3 hurtige om hurtigskrivning

Min kommende roman
ASK KONGE TABER er skrevet
i 20-minutters intervaller
(omslag: Stoltze)

Hurtigskrivning er en rigtig god metode til at komme i gang med at skrive. Jeg bruger selv hurtigskrivning, når jeg skriver på mine bøger og noveller. Faktisk skriver jeg næsten altid i 20 minutter ad gangen, når jeg skriver.

Her kommer tre spørgsmål og svar om hurtigskrivning som værktøj i skriveprocessen:

Hvad er hurtigskrivning?
Når jeg taler om hurtigskrivning, mener jeg at sætte et ur på en bestemt tid (fx ti minutter) og så skrive non-stop i den periode. Hvis man går i stå, skriver man bare "Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive ..." Indtil man kommer i gang igen. Hvis man skriver forkert, streger man det hurtigt over, ikke noget med at fumle med et viskelæder.

Hvorfor er det godt at hurtigskrive?
Kender du det, at det kan være svært at komme i gang? At man gerne vil have, at det man skriver skal lyde rigtig godt?
Det er meget lettere at rette til bagefter - når man HAR skrevet et hurtigt udkast. Så hurtigskrivning kan være rigtig godt til at slå den indre kritiker fra, og bare få teksten skrevet ned. Så kan man altid rette til bagefter!

Hvad skal jeg skrive om?
Man kan både hurtigskrive på en bog eller novelle, som man er i gang med. Men man kan også hurtigskrive for sjov eller for at øve sig på at skrive. Så kan man fx sætte uret på ti minutter og bare skrive derudad. Eller man kan bruge hurtigskrivning til at samle alt sin viden om et bestemt emne - det skaber tit klarhed i hjernen, og så kan man bagefter gå i gang med at skrive en opgave eller artikel om emnet.

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på de skrivekurser jeg har gået på samt på lærerseminariet. Men du kan også læse om det i Bo Skjoldborgs bog: Flowskrivning.
Flowskrivning, hurtigskrivning og powerwriting er begreber, der beskriver lidt det samme. Men der er alligevel forskel alt efter, hvor du læser om emnerne. Men nu kender du i hvert fald lidt til hurtigskrivning:)

Børn kan digte - 17 tips til digte på mellemtrinnet!

Børn kan godt skrive digte. Både digte der rimer, og digte der ikke rimer. Her er 17 tips til, hvordan du kan skrive digte med børn på mellemtrinnet.

1. Lav bundne regler til digtene. Sommetider har børn (og voksne!) lettere ved at komme i gang med at skrive et digt, hvis de ved, at det skal fylde præcis 6 linjer, eller at hver sætning skal starte med "Jeg ser ud af vinduet ..." eller at formen på anden måde er givet på forhånd. 
2. Skriv digte på tid. Hvor meget kan I skrive på tre minutter? Hvor meget på to minutter? Kan man skrive et digt på 1 minut? At skrive digte på tid hjælper til at skubbe den indre censur af vejen - for ligesom voksne er der mange børn der har en idé om, at det er meget sværere at skrive digte end andre tekster. 
3. Skriv digte sammen to og to, hvor I skiftes til at skrive en linie. 
4. Skriv et digt sammen på tavlen i klassen, hvor alle kommer med idéer.
5. Lav en ordbowle i klassen, hvor alle har skrevet ord på sedler, som man kan trække, hvis man ikke ved, hvad ens digt skal handle om. 
6. Skriv digte ud fra billeder.
7. Skriv digte ud fra genstande.
8. Bliv inspireret af musik, til at skrive digte. 
9. Læs andre forfatteres digte. Både fjollede og lidt mere alvorlige digte. Tal om, hvad der gør et digt godt. 
10. Skriv digte, der er inspireret af andre forfatteres digte, af hinandens digte og af noveller og bøger, I har læst. 
11. Skriv et digt, der ikke må rime. 
12. Skriv et digt, der skal rime. 
13. Skriv et sejt digt. Lav først en brainstorming: Hvad er sejt?
14. Skriv et digt om en fugl. 
15. Tal om, at digte kan have flere niveauer, og at ting kan symboliserer noget andet. Skriv måske et digt om en fugl, der egentlig handler om frihed. Lav eksempler sammen i klassen.
16. Start hver dansktime i to uger med at bruge fem minutter på at skrive et digt. Efter de to uger, kan eleverne vælge det digt, de bedst kan lide og tegne en tegning til. 
17. Hvis eleverne har lyst, kan I lave oplæsningsarrangementer, hvor I læser digtene højt. Eller I kan skrive dem flot op og hænge dem på væggen i klassen eller på skolebiblioteket. 

(du må gerne printe indlægget til dine kolleger, men husk at anføre kilde)

10 trin til at lære at skrive noveller i 7.-9. klasse

Lær at skrive noveller i 7.-9. klasse

Forarbejde: Lær om noveller

1. Læs tre forskellige noveller, som læreren har udvalgt til jer (eller læs mine tre noveller: Søsken, Karper og Levende)

2. Hvorfor tror I de tre noveller, kan kaldes noveller? (diskutér i grupper)

3. Brug google til at finde ud af, hvad en novelle er. Diskutér med hinanden og jeres lærer. Skriv en liste med klassiske novelletræk, og hæng den op i klassen.

Novellearbejde: Find på handlingen

4. Vælg et tema, som klassens noveller skal handle om. I kan stemme om det i klassen, eller I kan vælge temaet "venskab".

5. Brainstorm med en makker: Hvad kan en novelle om venskab handle om? Hvem kan være hovedpersoner? Find på handlingen til en historie sammen.

6. Prøv at udfylde felterne i Berettermodellen med handlingen i jeres fælles historie sammen med jeres makker , så jeres novelle er sikker på at have en spændingskurve. Læs mere om Berettermodellen her og her.

Novellearbejde: Skriv novellen

7. Sæt et ur på 10 minutter og skriv starten af novellen hver for sig.

8. Læs jeres start højt for jeres makker. Tal om, på hvilke måder jeres begyndelser er ens og forskellige.

9. Skriv resten af novellen færdig ud fra jeres Berettermodel. I må enten skrive novellen alene eller sammen med jeres makker. Hvis I skriver den hver for sig, kommer jeres historie til at handle om det samme, men de bliver helt sikkert stadig forskellige.

Efterarbejde: Del novellerne med hinanden

10. Saml klassens noveller i en mappe i klassen, så alle kan læse hinandens.

Skrivekursus til 6. klasse

Træningshæftet til d'dansk 6 indeholder et skrivekursus om at skrive noveller, som jeg har lavet.

Så er d'dansk 6 udkommet og sammen med den træningshæftet for sjette klasse. d'dansk er et system til danskundervisningen, der indeholder en fællesbog ('læsebog'), et træningshæfte og en lærervejdledning. Desuden er der nogle hæfter om læseforståelse, som man også kan bruge sammen med serien. Serien er indtil nu udkommet til 4., 5. og 6. klasse.
Skaarup, Bülow-Olsen og Harms, der har udarbejdet serien, står også bag det populære undevrisningsmateriale "Tid til dansk".

I lærervejledningen til d'dansk 5 skrev jeg en artikel om brugen af blogs i danskundervisningen. Til træninsghæftet i d'dansk 6 har jeg udarbejdet et skrivekursus på baggrund af min erfaring som skrivelærer i folkeskolen, som eleverne selv kan lave sammen i klassen.

Skrivekurset ligger i forlængelse af et novelletema, og det er også en novelle, eleverne ender med at skulle skrive. Gennem skrivekurset guides de i gennem at finde deres person og konflikt og at øve sig på at bruge sproget på en spændende måde. Desuden får de hjælp til at skrive et godt anslag, point of no return og klimaks ud fra berettermodellen. De bliver også introduceret for hurtigskrivning.
Skrivekurset er krydret med mine erfaringer og råd som forfatter, og layouteren har sat det rigtig fint op med 'talebobler' og flotte farver.

Bogen koster 67 kroner og skrivekurset er at finde på side 101-108.
Læs mere om bogen her.

SKRIVEØVELSE 5-9. klasse - Skriv et anslag

Lær dine elever at skrive et anslag/en begyndelse til deres historie.

For nogle elever kan det være rigtig svært at starte på en historie. De sidder måske og kigger på det hvide papir og har en idé om, at den første sætning skal være helt perfekt, eller at de skal vide, hvad hele historien skal handle om, før de går i gang.
For disse elever og deres klassekammerater kan følgende skriveøvelse, der handler om at gå direkte i gang med at skrive anslaget med hurtigskrivning uden at have lavet et forarbejde med at finde på en historie, være en god idé:

Hvad er hurtigskrivning?
Hurtigskrivning er en bestemt måde at skrive på, hvor det gælder om at skrive rigtig meget på rigtig kort tid. Det vil sige, at det vigtigste er at man kommer i gang og bliver ved med at skrive, ikke om det er godt! Pointen med hurtigskrivning er at man skriver nu og retter senere. Derfor er stavefejl også ligemeget!
SÅ man skal altså gå i gang med at skrive, og hvis man synes, det bliver dårligt, så skal man fortsætte alligevel (tro mig - man kan alligevel først bedømme om det er godt eller dårligt når man har skrevet det).
Som regel sætter man tid på hurtigskrivning, fx 5, 10 eller 15 minutter.

Skriveøvelse:

Skriv anslaget (begyndelsen) til en novelle. Du skal bruge hurtigskrivning, så du har kun 10 minutter til at skrive anslaget.

Anslaget skal begynde med:
Han løb så hurtigt kan kunne, for han skulle nå at finde Lars. Hvis han ikke fandt Lars, ville han ...

Har din klasse skrevet skriveøvelsen?
De er velkomne til at lægge deres skriveøvelæser ind som kommentarer til dette indlæg!