Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

Bachelorprojekt: "Skrivestrategier"

Mit bachelorprojekt på Lærerseminariet Zahle har fået sin endelige titel:

Skrivestrategier
- En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse.

Jeg er blevet færdig og har afleveret opgaven!

Indtil opgaven er læst og vurderet, og jeg har været til eksamen i den, må jeg ikke offentliggøre den her på bloggen. Men efterfølgende er det min plan at lægge de dele, der kunne interessere jer, op på bloggen. Altså ikke hele opgaven i sin sammenhæng (den er også alt for lang til at læse på en skærm...), men udsnit af den.

Lærerbacheloropgaven - og bøger om den

Link til et par bøger om lærerbacheloropgaven:

Ravn og Nass: Bacheloropgaven - en guide til lærerstuderende, Gyldendal, 2010.
http://www.saxo.com/dk/item/bacheloropgaven-haeftet.aspx

Andersen og Boding: Proffesionsbacheloropgaven i læreruddannelsen, Dafalo, 2020.
http://www.saxo.com/dk/item/professionsbacheloropgaven-i-laereruddannelsen-haeftet.aspx

3 bøger om skrivepædagogik

Her er 3 must-read bøger om skrivepædagogik!

Genreskrivning i skolen
I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genreskrivning i folkeskolen. Super kort fortalt er det tanken om, at tekster kan opdeles i genrer, og at det er meget lettere for elever at lære at læse og skrive, hvis de lærer at genkende og bruge de forskellige genrekoder. Denne bog gennemgår hvorfor forfatteren finder genreskrivning relevant, hvordan tekster kan opdeles i genrer og hvordan man kan arbejde med genreskrivning i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007. Jeg har læst denne udgave, men jeg gætter på at dette er en nyere udgave af samme bog.

Læreren som sproglig vejleder
Fokus for denne bog er, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at blive bedre til at skrive gode tekster. Bogen går i dybden med, hvordan læreren kan analysere og respondere på elevens tekst, og der er eksempler på analyserede elevtekster samt forslag til undervisning.

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen, 2005. Mere om bogen her.

Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren
Dette er faktisk en artikel, men jeg mener alligevel, at den er must-read, hvis man interesserer sig for skrivepædagogik. Vibeke Hetmar fortæller, hvordan man kan bruge skrivekonferencer til at gøre eleverne mere opmærksomme på deres egne tekster. Skrivekonferencerne er en dialog mellem læreren og eleven.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000. Læs mere om hele bogen her.

Der findes selvfølgelig rigtig mange andre bøger om skrivepædagogik, men du kan i hvert fald starte her. Hvis du selv har læst en rigtig god bog om skrivepædagogik, må du meget gerne skrive en kommentar med forfatter og titel under indlægget!

Bachelorvejledning

I går var jeg til min første bachelorvejledning. Jeg havde jo valgt mit emne: Fiktionsskrivning i folkeskolen, og jeg havde også forberedt mig ved at lave en problemformulering, et forslag til opbygning af opgaven, en oversigt over, hvilken empiri (praksiseksempler) jeg skulle indsamle - og så havde jeg skrevet indledningen.
Så jeg synes selv, jeg var godt med, og det tror jeg heldigvis mine vejledere var enige i.

Vejledningen var meget på idé/coaching-niveau. Vi talte om, hvordan jeg skulle vinkle opgaven. Jeg er ret sikker på, at det bliver noget med elevens fortsatte skriveudvikling - feedback fra læreren og de andre elever. Og at det bliver med novellen som fokus. Her havde mine vejledere mange forslag til, hvordan jeg kunne komme omkring emnet både fagfagligt og pædagogisk. Det er nemlig et krav, at bacheloropgaven på læreruddannelsen skal indeholde et pædagogisk element.
Da jeg kom hjem samlede jeg alle deres gode idéer og alle mine notater og skrev mine egne tanker om det, så jeg også kan finde mening i det om nogle uger:-)

Jeg glæder mig meget til at gå i gang med at skrive selve min bacheloropgaven. Bloggen her bliver ved med at være mit talerør om fiktionsskrivning (og skrivning generelt), og jeg opdaterer også om, hvordan det går med at skrive min bacheloropgave. der komemr dog ikke til at ligge dele af min bacheloropgave på bloggen, da det giver nogle problemer i forhold til 'lovgivningen' omkring opgaveskrivning (så vidt jeg har forstået).

Indkredsning af bacheloremne

Godt nytår!

Jeg tror, det er lykkedes mig at indkredse mit bacheloremne lidt mere her til morgen.
Det er jo sådan, at jeg synes, alt inden for skrivefaget er rigtig spændende arbejdsstof (ja, faktisk alt inden for danskfaget og meget inden for lærerfaget ...), så det kan godt være lidt svært at begrænse sig. Ikke desto mindre er det jo rimelig sikker viden, at jo bedre man får indkredset og begrænset sin opgave, jo mere foksueret kan man skrive den.

Jeg har endnu ikke haft mit første møde med min vejleder, men indtil videre ser mit emne sådan her ud:

Fiktionsskrivning i folkeskolen
Med fokus på vejledersituationen (læreren (og de andre elevers?) feedback, tekstens vækstpunkter og elevens fortsatte skriveudvikling inden for novellegenren.
Jeg er inspireret af både Genrepædagogikken og Den procesorienterede skrivning, og har allerede læst bogen Genreskrivning i skolen af Mette Kirk Mailand, som har inspireret mig meget.
Da der også skal være et pædagogisk element i bacheloropgaven, tænker jeg at inddrage det senmoderne samfund. Hvorfor er det vigtigt for elever i dag at lære at skrive fiktion? Men dét skal jeg lige tale nærmere med min vejleder om.

Det er lidt skægt det her med at bruge bloggen som medie til at reflektere over min praksis som bachelorskriver. Det er jo et kommunikativt åbent rum at lufte sine idéer, så jeg vil lige huske alle på copyrighten :-) både i forhold til mine refleksioner og de kilder jeg henviser til, og i øvrigt sige, at kommentarer til mine indlæg og refleksioner er velkomne!