Skriveøvelse: Nytårsdigt

Skriv digte i folkeskolen 

Skriv et digt, der handler om nytår. 

Dit digt behøver ikke rime. 

Den første linje i digtet skal være:

Det første nytår, jeg kan huske, var ...

Brug billedet nedenfor som inspiration!

Foto: Wandahl

Skriveøvelse: Fugle i solnedgangen

Skriv en novelle ud fra billedet.

Novellen skal handle om en person der er mellem 12 og 16 år og være skrevet med jeg-fortæller. 

Der skal også være en mobiltelefon med i novellen, men du bestemmer selv, hvordan den er med. 

Foto: J. Jørgensen

Til læreren: Du må gerne give opgaven til dine elever, hvis du anfører kilde.

Guide til at give respons

Hvis du skal give respons til dine klassekammerater, er det godt at vide lidt om, hvordan man kan gøre det godt. Både fordi man så hjælper sine kammeraters tekst mest muligt videre, og fordi det jo gerne skal blive en god oplevelse både for en selv og den der modtager responsen. Derfor kommer her en lille guide til god responsgivning!

• Start altid med noget positivt. Det er super vigtigt at starte med at nævne noget ved teksten, som du kan lide. På den måde bliver ham eller hende, der har skrevet teksten mere åben over for resten af det, du siger. Det positive kan fx være, at du synes teksten generelt var spændende eller godt skrevet, eller at hovedpersonen var godt beskrevet.
• Kom med præcise eksempler fra teksten. Hvis der er noget, du synes kan være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står. Det kaldes at være konkret. Du kan fx sige: I fjerde linie, forstod jeg ikke helt, hvorfor manden sagde, at han ikke kan lide katte, når han lige har aet en kat - eller lignende.
• Se på den du giver respons til. Hvordan reagerer han eller hun? Nogle mennesker bliver hurtigt kede af det, hvis de føler, de får kritik. Måske behøver du ikke sige alt det, du synes kunne blive bedre? Nogen gange er det bedst at udvælge det vigtigste og så lade være med at sige noget af det mindre vigtige. Så man ikke får alt for meget kritik på samme tid.
• Når du selv får respons: Lyt! Det er super vigtigt, at du lytter, når du selv får respons. Du må gerne spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Men lad være med at forsvare din tekst. Og skriv gerne alt det, der bliver rost, og alle de forslag du får ned på papir. Så kan du også huske det, når du kommer hjem. 

Det vigtigste, når man giver respons er at lytte og se på hinanden. Så ved man som regel, hvor meget respons forfatteren har lyst til at få på sin tekst, og om han eller hun har forstået det, man siger. 

God fornøjelse med responsen:) 

Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback? 

Jeg kan se, at der er mange, der kommer ind på min blog, fordi de gerne vil vide, hvad et flashback er - og sikkert også, hvordan man skriver sådan et. Det er jo nok fordi I har fået en skoleopgave med en novelle, der skal indeholde et flashback. Hvis det er tilfældet, kommer her et par spørgsmål og svar om flashbacks:

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.
• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson. 

4 tips til at skrive romaner

4 roman-tips fra forfatteren Caroline Ørsum!

Omslag: Nete Banke

Det tager tid. Og der vil muligvis være tidspunkter undervejs, mens du sidder og skriver, hvor det kan føles hårdt og svært, fordi du måske ikke ved, hvordan du skal komme videre eller mangler idéer – men det er al besværet værd! Romanen er skrivningens svar på maratondistancen, og derfor kan det være rart med nogle tips og råd, man kan støtte sig til, når man skal til at kaste sig ud i at skrive en roman.

1. Læg en plan for din roman. Hvor grundig planen behøver at være, kan være smag og behag. Nogle vil måske helst lave en grundig oversigt over, hvad der skal ske i hvert eneste kapitel, inden de går i gang, andre vil måske bare kende starten og fx slutningen eller en vigtig bid handling midt i romanen – gør, hvad der passer dig bedst! Men at planlægge (i det mindste bare lidt!) giver dig en retning og en forsigtig idé om, hvad din roman egentlig skal handle om, og så bliver det også nemmere at komme i gang med at skrive.

2. Tænk over din hovedperson. Hovedpersonen er romanens vigtigste person. Man kan godt have flere hovedpersoner, men det bliver de ikke mindre vigtige af! Historien i romanen vil på mange måder være hovedpersonens historie, så lær din hovedperson rigtig godt at kende og tænk grundigt over, hvordan han/hun (eller de!) er. Har han eller hun måske et projekt, et stort ønske eller et problem, som romanen handler om? At tænke over hovedpersonen kan også hjælpe dig og give nye idéer, hvis du går i stå undervejs.

3. Prop gerne nye idéer ind undervejs. Det kan godt være, at du har lagt en plan for din roman, og at planen siger, at den handler om en pige, der bliver verdens bedste fodboldspiller og vinder alle medaljer og mesterskaber i hele verden. Men undervejs finder du måske ud af, at det kunne være sejere, hvis den handlede om, hvordan hun kommer til skade lige inden en rigtig vigtig kamp og aldrig bliver klar til at spille fodbold igen. Så laver du det bare om! Gode idéer undervejs kan gøre romanen endnu federe, og du kan altid gå tilbage og rette, hvis du har ændret handlingen undervejs. Det gør de fleste forfattere alligevel: Skriver deres bøger igennem flere gange og prøver sig frem, indtil de er tilfredse.

4. Bliv ved. Ja, det var også lidt det, der stod i starten. Men det er også virkelig vigtigt: At skrive en roman tager tid! For nogle tager det flere år. Så fortvivl ikke, hvis du bliver træt af det undervejs. Læg romanen væk lidt, tænk lidt mere over det, eller prøv at skrive på et helt andet sted i romanen end det, du var kommet til. Måske hjælper det? Vær stædig. Så skal den nok blive færdig!

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsromaner, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og den historiske gyserroman Ordenen (2011) skrevet i samarbejde med forfatterne David Meinke og Ina Bruhn. I 2013 udkommer ungdomsromanen ”Den første freak på månen” samt bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll”. Læs mere på www.carolineoersum.dk.

3 hurtige om hurtigskrivning

Min kommende roman
ASK KONGE TABER er skrevet
i 20-minutters intervaller
(omslag: Stoltze)

Hurtigskrivning er en rigtig god metode til at komme i gang med at skrive. Jeg bruger selv hurtigskrivning, når jeg skriver på mine bøger og noveller. Faktisk skriver jeg næsten altid i 20 minutter ad gangen, når jeg skriver.

Her kommer tre spørgsmål og svar om hurtigskrivning som værktøj i skriveprocessen:

Hvad er hurtigskrivning?
Når jeg taler om hurtigskrivning, mener jeg at sætte et ur på en bestemt tid (fx ti minutter) og så skrive non-stop i den periode. Hvis man går i stå, skriver man bare "Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive ..." Indtil man kommer i gang igen. Hvis man skriver forkert, streger man det hurtigt over, ikke noget med at fumle med et viskelæder.

Hvorfor er det godt at hurtigskrive?
Kender du det, at det kan være svært at komme i gang? At man gerne vil have, at det man skriver skal lyde rigtig godt?
Det er meget lettere at rette til bagefter - når man HAR skrevet et hurtigt udkast. Så hurtigskrivning kan være rigtig godt til at slå den indre kritiker fra, og bare få teksten skrevet ned. Så kan man altid rette til bagefter!

Hvad skal jeg skrive om?
Man kan både hurtigskrive på en bog eller novelle, som man er i gang med. Men man kan også hurtigskrive for sjov eller for at øve sig på at skrive. Så kan man fx sætte uret på ti minutter og bare skrive derudad. Eller man kan bruge hurtigskrivning til at samle alt sin viden om et bestemt emne - det skaber tit klarhed i hjernen, og så kan man bagefter gå i gang med at skrive en opgave eller artikel om emnet.

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på de skrivekurser jeg har gået på samt på lærerseminariet. Men du kan også læse om det i Bo Skjoldborgs bog: Flowskrivning.
Flowskrivning, hurtigskrivning og powerwriting er begreber, der beskriver lidt det samme. Men der er alligevel forskel alt efter, hvor du læser om emnerne. Men nu kender du i hvert fald lidt til hurtigskrivning:)

Flere forfattere på samme tekst

Caroline Ørsum. Privatfoto

Forfatteren Caroline Ørsum kommer her med 3 tips til at skrive flere sammen på den samme tekst:

At være flere om at skrive på den samme tekst kan være enormt sjovt, fordi det normalt kan være lidt ensomt at sidde og skrive alene og selv have hele ansvaret for både at få ideerne og få teksten kradset ned på papiret. At arbejde sammen kan også være virkelig lærerigt – og en lille smule udfordrende! Her får du tre tips til, hvordan du kan tackle udfordringerne på en god måde og måske også komme nogle eventuelle uenigheder i forkøbet.

1. Få en fælles snak om handlingen, inden I går i gang 

Hvad skal jeres fælles historie handle om? Hvordan starter den, og hvad slutter den med? Det er meget nemmere at skrive i fællesskab, hvis man sammen får et overblik over, hvad man godt kunne tænke sig, at historien skal handle om, inden man tager fat på skrivningen. Så er I enige om nogle af de vigtige ting på forhånd, kan få ideer af hinanden, og en lille smule planlægning giver masser af god inspiration til selve skrivningen!

2. Aftal, hvem der skriver hvad

Skriver I en halv historie hver? Et kapitel hver? En sætning hver – på skift? Eller måske endda et ord hver på skift? Uanset hvad, så er det også en god ide at lave en aftale om, hvordan I gør, inden I går i gang med at skrive.

3. … og lav rettelser bagefter

Når I har aftalt nogle af de vigtige ting, så skriv løs! Hver for sig. Selv om I måske har aftalt noget af handlingen på forhånd, kommer der sikkert nye idéer, når I først kommer i gang med at skrive. Så sæt jer sammen bagefter og tag et kik på det hele igen. Hænger det stadig sammen? Hjælp hinanden med at se på, hvordan jeres fælles historie kan blive endnu federe, hvis I måske alle sammen retter lidt hist og her.

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger og har selv været med til at skrive fælles bogprojekter: Hun skrev to bind i seksbinds-ungdomskrimiserien Genstart (Høst & Søn 2009-2010), hvor Ina Bruhn og David Meinke også leverede to bind hver, og hvor hele serien og det samlede plot blev diskuteret og planlagt grundigt i fællesskab. I 2011 skrev hun – igen i samarbejde med David Meinke og Ina Bruhn – den historisk inspirerede gyserroman Ordenen (Høst & Søn 2011). Læs mere om Caroline Ørsum på www.carolineoersum.dk. 

6 hurtige tips til at skrive levende

Man kan sige rigtig meget om, hvordan man får et godt og levende sprog. Her er seks hurtige tips til dig, der gerne vil arbejde mere med dit sprog:

1. Husk sanserne! Hvad kan personen smage, lugte, se, høre, føle? 
2. Beskriv! Hvordan ser omgivelserne ud? Og personerne?
3. Brug detaljer. Sommetider er det godt at gå helt ned i detaljen, når du beskriver en ting. Men ikke hver gang!
4. Brug farver. De fleste af os ser ting i farver. Underbyg din tekst med farver. 
5. Undgå klichéer - eller skriv dem om. Klichéer er gode beskrivelser, der er blevet brugt så mange gange, at folk ikke længere ser dem for sig. Fx "en perlende latter". 
6. Varier dine sætninger. Brug lange sætningher, korte sætninger - og start ikke alle dine sætninger med "jeg" eller "han". 

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive levende personer

Af gæsteblogger Caroline Ørsum

Caroline Ørsum. Privatfoto.

Noget af det fedeste ved at læse – og skrive! – er det forhold, man kan få til tekstens personer undervejs. Man kan leve sig ind i deres handlinger og tanker og synes måske næsten, at de kommer til at føles som ens gode venner, fordi man kender dem så godt. Men hvordan kan man få personerne til at virke levende, når man selv skriver? Dette tænker jeg meget over, når jeg skriver mine romaner, og her har jeg samlet tre tips, som jeg synes er gode:

1. Lær din person at kende. Lav fx et stykke papir, hvor du skriver en masse oplysninger om personen ned: Hvordan ser han/hun ud, hvor bor han/hun og sammen med hvem, hvad er hans/hendes interesser, hvordan er hans/hendes temperament … alt, hvad du kan finde på. Det vil hjælpe dig med at få ideer senere, når du skal i gang med at skrive selve historien.

2. Giv din person både stærke og svage sider. Præcis ligesom rigtige, levende mennesker må fiktive personer også gerne have lidt nuancer – så kommer de til at virke mere livagtige, og de bliver tit også både mere sympatiske og mere spændende at læse om. Hvis din helt både er klog, lækker og har superkræfter, så kunne det måske gøre ham ekstra fed og spændende, hvis han også har et par fejl og fx ikke kan svømme?

3. Lad din person tale på en realistisk måde. Dialogen – altså personernes samtaler med hinanden – kan have rigtig stor betydning for, om personerne kommer til at virke levende. Prøv at lade din person tale ligesom ”rigtige mennesker”. De snakker ikke i lange, perfekte sætninger, men afbryder nogle gange sig selv og hinanden, ved nogle gange ikke helt, hvad de skal sige, og kommer nogle gange til at bande.

Omslag: Nete Banke

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og medforfatter på den roste ungdomskrimiserie Genstart (2009-2010) og gyseren Ordenen (2011). I 2013 udkommer bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll” samt ungdomsromanen ”Den første freak på månen”. Læs mere på www.carolineoersum.dk. 

4 forslag til at skrive dine egne dyre-historier

Foto: Wandahl

Kan du lide dyr? Dyr er søde og sjove - men de er også gode emner til historier og digte. Ikke kun fordi de er søde og sjove, men også fordi mange dyr har en symbolsk betydning. For eksempel siger man, at fugle symboliserer frihed.

Her er 4 forslag til, hvordan du kan komme i gang med dine egne tekster om dyr. Du behøver ikke at lave forslagene i den rækkefølge, som de står. Du kan bare starte med det, du synes er sjovest. Nummer 4 er lidt sværere end de andre.

1. Vælg et dyr, som du godt kan lide at skrive om. Det kan fx være en fugl. Skriv så alt, hvad du kan komme i tanke om, om dyret. Så er du allerede i gang med at skrive! Teksten kan du gemme, til du måske en dag skal bruge den igen.

2. Find på en kort historie, hvor dyret er hovedperson. Har du fx valgt at din historie handler om en kamel, hvad kunne kamelen så komme ud for? Skriv starten på historien - og skriv videre, hvis du har lyst.

3. Gå sammen med en ven, der også kan lide at finde på historier. Find nu på en historie, hvor det ikke er dyret, der er hovedperson, men hvor der fx er et menneske, der finder et dyr eller skal redde et dyr. Skriv stikord til, hvad historien kunne handle om.

4. Dyr kan også være symboler. Kender du et dyr, som er symbol for noget andet? Man siger, at fugle symboliserer frihed. Prøv at skrive en historie, der handler om en fugl på overfladen. Men i virkeligheden handler historien om frihed.

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Børn kan digte - 17 tips til digte på mellemtrinnet!

Børn kan godt skrive digte. Både digte der rimer, og digte der ikke rimer. Her er 17 tips til, hvordan du kan skrive digte med børn på mellemtrinnet.

1. Lav bundne regler til digtene. Sommetider har børn (og voksne!) lettere ved at komme i gang med at skrive et digt, hvis de ved, at det skal fylde præcis 6 linjer, eller at hver sætning skal starte med "Jeg ser ud af vinduet ..." eller at formen på anden måde er givet på forhånd. 
2. Skriv digte på tid. Hvor meget kan I skrive på tre minutter? Hvor meget på to minutter? Kan man skrive et digt på 1 minut? At skrive digte på tid hjælper til at skubbe den indre censur af vejen - for ligesom voksne er der mange børn der har en idé om, at det er meget sværere at skrive digte end andre tekster. 
3. Skriv digte sammen to og to, hvor I skiftes til at skrive en linie. 
4. Skriv et digt sammen på tavlen i klassen, hvor alle kommer med idéer.
5. Lav en ordbowle i klassen, hvor alle har skrevet ord på sedler, som man kan trække, hvis man ikke ved, hvad ens digt skal handle om. 
6. Skriv digte ud fra billeder.
7. Skriv digte ud fra genstande.
8. Bliv inspireret af musik, til at skrive digte. 
9. Læs andre forfatteres digte. Både fjollede og lidt mere alvorlige digte. Tal om, hvad der gør et digt godt. 
10. Skriv digte, der er inspireret af andre forfatteres digte, af hinandens digte og af noveller og bøger, I har læst. 
11. Skriv et digt, der ikke må rime. 
12. Skriv et digt, der skal rime. 
13. Skriv et sejt digt. Lav først en brainstorming: Hvad er sejt?
14. Skriv et digt om en fugl. 
15. Tal om, at digte kan have flere niveauer, og at ting kan symboliserer noget andet. Skriv måske et digt om en fugl, der egentlig handler om frihed. Lav eksempler sammen i klassen.
16. Start hver dansktime i to uger med at bruge fem minutter på at skrive et digt. Efter de to uger, kan eleverne vælge det digt, de bedst kan lide og tegne en tegning til. 
17. Hvis eleverne har lyst, kan I lave oplæsningsarrangementer, hvor I læser digtene højt. Eller I kan skrive dem flot op og hænge dem på væggen i klassen eller på skolebiblioteket. 

(du må gerne printe indlægget til dine kolleger, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive dialoger

I min serie Veninder for altid
er der rigtig meget dialog!
Omslag: Krebs Lange/Jessen

Når vi taler om dialoger i noveller og romaner, så mener vi samtaler mellem to eller flere personer. At skrive gode dialoger er noget af det, der kan være med til at gøre en tekst rigtig god og levende. På den ene side handler det selvfølgelig om at kende teknikken (gåseøjne, talestreg osv.) - det handler dette indlæg ikke om. På den anden side handler det om at skrive dialoger der er beskrivende og sigende for dem der snakker - og får handlingen til at køre videre. Og det kommer der 3 hurtige og overskuelige forslag til her:

1. Tænk på, hvordan rigtige mennesker taler. 
Det er sjældent, at den samme person får lov at tale hele tiden. Som regel afbryder man nogen gange hinanden, selvom det ikke er så høfligt! Det kan jo også være, at de andre personer i historien ikke gider at høre på din hovedperson, og prøver at skifte emne.

2. Brug dialogerne til mere end bare "fyld". 
Det kan godt være, at du synes, det er sjovt at skrive replikker. Men det er en god idé, at du enten bruger replikkerne til at vise noget om, hvordan dine personer er, eller at afsløre vigtige ting fra handlingen. Dialog kan også bruges til at vise, hvad personerne i din historie synes om hinanden.

3. Husk "det der uden-om". 
I bøger består dialoger ikke udelukkende af replikker. Der er også inquitter ("sagde han") og beskrivelser af personernes handlinger mens de taler. Især beskrivelser af personerne mens de taler, kan give historien mere liv. Det kan jo være, at dine personer skal holde deres vigtige samtale i radiobilerne i stedet for ved køkkenbordet derhjemme? Omgivelserne kan give rigtig megetliv til en dialog. Måske bliver du overrasket over, hvor få replikker du faktisk behøver i en samtale?

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Genretræ

Her er et genretræ, som viser udvalgte fiktionsgenrer. Der findes selvfølgelig mange flere undergenrer end de her nævnte, men genretræet kan i hvert fald hjælpe til et overblik i genrejunglen.  

.

3 tips til at skrive fantasy

Fantasy er blevet en populær genre i løbet af de sidste par år. Har du også ideen til en storslået fantasy-serie?  Fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der blandt andet er kendt for sin serie "Skeletter i skabet", kommer her med tre tips til ting, du skal overveje, inden du begynder at skrive din fantasy-serie.

1. Hvor mange drager skal der være?

Fantasy er mange ting, og en komplet genreguide er der ikke plads til her, men hvis du vil skrive fantasy, skal du overveje, hvor fantastisk det skal være, eller sagt på en anden måde, hvor mange drager har du brug for?

Nogen elsker at opfinde mærkelige verdener med endnu særere væsner. Andre kan nøjes med et enkelt magisk smykke for at få en fantasy-historie til at køre.

I min egen serie ”Skeletter i skabet”, er der talende skeletter, der kender hele familiens historie, dødsbørn, der kan dræbe gennem berøring, og vilde flammer, der skal tæmmes, før de kan bruges som ild. I den serie havde jeg brug for alle disse elementer for at fortælle min historie, men i min anden serie Medaljonen, havde jeg kun brug for én magisk medaljon.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er bare et spørgsmål om, hvilken undergenre du skriver i. Du skal vælge det, der passer til din historie.

Hvis du gerne vil skrive en historie om en magisk hat, der kan læse tanker, behøver du ikke opfinde et kæmpe univers for at fortælle historien. Måske kan du bare lade det foregå i en tid, der minder om middelalderen, eller måske i vores tid, hvis du synes det passer bedre.

Så inden du begynder at skrive skal du altså beslutte dig for hvor meget (eller lidt) magi og overnaturlige elementer, du skal have med.  Og husk at det ikke er mængden af magi, der afgør, om det er en god historie.

2. Alt er muligt, men ikke alt kan lade sig gøre

Mange skriver fantasy, fordi de elsker, at alt kan lade sig gøre i genren. Her behøver man ikke tage hensyn til naturlovene, retsreglerne eller lave timelang research. Universet kan designes fra grunden af og med en tryllestav kan du flytte handlingen i tid og sted, som du lyster. Men pas på … Bare fordi alt er muligt, betyder det ikke, at alt skal kunne lade sig gøre.

Fantasy-verdenen er ikke en verden uden regler, der er bare andre regler, end dem vi kender fra hverdagen.  Du  bestemmer selv, hvor mange og hvilke regler der er, men der er nødt til at være nogen.  Et klassisk eksempel er magi. Magi kan have mange forskellige former, men uanset om du bruger trylleord, runer eller ildkugler er du nødt til at have regler for, hvad magien kan og ikke kan.

I mange fantasy-bøger er  der en regel om, at magi kræver energi, når man bruger det. Sådan at hvis du bruger meget magi, bliver du også meget træt. Du risikerer måske ligefrem at dø af at bruge det.

På den måde undgår du, at magiske evner gør dine personer for stærke. Det er vigtigt, for hvis du først har personer, der er uovervindelige, så har du dræbt din egen historie.

Reglen gælder ikke kun personer, men også væsner og ting. Alle og alt der har en stor styrke, må også have en svaghed eller begrænsning. For eksempel kan det magiske sværd måske kun bruges 3 gange eller kun bæres af elvere og kan i øvrigt ikke slå ihjel, hvis bæreren er vred.

Når du går i gang med din bog, så nyd alle de muligheder, du har, men husk også at sætte regler og begrænsninger for din verden og personer. Det giver en bedre historie.

3. Historien er vigtigst

Måske har du allerede lavet stamtavler over de sidste tusind konger i dit univers, måske har du tegnet kort over alle landene eller måske endda i gang med at lave dit eget sprog? Mange Tolkiens-fans elsker at begrave sig selv fuldstændigt i deres univers.

Hvis du er en af dem, der er vild med at udbygge din egen verden, så husk, at historien ikke må blive glemt undervejs.

Kort, stamtavler, sange og hemmelige sprog er alt sammen noget, der kan være fede detaljer i en god historie, men uden historien er der ikke ret mange, der gider interessere sig for at lære kongerækker, nye alfabeter osv. Det er historien, der sælger bogen og ikke universet.

Derfor vil jeg anbefale dig først at lave baggrundsmaterialet, mens du skriver historien. Og lav kun det som er nødvendigt for at få historien til at flyde. Hvis du fortaber dig i baggrundsoplysninger, kan du risikere, at du aldrig når hen til historien.

Det var så de tre tips til at komme i gang med at skrive fantasy. Jeg håber, at du kunne bruge dem. Held og lykke med projektet.

Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge, blandt andet fantasyserierne "Skeletter i skabet" (foreløbigt er bind 1 og 2 udkommet) og "Medaljonen" 1-3. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og blog.

Skolestuen - få tips og inspiration til din undervisning

Er du lærer? Vil du gerne have ny inspiration til dansk og billedkunst?

Fiktionsskrivning i folkeskolen har fået en søsterblog, hvor bloggeren (der er lærer) blogger om undervisning primært inden for fagene billedkunst og dansk. Der er links til en masse andre steder på nettet, hvor du kan få mere viden og forskellige spil for eleverne.

Gå direkte til skolestuen her.

5 tips til arbejdet med læseforståelse på mellemtrinnet

Fiktionsskrivning i Folkeskolen har været så heldig at få Lena Bülow-Olsen til at skrive 5 tips til, hvordan du som lærer kan arbejde med læseforståelse på mellemtrinnet. For selvom dette er en blog om skrivning, så hænger læsning og skrivning som bekendt sammen!


Lena Bülow-Olsen, pædagogisk konsulent ved CFU Sjælland og forfatter til undervisningsmaterialer om læseforståelse, giver her fem tips til arbejdet med læseforståelse:

1. Motivation er et af de vigtige nøgleord, når det drejer sig om læseforståelse. Det skal være givende, sjovt og interessant at arbejde med læseforståelse. Det kræver at både indhold og arbejdsformer er gennemtænkte. Og det kræver engagerende og mange up-to-date-tekster.

2. Det er vigtigt både at kunne læse på linjen og at kunne læse infererende. Sæt fokus på arbejdet med tekstens tomme pladser, fx ved at stille spørgsmål til de tomme pladser, og giv rum og mulighed for refleksion over teksten. Det skal selvfølgelig foregå i en dialogisk undervisning.

3. Ordforråd er en anden vigtig komponent i læseforståelsen. Sæt altid fokus på nye, svære og specielle ord og begreber – og lad det være en sport at lære nye ord. Sammenhængen i en tekst går tabt, hvis man ikke forstår ordene.

4. Forforståelse og forkundskaber er andre vigtige elementer. Illustrationer og overskrifter kan være en god hjælp, en fin indgang til at kunne forstå en tekst. Lær eleverne at "læse" overskrifter og illustrationer. Og stop og tænk og forudsig undervejs i læsningen.

5. Vælg gode og engagerende bøger. Klassikerne som fx "Krageungen" på mellemtrinnet og nye og måske lidt barske som fx "Et mærkeligt skib" eller ”Pigen der skulle vælge”. Og lad så tale – læse – skrive – udgøre en helhed i hele skoleforløbet. Det giver gode og engagerede læsere og reflekterende børn og unge.

Om Lene Bülow-Olsen
Lena Bülow-Olsen er pædagogisk konsulent ved CFU Sjælland, hvor hun arbejder med rådgivning og vejledning i forbindelse med dansk- og læseundervisningen i folkeskolen. Lena er uddannet lærer, har været med til at etablere de to-årige læsevejlederforløb, og hun er medforfatter til materialerne Tid til dansk og d'dansk på forlaget Alinea.

Læs mere om Lenas undervisningsmaterialer her:
Tid til dansk
d'dansk
Bemærk: Linket viser kun hen til én bog i serien - både d'dansk og Tid til Dansk består af flere bøger og materialer!

8 tips til at arbejde med novellefilm i folkeskolen

Novellefilm som genre er velegnet i folkeskolen, fordi filmene er så korte, at man både kan nå at se dem og tale om dem i undervisningen. Og man kan også skrive sine egne afsluttede novellefilm!
Jeg har været på et kursus på forlaget Alinea, hvor Ulrich Breuning fortalte om arbejdet med novellefilm i folkeskolen. Ud fra Ulrick Breunings undervisning på dette kursus har jeg nedskrevet 8 tips, som jeg håber kan inspirere dig i din undervisning:


8 tips til arbejdet med novellefilm i folkeskolen:

1. Det største værk er det, der længst holder på sin hemmelighed.

2. Når man skal fortælle en så kort historie, som novellefilmen er, er det en god idé at gøre det enkelt.

3. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i Aristoteles' tre akter (begyndelse - midte - slutning) når man skriver eller fortolker en novellefilm.

4. Overvej, hvad heltens mission er. Hvad tager han ud for at finde? Finder han det?

5. Mødet er ofte centralt i novellefilmen. Er der et møde i den film, du er ved at skrive eller analysere - og hvilken betydning har det for heltens udvikling?

6. Mange gode novellefilm har både et ydre plot (handlingen/den naturlige historie) og et indre plot (temaet). Har din film det?

7. Man kan se et menneskeliv som en samling af noveller. Hvilken historie, vil du fortælle?

8. Den filmiske rekvisit er en ting, som bliver brugt gentagne gange i filmen, og som publikum lægger mærke til. Det kan fx være en ring eller en bamse, der har stor betydning for filmens plot og hjælper til analysen af filmen. Er der en filmisk rekvisit i din film?

Om Ulrick Breuning
Ulrich Breuning underviser på Den Danske Filmskole og er medforfatter på undervisningsmaterialet "I mørket - kortfilm og kys", der er udgivet på forlaget Alinea. Læs mere om materialet her.

3 tips til skrivelæreren

3 tips til skrivelæreren

1. Vælg et emne, der interesserer dig

Uanset om du skal undervise din skrivegruppe eller et helt kursus er det vigtigt, at du selv synes det du skal undervise om er spændende. Skrivning er jo ikke bare skrivning – der findes rigtig mange underemner. Så find ud af, hvad DU synes er spændende. Synes du det er spændende at lære andre, at skrive fantasy? At opbygge en roman? At lave levende beskrivelser? At give respons?

Sandsynligvis er det også det, du synes er mest spændende, som du ved mest om. Og hvis du ikke ved så meget om det endnu, er det i hvert fald mere interessant at researche til noget, du synes er spændende!

2. Øv dig i at undervise

Du kan lære rigtig meget af at undervise din skrivegruppe. Her kan du afprøve nye skriveøvelser, du kan få træning i at sige teorien højt, og du kan få respons på din undervisning fra nogen, der kan lide at skrive og kender dig. I gruppen kan I jo også skiftes til at undervise hinanden. Hvis du ikke har en skrivegruppe, kan du søge efter en på biblioteket eller i din lokalavis.

3. Tag selv på mange kurser

Man får rigtig meget inspiration af selv at tage på skrivekurser. Ikke nok med, at du bliver dygtigere til at skrive, du ser også, hvordan andre underviser. Og hvordan de fordeler tiden mellem teori, skrivning og respons. På den måde kan du finde ud af, hvad du selv synes er godt. Du kan selvfølgelig ikke kopiere indholdet i kurserne, men du kan lade dig inspirere til, hvilke øvelser og emner du selv gerne vil undervise i.

Indlægget har tidligere været bragt i Skrivelyst - Håbefulde Unge Forfatteres foreningsblad. 

Skrivevejen - om ordforråd på mellemtrinnet

Marianne og Mogens Brandt Jensen holdt i foråret et kort kursus på forlaget Alinea med udgangspunkt i deres materiale Skrivevejen. Jeg har fået lov til at bringe et uddrag af mine noter fra foredraget her på bloggen, nemlig den del, der omhandler ordforråd:

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordforråd?
v. Marianne og Mogens Brandt Jensen.

"Det er vigtigt, at eleverne har et stort ordforråd, således at de kan udtrykke sig nuanceret og præcist.
Vi skal selvfølgelig have ord, for at kunne udtrykke os, og vi skal have mange ord, for at kunne udtrykke os nuanceret og præcist. Det er rent faktisk en nødvendighed i et samfund som vores, at man kan udtrykke sig, for at man kan tage del i de diskussioner, der er omkring os, da vores samfund bygger på meningsudvekslinger. Hvis man ikke er i stand til at udveksle meninger, er man ikke i stand til at tage del i samfundet, og så kører man på et sidespor.
Vi skal som lærere tænke på, at vi er sproglige forbilleder for børnene. Vi skal ikke kun vælge ord, som børnene kender. Vi er jo til stede og kan forklare dem, hvad nye ord betyder. Så det er vigtigt, at vi præsenterer nye ord for dem.

At skrive nuanceret og præcist
Når man skriver, prøver man at udtrykke sig så entydigt nuanceret og helst også varieret, at folk gider at læse det. Og så sender man sin tekst af sted, og den er alene om at give meddelelsen videre. Det er en af forskellene på skriftlig og mundtlig kommunikation. Hvis det er således, at vi skal være sikre på, at det vi skriver er entydigt og præcist, så stiller det meget store krav til os. Det stiller krav til, at vi har det ordforråd, der er nødvendigt, for at vi helt kan få sagt det, vi gerne vil.
Kravet til præcision og entydighed er derfor stort ved skriftlige udtryk. Vi er nødt til at presse eleverne til at vælge de rigtige ord. Vi kan måske godt forstå, hvad de mener, når de er upræcise, men de skal lære at kommunikere, så andr ekan forstå det.

Hvordan lærer vi nye ord?
Ja, det gør vi selvfølgelig ved at møde nye ord. Jo flere ord vi møder, jo flere lærer vi. Jo flere gange vi hører dem, jo mere lærer vi dem. Man kan tilegne sig nye ord både ved at læse og lytte – men læsning er den væsentligste kilde og dermed er omfanget af børns læsning afgørende for udviklingen af ordforrådet. (Elbro, 2006)
Man skal møde ordene mange gange for, at man kan forstå dem. Hvis man læser en bog og et nyt ord gentages flere gange i flere sammenhænge, vil man normalt få en forståelse af, hvad det betyder. Det er ikke alle ord, man behøver at få forklaret af en anden.
Hyppighed er altså en altafgørende faktor for tilegnelsen af nye ord. Derfor er det jo også nødvendigt, at eleverne i skolen møder ordmæssigt udfordrende tekster, som får dem til at huske de nye ord, som de ikke bruger sammen med kammeraterne.

Hvordan husker vi nye ord?
En forudsætning for at man kan huske nye ord er, at man forstår ordets betydning. Et ords betydning læres bedst, når det indgår i en sammenhæng. Ord lagres i hjernen i forskellige betydningsnet, hvor der er en indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte ord. Ordene er altså i familie, fx synonymer, antonymer, associationer, over- og underbegreber osv. Det kan være vigtigt at vide, for det er jo selvfølgelig også den måde, vi skal arbejde med ord på i skolen.

Skrivevejen og ordforråd
I Skrivevejen arbejder forfatterne med ord og betydning ud fra den viden, der findes om, hvordan børn lærer og husker ord.
Man kan fx arbejde med ord i betydningskort, hvor ordet står i midten og så ud fra det skrives hhv. en sætning med ordet, et ord der betyder det samme, en forklaring af ordet og en tegning af ordet.
I Skrivevejen 4 lærer eleverne at skrive ord-definitioner. Det gør de ud fra et betydningskort. Sætningerne fra betydningskortet kan så skrives sammen til en samlet definition. Det er godt at lære, for sådan kan man også begynde en fagtekst.
Eleverne bliver også sat til at graduere ordene fx sprutte, le, fnise – hvornår griner man mest? Ordforrådsøvelserne kan også lægges over i de andre fag!"

Læs meget mere om materialet Skrivevejen her.

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).