Viser opslag med etiketten procesorienteret skrivning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten procesorienteret skrivning. Vis alle opslag

mandag den 7. oktober 2013

Guide til at give respons

Hvis du skal give respons til dine klassekammerater, er det godt at vide lidt om, hvordan man kan gøre det godt. Både fordi man så hjælper sine kammeraters tekst mest muligt videre, og fordi det jo gerne skal blive en god oplevelse både for en selv og den der modtager responsen. Derfor kommer her en lille guide til god responsgivning!

  • Start altid med noget positivt. Det er super vigtigt at starte med at nævne noget ved teksten, som du kan lide. På den måde bliver ham eller hende, der har skrevet teksten mere åben over for resten af det, du siger. Det positive kan fx være, at du synes teksten generelt var spændende eller godt skrevet, eller at hovedpersonen var godt beskrevet.
  • Kom med præcise eksempler fra teksten. Hvis der er noget, du synes kan være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står. Det kaldes at være konkret. Du kan fx sige: I fjerde linie, forstod jeg ikke helt, hvorfor manden sagde, at han ikke kan lide katte, når han lige har aet en kat - eller lignende.
  • Se på den du giver respons til. Hvordan reagerer han eller hun? Nogle mennesker bliver hurtigt kede af det, hvis de føler, de får kritik. Måske behøver du ikke sige alt det, du synes kunne blive bedre? Nogen gange er det bedst at udvælge det vigtigste og så lade være med at sige noget af det mindre vigtige. Så man ikke får alt for meget kritik på samme tid.
  • Når du selv får respons: Lyt! Det er super vigtigt, at du lytter, når du selv får respons. Du må gerne spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Men lad være med at forsvare din tekst. Og skriv gerne alt det, der bliver rost, og alle de forslag du får ned på papir. Så kan du også huske det, når du kommer hjem. 
Det vigtigste, når man giver respons er at lytte og se på hinanden. Så ved man som regel, hvor meget respons forfatteren har lyst til at få på sin tekst, og om han eller hun har forstået det, man siger. 

God fornøjelse med responsen:) 

lørdag den 11. juni 2011

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).