novelle, som man er i gang med. Men man kan også hurtigskrive for sjov eller for at øve sig på at skrive. Så kan man fx sætte uret på ti minutter og bare skrive derudad. Eller man kan bruge hurtigskrivning til at samle alt sin viden om et bestemt emne - det skaber tit klarhed i hjernen, og så kan man bagefter gå i gang med at skrive en opgave eller artikel om emnet.

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på de skrivekurser jeg har gået på samt på lærerseminariet. Men du kan også læse om det i Bo Skjoldborgs bog: Flowskrivning.
Flowskrivning, hurtigskrivning og powerwriting er begreber, der beskriver lidt det samme. Men der er alligevel forskel alt efter, hvor du læser om emnerne. Men nu kender du i hvert fald lidt til hurtigskrivning:)

Flere forfattere på samme tekst

Caroline Ørsum. Privatfoto

Forfatteren Caroline Ørsum kommer her med 3 tips til at skrive flere sammen på den samme tekst:

At være flere om at skrive på den samme tekst kan være enormt sjovt, fordi det normalt kan være lidt ensomt at sidde og skrive alene og selv have hele ansvaret for både at få ideerne og få teksten kradset ned på papiret. At arbejde sammen kan også være virkelig lærerigt – og en lille smule udfordrende! Her får du tre tips til, hvordan du kan tackle udfordringerne på en god måde og måske også komme nogle eventuelle uenigheder i forkøbet.

1. Få en fælles snak om handlingen, inden I går i gang 

Hvad skal jeres fælles historie handle om? Hvordan starter den, og hvad slutter den med? Det er meget nemmere at skrive i fællesskab, hvis man sammen får et overblik over, hvad man godt kunne tænke sig, at historien skal handle om, inden man tager fat på skrivningen. Så er I enige om nogle af de vigtige ting på forhånd, kan få ideer af hinanden, og en lille smule planlægning giver masser af god inspiration til selve skrivningen!

2. Aftal, hvem der skriver hvad

Skriver I en halv historie hver? Et kapitel hver? En sætning hver – på skift? Eller måske endda et ord hver på skift? Uanset hvad, så er det også en god ide at lave en aftale om, hvordan I gør, inden I går i gang med at skrive.

3. … og lav rettelser bagefter

Når I har aftalt nogle af de vigtige ting, så skriv løs! Hver for sig. Selv om I måske har aftalt noget af handlingen på forhånd, kommer der sikkert nye idéer, når I først kommer i gang med at skrive. Så sæt jer sammen bagefter og tag et kik på det hele igen. Hænger det stadig sammen? Hjælp hinanden med at se på, hvordan jeres fælles historie kan blive endnu federe, hvis I måske alle sammen retter lidt hist og her.

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger og har selv været med til at skrive fælles bogprojekter: Hun skrev to bind i seksbinds-ungdomskrimiserien Genstart (Høst & Søn 2009-2010), hvor Ina Bruhn og David Meinke også leverede to bind hver, og hvor hele serien og det samlede plot blev diskuteret og planlagt grundigt i fællesskab. I 2011 skrev hun – igen i samarbejde med David Meinke og Ina Bruhn – den historisk inspirerede gyserroman Ordenen (Høst & Søn 2011). Læs mere om Caroline Ørsum på www.carolineoersum.dk. 

6 hurtige tips til at skrive levende

Man kan sige rigtig meget om, hvordan man får et godt og levende sprog. Her er seks hurtige tips til dig, der gerne vil arbejde mere med dit sprog:

1. Husk sanserne! Hvad kan personen smage, lugte, se, høre, føle? 
2. Beskriv! Hvordan ser omgivelserne ud? Og personerne?
3. Brug detaljer. Sommetider er det godt at gå helt ned i detaljen, når du beskriver en ting. Men ikke hver gang!
4. Brug farver. De fleste af os ser ting i farver. Underbyg din tekst med farver. 
5. Undgå klichéer - eller skriv dem om. Klichéer er gode beskrivelser, der er blevet brugt så mange gange, at folk ikke længere ser dem for sig. Fx "en perlende latter". 
6. Varier dine sætninger. Brug lange sætningher, korte sætninger - og start ikke alle dine sætninger med "jeg" eller "han". 

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive levende personer

Af gæsteblogger Caroline Ørsum

Caroline Ørsum. Privatfoto.

Noget af det fedeste ved at læse – og skrive! – er det forhold, man kan få til tekstens personer undervejs. Man kan leve sig ind i deres handlinger og tanker og synes måske næsten, at de kommer til at føles som ens gode venner, fordi man kender dem så godt. Men hvordan kan man få personerne til at virke levende, når man selv skriver? Dette tænker jeg meget over, når jeg skriver mine romaner, og her har jeg samlet tre tips, som jeg synes er gode:

1. Lær din person at kende. Lav fx et stykke papir, hvor du skriver en masse oplysninger om personen ned: Hvordan ser han/hun ud, hvor bor han/hun og sammen med hvem, hvad er hans/hendes interesser, hvordan er hans/hendes temperament … alt, hvad du kan finde på. Det vil hjælpe dig med at få ideer senere, når du skal i gang med at skrive selve historien.

2. Giv din person både stærke og svage sider. Præcis ligesom rigtige, levende mennesker må fiktive personer også gerne have lidt nuancer – så kommer de til at virke mere livagtige, og de bliver tit også både mere sympatiske og mere spændende at læse om. Hvis din helt både er klog, lækker og har superkræfter, så kunne det måske gøre ham ekstra fed og spændende, hvis han også har et par fejl og fx ikke kan svømme?

3. Lad din person tale på en realistisk måde. Dialogen – altså personernes samtaler med hinanden – kan have rigtig stor betydning for, om personerne kommer til at virke levende. Prøv at lade din person tale ligesom ”rigtige mennesker”. De snakker ikke i lange, perfekte sætninger, men afbryder nogle gange sig selv og hinanden, ved nogle gange ikke helt, hvad de skal sige, og kommer nogle gange til at bande.

Omslag: Nete Banke

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og medforfatter på den roste ungdomskrimiserie Genstart (2009-2010) og gyseren Ordenen (2011). I 2013 udkommer bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll” samt ungdomsromanen ”Den første freak på månen”. Læs mere på www.carolineoersum.dk. 

4 forslag til at skrive dine egne dyre-historier

Foto: Wandahl

Kan du lide dyr? Dyr er søde og sjove - men de er også gode emner til historier og digte. Ikke kun fordi de er søde og sjove, men også fordi mange dyr har en symbolsk betydning. For eksempel siger man, at fugle symboliserer frihed.

Her er 4 forslag til, hvordan du kan komme i gang med dine egne tekster om dyr. Du behøver ikke at lave forslagene i den rækkefølge, som de står. Du kan bare starte med det, du synes er sjovest. Nummer 4 er lidt sværere end de andre.

1. Vælg et dyr, som du godt kan lide at skrive om. Det kan fx være en fugl. Skriv så alt, hvad du kan komme i tanke om, om dyret. Så er du allerede i gang med at skrive! Teksten kan du gemme, til du måske en dag skal bruge den igen.

2. Find på en kort historie, hvor dyret er hovedperson. Har du fx valgt at din historie handler om en kamel, hvad kunne kamelen så komme ud for? Skriv starten på historien - og skriv videre, hvis du har lyst.

3. Gå sammen med en ven, der også kan lide at finde på historier. Find nu på en historie, hvor det ikke er dyret, der er hovedperson, men hvor der fx er et menneske, der finder et dyr eller skal redde et dyr. Skriv stikord til, hvad historien kunne handle om.

4. Dyr kan også være symboler. Kender du et dyr, som er symbol for noget andet? Man siger, at fugle symboliserer frihed. Prøv at skrive en historie, der handler om en fugl på overfladen. Men i virkeligheden handler historien om frihed.

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Bogtrailer

Nogle elever vil hellere se en film om en bog end læse bagsideteksten. Derfor er det blevet ret populært at have bogtrailers til nye bøger, der bliver udgivet. Forlaget har fået lavet en super flot bogtrailer til min nye serie Søstre på De syv Have. Du er velkommen til at vise den frem i din klasse:-)
I kan jo evt. finde flere bogtrailers og så sammenligne dem. Bogbloggen Æseløre har samlet mange bogtrailers på bloggen. Se dem her.

Der er faktisk også en slags bogtrailer til Veninder for altid, men den er lidt anderledes. Det er nemlig hvor jeg fortæller om  bøgerne, men her er i hvert fald et link:

God fornøjelse:-)

Børn kan digte - 17 tips til digte på mellemtrinnet!

Børn kan godt skrive digte. Både digte der rimer, og digte der ikke rimer. Her er 17 tips til, hvordan du kan skrive digte med børn på mellemtrinnet.

1. Lav bundne regler til digtene. Sommetider har børn (og voksne!) lettere ved at komme i gang med at skrive et digt, hvis de ved, at det skal fylde præcis 6 linjer, eller at hver sætning skal starte med "Jeg ser ud af vinduet ..." eller at formen på anden måde er givet på forhånd. 
2. Skriv digte på tid. Hvor meget kan I skrive på tre minutter? Hvor meget på to minutter? Kan man skrive et digt på 1 minut? At skrive digte på tid hjælper til at skubbe den indre censur af vejen - for ligesom voksne er der mange børn der har en idé om, at det er meget sværere at skrive digte end andre tekster. 
3. Skriv digte sammen to og to, hvor I skiftes til at skrive en linie. 
4. Skriv et digt sammen på tavlen i klassen, hvor alle kommer med idéer.
5. Lav en ordbowle i klassen, hvor alle har skrevet ord på sedler, som man kan trække, hvis man ikke ved, hvad ens digt skal handle om. 
6. Skriv digte ud fra billeder.
7. Skriv digte ud fra genstande.
8. Bliv inspireret af musik, til at skrive digte. 
9. Læs andre forfatteres digte. Både fjollede og lidt mere alvorlige digte. Tal om, hvad der gør et digt godt. 
10. Skriv digte, der er inspireret af andre forfatteres digte, af hinandens digte og af noveller og bøger, I har læst. 
11. Skriv et digt, der ikke må rime. 
12. Skriv et digt, der skal rime. 
13. Skriv et sejt digt. Lav først en brainstorming: Hvad er sejt?
14. Skriv et digt om en fugl. 
15. Tal om, at digte kan have flere niveauer, og at ting kan symboliserer noget andet. Skriv måske et digt om en fugl, der egentlig handler om frihed. Lav eksempler sammen i klassen.
16. Start hver dansktime i to uger med at bruge fem minutter på at skrive et digt. Efter de to uger, kan eleverne vælge det digt, de bedst kan lide og tegne en tegning til. 
17. Hvis eleverne har lyst, kan I lave oplæsningsarrangementer, hvor I læser digtene højt. Eller I kan skrive dem flot op og hænge dem på væggen i klassen eller på skolebiblioteket. 

(du må gerne printe indlægget til dine kolleger, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive dialoger

I min serie Veninder for altid
er der rigtig meget dialog!
Omslag: Krebs Lange/Jessen

Når vi taler om dialoger i noveller og romaner, så mener vi samtaler mellem to eller flere personer. At skrive gode dialoger er noget af det, der kan være med til at gøre en tekst rigtig god og levende. På den ene side handler det selvfølgelig om at kende teknikken (gåseøjne, talestreg osv.) - det handler dette indlæg ikke om. På den anden side handler det om at skrive dialoger der er beskrivende og sigende for dem der snakker - og får handlingen til at køre videre. Og det kommer der 3 hurtige og overskuelige forslag til her:

1. Tænk på, hvordan rigtige mennesker taler. 
Det er sjældent, at den samme person får lov at tale hele tiden. Som regel afbryder man nogen gange hinanden, selvom det ikke er så høfligt! Det kan jo også være, at de andre personer i historien ikke gider at høre på din hovedperson, og prøver at skifte emne.

2. Brug dialogerne til mere end bare "fyld". 
Det kan godt være, at du synes, det er sjovt at skrive replikker. Men det er en god idé, at du enten bruger replikkerne til at vise noget om, hvordan dine personer er, eller at afsløre vigtige ting fra handlingen. Dialog kan også bruges til at vise, hvad personerne i din historie synes om hinanden.

3. Husk "det der uden-om". 
I bøger består dialoger ikke udelukkende af replikker. Der er også inquitter ("sagde han") og beskrivelser af personernes handlinger mens de taler. Især beskrivelser af personerne mens de taler, kan give historien mere liv. Det kan jo være, at dine personer skal holde deres vigtige samtale i radiobilerne i stedet for ved køkkenbordet derhjemme? Omgivelserne kan give rigtig megetliv til en dialog. Måske bliver du overrasket over, hvor få replikker du faktisk behøver i en samtale?

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Bloggen er i gang igen!

Nu åbner bloggen igen med foreløbigt et indlæg den første mandag hver måned resten af 2013 - måske et par stykker mere ind i mellem.
Det første indlæg kommer på bloggen mandag d. 7. januar 2013.

God læselyst!