Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback? 

Jeg kan se, at der er mange, der kommer ind på min blog, fordi de gerne vil vide, hvad et flashback er - og sikkert også, hvordan man skriver sådan et. Det er jo nok fordi I har fået en skoleopgave med en novelle, der skal indeholde et flashback. Hvis det er tilfældet, kommer her et par spørgsmål og svar om flashbacks:

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.
• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson. 

Genretræ

Her er et genretræ, som viser udvalgte fiktionsgenrer. Der findes selvfølgelig mange flere undergenrer end de her nævnte, men genretræet kan i hvert fald hjælpe til et overblik i genrejunglen.  

.

3 tips til at skrive fantasy

Fantasy er blevet en populær genre i løbet af de sidste par år. Har du også ideen til en storslået fantasy-serie?  Fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der blandt andet er kendt for sin serie "Skeletter i skabet", kommer her med tre tips til ting, du skal overveje, inden du begynder at skrive din fantasy-serie.

1. Hvor mange drager skal der være?

Fantasy er mange ting, og en komplet genreguide er der ikke plads til her, men hvis du vil skrive fantasy, skal du overveje, hvor fantastisk det skal være, eller sagt på en anden måde, hvor mange drager har du brug for?

Nogen elsker at opfinde mærkelige verdener med endnu særere væsner. Andre kan nøjes med et enkelt magisk smykke for at få en fantasy-historie til at køre.

I min egen serie ”Skeletter i skabet”, er der talende skeletter, der kender hele familiens historie, dødsbørn, der kan dræbe gennem berøring, og vilde flammer, der skal tæmmes, før de kan bruges som ild. I den serie havde jeg brug for alle disse elementer for at fortælle min historie, men i min anden serie Medaljonen, havde jeg kun brug for én magisk medaljon.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er bare et spørgsmål om, hvilken undergenre du skriver i. Du skal vælge det, der passer til din historie.

Hvis du gerne vil skrive en historie om en magisk hat, der kan læse tanker, behøver du ikke opfinde et kæmpe univers for at fortælle historien. Måske kan du bare lade det foregå i en tid, der minder om middelalderen, eller måske i vores tid, hvis du synes det passer bedre.

Så inden du begynder at skrive skal du altså beslutte dig for hvor meget (eller lidt) magi og overnaturlige elementer, du skal have med.  Og husk at det ikke er mængden af magi, der afgør, om det er en god historie.

2. Alt er muligt, men ikke alt kan lade sig gøre

Mange skriver fantasy, fordi de elsker, at alt kan lade sig gøre i genren. Her behøver man ikke tage hensyn til naturlovene, retsreglerne eller lave timelang research. Universet kan designes fra grunden af og med en tryllestav kan du flytte handlingen i tid og sted, som du lyster. Men pas på … Bare fordi alt er muligt, betyder det ikke, at alt skal kunne lade sig gøre.

Fantasy-verdenen er ikke en verden uden regler, der er bare andre regler, end dem vi kender fra hverdagen.  Du  bestemmer selv, hvor mange og hvilke regler der er, men der er nødt til at være nogen.  Et klassisk eksempel er magi. Magi kan have mange forskellige former, men uanset om du bruger trylleord, runer eller ildkugler er du nødt til at have regler for, hvad magien kan og ikke kan.

I mange fantasy-bøger er  der en regel om, at magi kræver energi, når man bruger det. Sådan at hvis du bruger meget magi, bliver du også meget træt. Du risikerer måske ligefrem at dø af at bruge det.

På den måde undgår du, at magiske evner gør dine personer for stærke. Det er vigtigt, for hvis du først har personer, der er uovervindelige, så har du dræbt din egen historie.

Reglen gælder ikke kun personer, men også væsner og ting. Alle og alt der har en stor styrke, må også have en svaghed eller begrænsning. For eksempel kan det magiske sværd måske kun bruges 3 gange eller kun bæres af elvere og kan i øvrigt ikke slå ihjel, hvis bæreren er vred.

Når du går i gang med din bog, så nyd alle de muligheder, du har, men husk også at sætte regler og begrænsninger for din verden og personer. Det giver en bedre historie.

3. Historien er vigtigst

Måske har du allerede lavet stamtavler over de sidste tusind konger i dit univers, måske har du tegnet kort over alle landene eller måske endda i gang med at lave dit eget sprog? Mange Tolkiens-fans elsker at begrave sig selv fuldstændigt i deres univers.

Hvis du er en af dem, der er vild med at udbygge din egen verden, så husk, at historien ikke må blive glemt undervejs.

Kort, stamtavler, sange og hemmelige sprog er alt sammen noget, der kan være fede detaljer i en god historie, men uden historien er der ikke ret mange, der gider interessere sig for at lære kongerækker, nye alfabeter osv. Det er historien, der sælger bogen og ikke universet.

Derfor vil jeg anbefale dig først at lave baggrundsmaterialet, mens du skriver historien. Og lav kun det som er nødvendigt for at få historien til at flyde. Hvis du fortaber dig i baggrundsoplysninger, kan du risikere, at du aldrig når hen til historien.

Det var så de tre tips til at komme i gang med at skrive fantasy. Jeg håber, at du kunne bruge dem. Held og lykke med projektet.

Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge, blandt andet fantasyserierne "Skeletter i skabet" (foreløbigt er bind 1 og 2 udkommet) og "Medaljonen" 1-3. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og blog.

Skriv fantasy i udskolingen

Bilbo Egelund har udgivet en teoretisk bog om fantasylitteratur målrettet gymnasiet. Men faktisk kan bogen også give masser af inspiration til lærere i folkeskolen, som gerne vil arbejde med at skrive fantasy i udskolingen.

Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge bogen til som folkeskolelærer:

• Læs kapitlet om fantasyvæsner sammen med klassen. Lad eleverne skrive nogle korte scener, hvor der optræder forskellige væsner. 
• Læs et af uddragene af fantasyværker og lad eleverne skrive en fortsættelse til kapitlet i grupper. Så skal de bruge deres fantasy på at digte med på historien - men også deres viden om karakterer og miljø og de hints, der er i kapitlet til at få det til at blive 'realistisk'. 
• Lad eleverne læse uddrag af bogen, som du synes, forklarer fantasygenren i hovedtræk. Bed dem derefter om at skrive en helt fri fantasyfortælling. 
• Læs selv bogen og få mere viden om fantasygenren:-)

Det er klart, at da der er tale om en bog til gymnasiet, så må du som lærer udvælge det, som du mener, passer til din klasse. Og måske forklare dem de svære ord (der er dog også nogle ordforklaringer i bogen) og vælge opgaver, som de vil synes er sjove at gå i gang med. 

Bogens opgaver er i øvrigt inspireret af Cooperative Learning (læring med samarbejdsstrukturer). 

Du kan læse mere om bogen her.

Glæd dig også til indlægget 3 tips til at skrive fantasy, hvor fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes kommer med tips til, hvordan man kan skrive sin egen fantasyhistorie!

10 trin til at lære at skrive noveller i 7.-9. klasse

Lær at skrive noveller i 7.-9. klasse

Forarbejde: Lær om noveller

1. Læs tre forskellige noveller, som læreren har udvalgt til jer (eller læs mine tre noveller: Søsken, Karper og Levende)

2. Hvorfor tror I de tre noveller, kan kaldes noveller? (diskutér i grupper)

3. Brug google til at finde ud af, hvad en novelle er. Diskutér med hinanden og jeres lærer. Skriv en liste med klassiske novelletræk, og hæng den op i klassen.

Novellearbejde: Find på handlingen

4. Vælg et tema, som klassens noveller skal handle om. I kan stemme om det i klassen, eller I kan vælge temaet "venskab".

5. Brainstorm med en makker: Hvad kan en novelle om venskab handle om? Hvem kan være hovedpersoner? Find på handlingen til en historie sammen.

6. Prøv at udfylde felterne i Berettermodellen med handlingen i jeres fælles historie sammen med jeres makker , så jeres novelle er sikker på at have en spændingskurve. Læs mere om Berettermodellen her og her.

Novellearbejde: Skriv novellen

7. Sæt et ur på 10 minutter og skriv starten af novellen hver for sig.

8. Læs jeres start højt for jeres makker. Tal om, på hvilke måder jeres begyndelser er ens og forskellige.

9. Skriv resten af novellen færdig ud fra jeres Berettermodel. I må enten skrive novellen alene eller sammen med jeres makker. Hvis I skriver den hver for sig, kommer jeres historie til at handle om det samme, men de bliver helt sikkert stadig forskellige.

Efterarbejde: Del novellerne med hinanden

10. Saml klassens noveller i en mappe i klassen, så alle kan læse hinandens.

9 blogindlæg om Fiktionsskrivning i folkeskolen

Fra 8. januar 2012 poster jeg 9 indlæg om fiktionsskrivning i folkeskolen. De er målrettet dansklærere og andre, der interesserer sig for børns skrivning. Der kommer et nyt indlæg på bloggen hver søndag.

De 9 indlæg giver tips, links og teoretisk viden inden for skrivehåndværket. Enkelte bevæger sig lidt uden for emnet og fortæller fx om læseforståelse eller arbejdet med kortfilm. De er af varierende længde; nogen er blot et link videre og andre indeholder udførlig vejledning eller en række tips om et bestemt emne. Flere af indlæggene er desuden skrevet af gæstebloggere, der ved rigtig meget om fx. fantasy, læseforståelse eller kortfilm.  

Glæd dig til følgende indlæg indlæg:

• 10 trin til at lære at skrive noveller i 7.-9. klasse
• Skriv til avisen 2012 (webtip)
• 3 tips til skrivelæreren
• 8 tips til arbejdet med novelle-film i folkeskolen (v. Ulrich Breuning)
• Skriv fantasy i udskolingen
• 5 tips til arbejdet med læseforståelse i udskolingen (v. Lena Bülow Olsen)
• Skolestuen - få tips og inspiration til din undervisning (webtip)
• 3 tips til at skrive fantasy (v. Nicole Boyle Rødtnes)
• 5 tips til at skrive en vampyr-historie (v. Pernille Eybye)

Skrivevejen - om ordforråd på mellemtrinnet

Marianne og Mogens Brandt Jensen holdt i foråret et kort kursus på forlaget Alinea med udgangspunkt i deres materiale Skrivevejen. Jeg har fået lov til at bringe et uddrag af mine noter fra foredraget her på bloggen, nemlig den del, der omhandler ordforråd:

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordforråd?
v. Marianne og Mogens Brandt Jensen.

"Det er vigtigt, at eleverne har et stort ordforråd, således at de kan udtrykke sig nuanceret og præcist.
Vi skal selvfølgelig have ord, for at kunne udtrykke os, og vi skal have mange ord, for at kunne udtrykke os nuanceret og præcist. Det er rent faktisk en nødvendighed i et samfund som vores, at man kan udtrykke sig, for at man kan tage del i de diskussioner, der er omkring os, da vores samfund bygger på meningsudvekslinger. Hvis man ikke er i stand til at udveksle meninger, er man ikke i stand til at tage del i samfundet, og så kører man på et sidespor.
Vi skal som lærere tænke på, at vi er sproglige forbilleder for børnene. Vi skal ikke kun vælge ord, som børnene kender. Vi er jo til stede og kan forklare dem, hvad nye ord betyder. Så det er vigtigt, at vi præsenterer nye ord for dem.

At skrive nuanceret og præcist
Når man skriver, prøver man at udtrykke sig så entydigt nuanceret og helst også varieret, at folk gider at læse det. Og så sender man sin tekst af sted, og den er alene om at give meddelelsen videre. Det er en af forskellene på skriftlig og mundtlig kommunikation. Hvis det er således, at vi skal være sikre på, at det vi skriver er entydigt og præcist, så stiller det meget store krav til os. Det stiller krav til, at vi har det ordforråd, der er nødvendigt, for at vi helt kan få sagt det, vi gerne vil.
Kravet til præcision og entydighed er derfor stort ved skriftlige udtryk. Vi er nødt til at presse eleverne til at vælge de rigtige ord. Vi kan måske godt forstå, hvad de mener, når de er upræcise, men de skal lære at kommunikere, så andr ekan forstå det.

Hvordan lærer vi nye ord?
Ja, det gør vi selvfølgelig ved at møde nye ord. Jo flere ord vi møder, jo flere lærer vi. Jo flere gange vi hører dem, jo mere lærer vi dem. Man kan tilegne sig nye ord både ved at læse og lytte – men læsning er den væsentligste kilde og dermed er omfanget af børns læsning afgørende for udviklingen af ordforrådet. (Elbro, 2006)
Man skal møde ordene mange gange for, at man kan forstå dem. Hvis man læser en bog og et nyt ord gentages flere gange i flere sammenhænge, vil man normalt få en forståelse af, hvad det betyder. Det er ikke alle ord, man behøver at få forklaret af en anden.
Hyppighed er altså en altafgørende faktor for tilegnelsen af nye ord. Derfor er det jo også nødvendigt, at eleverne i skolen møder ordmæssigt udfordrende tekster, som får dem til at huske de nye ord, som de ikke bruger sammen med kammeraterne.

Hvordan husker vi nye ord?
En forudsætning for at man kan huske nye ord er, at man forstår ordets betydning. Et ords betydning læres bedst, når det indgår i en sammenhæng. Ord lagres i hjernen i forskellige betydningsnet, hvor der er en indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte ord. Ordene er altså i familie, fx synonymer, antonymer, associationer, over- og underbegreber osv. Det kan være vigtigt at vide, for det er jo selvfølgelig også den måde, vi skal arbejde med ord på i skolen.

Skrivevejen og ordforråd
I Skrivevejen arbejder forfatterne med ord og betydning ud fra den viden, der findes om, hvordan børn lærer og husker ord.
Man kan fx arbejde med ord i betydningskort, hvor ordet står i midten og så ud fra det skrives hhv. en sætning med ordet, et ord der betyder det samme, en forklaring af ordet og en tegning af ordet.
I Skrivevejen 4 lærer eleverne at skrive ord-definitioner. Det gør de ud fra et betydningskort. Sætningerne fra betydningskortet kan så skrives sammen til en samlet definition. Det er godt at lære, for sådan kan man også begynde en fagtekst.
Eleverne bliver også sat til at graduere ordene fx sprutte, le, fnise – hvornår griner man mest? Ordforrådsøvelserne kan også lægges over i de andre fag!"

Læs meget mere om materialet Skrivevejen her.

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

3 bøger om skrivepædagogik

Her er 3 must-read bøger om skrivepædagogik!

Genreskrivning i skolen
I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genreskrivning i folkeskolen. Super kort fortalt er det tanken om, at tekster kan opdeles i genrer, og at det er meget lettere for elever at lære at læse og skrive, hvis de lærer at genkende og bruge de forskellige genrekoder. Denne bog gennemgår hvorfor forfatteren finder genreskrivning relevant, hvordan tekster kan opdeles i genrer og hvordan man kan arbejde med genreskrivning i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007. Jeg har læst denne udgave, men jeg gætter på at dette er en nyere udgave af samme bog.

Læreren som sproglig vejleder
Fokus for denne bog er, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at blive bedre til at skrive gode tekster. Bogen går i dybden med, hvordan læreren kan analysere og respondere på elevens tekst, og der er eksempler på analyserede elevtekster samt forslag til undervisning.

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen, 2005. Mere om bogen her.

Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren
Dette er faktisk en artikel, men jeg mener alligevel, at den er must-read, hvis man interesserer sig for skrivepædagogik. Vibeke Hetmar fortæller, hvordan man kan bruge skrivekonferencer til at gøre eleverne mere opmærksomme på deres egne tekster. Skrivekonferencerne er en dialog mellem læreren og eleven.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000. Læs mere om hele bogen her.

Der findes selvfølgelig rigtig mange andre bøger om skrivepædagogik, men du kan i hvert fald starte her. Hvis du selv har læst en rigtig god bog om skrivepædagogik, må du meget gerne skrive en kommentar med forfatter og titel under indlægget!

Webtip - Skrivesenteret Norge

Jeg har fundet en hjemmeside - og et skrivecenter - som jeg gerne vil fortælle alle mine læsere af bloggen om. Det er Skrivesenteret Norge, og da norsk ligger så tæt op af dansk, er det bare at gå ind og læse alle de guldkorn, der ligger på hjemmesiden.

Det er en overskuelig hjemmeside, der linker til bøger, film og konferencer om skrivning. Norge er kendt for at være meget fremme i skoene i forhold til læsning og skrivning, ikke mindst på grund af Olga Dysthe, der vist kan siges at have været pioneer inden for den processorienterede skrivning.

Jeg vil anbefale alle dansklærere, der gerne vil vide, hvad der er oppe i tiden omkring skrivning pt at besøge hjemmesiden!

Besøg Skrivesenteret her.

Webtip - Genrepædagogik i folkeskolen

Jeg er faldet over en 'søsterblog' til min blog om Fiktionsskrivning! Bloggen handler om genrepædagik - altså læsning og skrivning med genrer.

Bloggen er oprettet som et udviklingsprojekt på Sølystskolen og indeholder mange links, idéer og oplysninger om emnet, så hvis du er interesseret i genrepædagogik, skrivning eller læsning kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi bloggen!

Gå direkte til bloggen her.