3 tips til at skrive levende personer

Af gæsteblogger Caroline Ørsum

Caroline Ørsum. Privatfoto.

Noget af det fedeste ved at læse – og skrive! – er det forhold, man kan få til tekstens personer undervejs. Man kan leve sig ind i deres handlinger og tanker og synes måske næsten, at de kommer til at føles som ens gode venner, fordi man kender dem så godt. Men hvordan kan man få personerne til at virke levende, når man selv skriver? Dette tænker jeg meget over, når jeg skriver mine romaner, og her har jeg samlet tre tips, som jeg synes er gode:

1. Lær din person at kende. Lav fx et stykke papir, hvor du skriver en masse oplysninger om personen ned: Hvordan ser han/hun ud, hvor bor han/hun og sammen med hvem, hvad er hans/hendes interesser, hvordan er hans/hendes temperament … alt, hvad du kan finde på. Det vil hjælpe dig med at få ideer senere, når du skal i gang med at skrive selve historien.

2. Giv din person både stærke og svage sider. Præcis ligesom rigtige, levende mennesker må fiktive personer også gerne have lidt nuancer – så kommer de til at virke mere livagtige, og de bliver tit også både mere sympatiske og mere spændende at læse om. Hvis din helt både er klog, lækker og har superkræfter, så kunne det måske gøre ham ekstra fed og spændende, hvis han også har et par fejl og fx ikke kan svømme?

3. Lad din person tale på en realistisk måde. Dialogen – altså personernes samtaler med hinanden – kan have rigtig stor betydning for, om personerne kommer til at virke levende. Prøv at lade din person tale ligesom ”rigtige mennesker”. De snakker ikke i lange, perfekte sætninger, men afbryder nogle gange sig selv og hinanden, ved nogle gange ikke helt, hvad de skal sige, og kommer nogle gange til at bande.

Omslag: Nete Banke

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og medforfatter på den roste ungdomskrimiserie Genstart (2009-2010) og gyseren Ordenen (2011). I 2013 udkommer bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll” samt ungdomsromanen ”Den første freak på månen”. Læs mere på www.carolineoersum.dk. 

3 tips til at skrive dialoger

I min serie Veninder for altid
er der rigtig meget dialog!
Omslag: Krebs Lange/Jessen

Når vi taler om dialoger i noveller og romaner, så mener vi samtaler mellem to eller flere personer. At skrive gode dialoger er noget af det, der kan være med til at gøre en tekst rigtig god og levende. På den ene side handler det selvfølgelig om at kende teknikken (gåseøjne, talestreg osv.) - det handler dette indlæg ikke om. På den anden side handler det om at skrive dialoger der er beskrivende og sigende for dem der snakker - og får handlingen til at køre videre. Og det kommer der 3 hurtige og overskuelige forslag til her:

1. Tænk på, hvordan rigtige mennesker taler. 
Det er sjældent, at den samme person får lov at tale hele tiden. Som regel afbryder man nogen gange hinanden, selvom det ikke er så høfligt! Det kan jo også være, at de andre personer i historien ikke gider at høre på din hovedperson, og prøver at skifte emne.

2. Brug dialogerne til mere end bare "fyld". 
Det kan godt være, at du synes, det er sjovt at skrive replikker. Men det er en god idé, at du enten bruger replikkerne til at vise noget om, hvordan dine personer er, eller at afsløre vigtige ting fra handlingen. Dialog kan også bruges til at vise, hvad personerne i din historie synes om hinanden.

3. Husk "det der uden-om". 
I bøger består dialoger ikke udelukkende af replikker. Der er også inquitter ("sagde han") og beskrivelser af personernes handlinger mens de taler. Især beskrivelser af personerne mens de taler, kan give historien mere liv. Det kan jo være, at dine personer skal holde deres vigtige samtale i radiobilerne i stedet for ved køkkenbordet derhjemme? Omgivelserne kan give rigtig megetliv til en dialog. Måske bliver du overrasket over, hvor få replikker du faktisk behøver i en samtale?

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)