Skriveøvelse: Nytårsdigt

Skriv digte i folkeskolen 

Skriv et digt, der handler om nytår. 

Dit digt behøver ikke rime. 

Den første linje i digtet skal være:

Det første nytår, jeg kan huske, var ...

Brug billedet nedenfor som inspiration!

Foto: Wandahl

Skriveøvelse: Fugle i solnedgangen

Skriv en novelle ud fra billedet.

Novellen skal handle om en person der er mellem 12 og 16 år og være skrevet med jeg-fortæller. 

Der skal også være en mobiltelefon med i novellen, men du bestemmer selv, hvordan den er med. 

Foto: J. Jørgensen

Til læreren: Du må gerne give opgaven til dine elever, hvis du anfører kilde.

Guide til at give respons

Hvis du skal give respons til dine klassekammerater, er det godt at vide lidt om, hvordan man kan gøre det godt. Både fordi man så hjælper sine kammeraters tekst mest muligt videre, og fordi det jo gerne skal blive en god oplevelse både for en selv og den der modtager responsen. Derfor kommer her en lille guide til god responsgivning!

• Start altid med noget positivt. Det er super vigtigt at starte med at nævne noget ved teksten, som du kan lide. På den måde bliver ham eller hende, der har skrevet teksten mere åben over for resten af det, du siger. Det positive kan fx være, at du synes teksten generelt var spændende eller godt skrevet, eller at hovedpersonen var godt beskrevet.
• Kom med præcise eksempler fra teksten. Hvis der er noget, du synes kan være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står. Det kaldes at være konkret. Du kan fx sige: I fjerde linie, forstod jeg ikke helt, hvorfor manden sagde, at han ikke kan lide katte, når han lige har aet en kat - eller lignende.
• Se på den du giver respons til. Hvordan reagerer han eller hun? Nogle mennesker bliver hurtigt kede af det, hvis de føler, de får kritik. Måske behøver du ikke sige alt det, du synes kunne blive bedre? Nogen gange er det bedst at udvælge det vigtigste og så lade være med at sige noget af det mindre vigtige. Så man ikke får alt for meget kritik på samme tid.
• Når du selv får respons: Lyt! Det er super vigtigt, at du lytter, når du selv får respons. Du må gerne spørge ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Men lad være med at forsvare din tekst. Og skriv gerne alt det, der bliver rost, og alle de forslag du får ned på papir. Så kan du også huske det, når du kommer hjem. 

Det vigtigste, når man giver respons er at lytte og se på hinanden. Så ved man som regel, hvor meget respons forfatteren har lyst til at få på sin tekst, og om han eller hun har forstået det, man siger. 

God fornøjelse med responsen:) 

Guide til at skrive flashback i noveller

Hvad er et flashback? 

Jeg kan se, at der er mange, der kommer ind på min blog, fordi de gerne vil vide, hvad et flashback er - og sikkert også, hvordan man skriver sådan et. Det er jo nok fordi I har fået en skoleopgave med en novelle, der skal indeholde et flashback. Hvis det er tilfældet, kommer her et par spørgsmål og svar om flashbacks:

• Hvad er et flashback overhovedet? Et flashback er ligesom, hvis du viser et glimt af noget, der er sket i fortiden. De bruger det fx ofte på film, hvis man nu skal høre lidt mere om hovedpersonens bandom, eller hvordan han mødte sin kone fx. Men man kan også bruge det i bøger! Så det er altså et stykke "forhistorie". Det kaldes også et "tilbageblik".
• Hvordan laver man et flashback? Der er ikke en bestemt regel for, hvordan man laver et flashback. Nogen forfattere skriver lange flashback, og så bruger de måske en anden skrifttype eller kursiv til at vise, at det er fra fortiden. Men du kan også skrive, at hovedpersonen tænker tilbage. Fx: "Da jeg så halskæden, kom jeg til at tænke på dengang, min mormor gav mig den ..." - og så går flashbacket i gang. Så behøver du ikke bruge kursiv.
• Behøver jeg skrive oven over flashbacket, at det er et flashback? Nej, du behøver ikke skrive, hvilket årstal det foregår, eller at der nu kommer et flashback. Men da det er din historie, bestemmer du jo selv. 
• Skal flashbacket skrives i nutid eller datid? Det bestemmer du selv! Det virker meget naturligt at skrive noget fra fortiden i datid (eller evt. før-datid), men i nogen tekster kan det også give en god effekt at bruge nutid. 
• Skal der være et eller flere flashbacks? Det kommer an på historien. Sommetider kan det give god mening, hvis der fx er et flashback i starten, midten og slutningen af historien. Men der kan også nøjes med at være et enkelt. 
• Hvad skal flashbacket handle om? Det er vigtigt, at dit flashback har en betydning. Det er ikke interessant at høre en hel masse fra din hovedpersons barndom, hvis det ikke har nogen betydning for den, han er i dag, og den historie, du er ved at fortælle. Så flashbackets betydning må have høj prioritet, når du finder på det.
• Hvordan finder jeg på en historie med et flashback? Mit råd er, at lade din historie handle om to personer i nutiden. Så kan du i flashbackform fortælle, hvordan de mødte hinanden. Men husk, at der skal ske noget spændende både dengang og nu. Hvis der er en vigtig ting med i historien, fx en ring, kan det være synet af den ring, der får hovedpersonen til at tænke tilbage.
• Hvad hvis jeg skal skrive fsa-opgaven "Forladt" med billedet af dukken og krav om flashback i novellen? Så vil jeg råde dig til at tænke over, hvem der mon ejer dukken, og hvorfor den ligger på stranden. Skriv fx en historie om to personer, og hvorfor dukken har betydning for dem. Brug flashbacket til enten at vise, hvordan de mødtes, eller hvorfor dukken betyder noget for dem og hvor de fik den fra. Og brug din fantasi!

Man kan sige rigtig meget om flashback. Du lærer allermest ved at læse bøger eller se film der indeholder flashback:) Tv-serien lost er fx fuld af dem i 1. Sæson. 

4 tips til at skrive romaner

4 roman-tips fra forfatteren Caroline Ørsum!

Omslag: Nete Banke

Det tager tid. Og der vil muligvis være tidspunkter undervejs, mens du sidder og skriver, hvor det kan føles hårdt og svært, fordi du måske ikke ved, hvordan du skal komme videre eller mangler idéer – men det er al besværet værd! Romanen er skrivningens svar på maratondistancen, og derfor kan det være rart med nogle tips og råd, man kan støtte sig til, når man skal til at kaste sig ud i at skrive en roman.

1. Læg en plan for din roman. Hvor grundig planen behøver at være, kan være smag og behag. Nogle vil måske helst lave en grundig oversigt over, hvad der skal ske i hvert eneste kapitel, inden de går i gang, andre vil måske bare kende starten og fx slutningen eller en vigtig bid handling midt i romanen – gør, hvad der passer dig bedst! Men at planlægge (i det mindste bare lidt!) giver dig en retning og en forsigtig idé om, hvad din roman egentlig skal handle om, og så bliver det også nemmere at komme i gang med at skrive.

2. Tænk over din hovedperson. Hovedpersonen er romanens vigtigste person. Man kan godt have flere hovedpersoner, men det bliver de ikke mindre vigtige af! Historien i romanen vil på mange måder være hovedpersonens historie, så lær din hovedperson rigtig godt at kende og tænk grundigt over, hvordan han/hun (eller de!) er. Har han eller hun måske et projekt, et stort ønske eller et problem, som romanen handler om? At tænke over hovedpersonen kan også hjælpe dig og give nye idéer, hvis du går i stå undervejs.

3. Prop gerne nye idéer ind undervejs. Det kan godt være, at du har lagt en plan for din roman, og at planen siger, at den handler om en pige, der bliver verdens bedste fodboldspiller og vinder alle medaljer og mesterskaber i hele verden. Men undervejs finder du måske ud af, at det kunne være sejere, hvis den handlede om, hvordan hun kommer til skade lige inden en rigtig vigtig kamp og aldrig bliver klar til at spille fodbold igen. Så laver du det bare om! Gode idéer undervejs kan gøre romanen endnu federe, og du kan altid gå tilbage og rette, hvis du har ændret handlingen undervejs. Det gør de fleste forfattere alligevel: Skriver deres bøger igennem flere gange og prøver sig frem, indtil de er tilfredse.

4. Bliv ved. Ja, det var også lidt det, der stod i starten. Men det er også virkelig vigtigt: At skrive en roman tager tid! For nogle tager det flere år. Så fortvivl ikke, hvis du bliver træt af det undervejs. Læg romanen væk lidt, tænk lidt mere over det, eller prøv at skrive på et helt andet sted i romanen end det, du var kommet til. Måske hjælper det? Vær stædig. Så skal den nok blive færdig!

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsromaner, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og den historiske gyserroman Ordenen (2011) skrevet i samarbejde med forfatterne David Meinke og Ina Bruhn. I 2013 udkommer ungdomsromanen ”Den første freak på månen” samt bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll”. Læs mere på www.carolineoersum.dk.

3 hurtige om hurtigskrivning

Min kommende roman
ASK KONGE TABER er skrevet
i 20-minutters intervaller
(omslag: Stoltze)

Hurtigskrivning er en rigtig god metode til at komme i gang med at skrive. Jeg bruger selv hurtigskrivning, når jeg skriver på mine bøger og noveller. Faktisk skriver jeg næsten altid i 20 minutter ad gangen, når jeg skriver.

Her kommer tre spørgsmål og svar om hurtigskrivning som værktøj i skriveprocessen:

Hvad er hurtigskrivning?
Når jeg taler om hurtigskrivning, mener jeg at sætte et ur på en bestemt tid (fx ti minutter) og så skrive non-stop i den periode. Hvis man går i stå, skriver man bare "Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive ..." Indtil man kommer i gang igen. Hvis man skriver forkert, streger man det hurtigt over, ikke noget med at fumle med et viskelæder.

Hvorfor er det godt at hurtigskrive?
Kender du det, at det kan være svært at komme i gang? At man gerne vil have, at det man skriver skal lyde rigtig godt?
Det er meget lettere at rette til bagefter - når man HAR skrevet et hurtigt udkast. Så hurtigskrivning kan være rigtig godt til at slå den indre kritiker fra, og bare få teksten skrevet ned. Så kan man altid rette til bagefter!

Hvad skal jeg skrive om?
Man kan både hurtigskrive på en bog eller novelle, som man er i gang med. Men man kan også hurtigskrive for sjov eller for at øve sig på at skrive. Så kan man fx sætte uret på ti minutter og bare skrive derudad. Eller man kan bruge hurtigskrivning til at samle alt sin viden om et bestemt emne - det skaber tit klarhed i hjernen, og så kan man bagefter gå i gang med at skrive en opgave eller artikel om emnet.

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på de skrivekurser jeg har gået på samt på lærerseminariet. Men du kan også læse om det i Bo Skjoldborgs bog: Flowskrivning.
Flowskrivning, hurtigskrivning og powerwriting er begreber, der beskriver lidt det samme. Men der er alligevel forskel alt efter, hvor du læser om emnerne. Men nu kender du i hvert fald lidt til hurtigskrivning:)

Flere forfattere på samme tekst

Caroline Ørsum. Privatfoto

Forfatteren Caroline Ørsum kommer her med 3 tips til at skrive flere sammen på den samme tekst:

At være flere om at skrive på den samme tekst kan være enormt sjovt, fordi det normalt kan være lidt ensomt at sidde og skrive alene og selv have hele ansvaret for både at få ideerne og få teksten kradset ned på papiret. At arbejde sammen kan også være virkelig lærerigt – og en lille smule udfordrende! Her får du tre tips til, hvordan du kan tackle udfordringerne på en god måde og måske også komme nogle eventuelle uenigheder i forkøbet.

1. Få en fælles snak om handlingen, inden I går i gang 

Hvad skal jeres fælles historie handle om? Hvordan starter den, og hvad slutter den med? Det er meget nemmere at skrive i fællesskab, hvis man sammen får et overblik over, hvad man godt kunne tænke sig, at historien skal handle om, inden man tager fat på skrivningen. Så er I enige om nogle af de vigtige ting på forhånd, kan få ideer af hinanden, og en lille smule planlægning giver masser af god inspiration til selve skrivningen!

2. Aftal, hvem der skriver hvad

Skriver I en halv historie hver? Et kapitel hver? En sætning hver – på skift? Eller måske endda et ord hver på skift? Uanset hvad, så er det også en god ide at lave en aftale om, hvordan I gør, inden I går i gang med at skrive.

3. … og lav rettelser bagefter

Når I har aftalt nogle af de vigtige ting, så skriv løs! Hver for sig. Selv om I måske har aftalt noget af handlingen på forhånd, kommer der sikkert nye idéer, når I først kommer i gang med at skrive. Så sæt jer sammen bagefter og tag et kik på det hele igen. Hænger det stadig sammen? Hjælp hinanden med at se på, hvordan jeres fælles historie kan blive endnu federe, hvis I måske alle sammen retter lidt hist og her.

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger og har selv været med til at skrive fælles bogprojekter: Hun skrev to bind i seksbinds-ungdomskrimiserien Genstart (Høst & Søn 2009-2010), hvor Ina Bruhn og David Meinke også leverede to bind hver, og hvor hele serien og det samlede plot blev diskuteret og planlagt grundigt i fællesskab. I 2011 skrev hun – igen i samarbejde med David Meinke og Ina Bruhn – den historisk inspirerede gyserroman Ordenen (Høst & Søn 2011). Læs mere om Caroline Ørsum på www.carolineoersum.dk. 

6 hurtige tips til at skrive levende

Man kan sige rigtig meget om, hvordan man får et godt og levende sprog. Her er seks hurtige tips til dig, der gerne vil arbejde mere med dit sprog:

1. Husk sanserne! Hvad kan personen smage, lugte, se, høre, føle? 
2. Beskriv! Hvordan ser omgivelserne ud? Og personerne?
3. Brug detaljer. Sommetider er det godt at gå helt ned i detaljen, når du beskriver en ting. Men ikke hver gang!
4. Brug farver. De fleste af os ser ting i farver. Underbyg din tekst med farver. 
5. Undgå klichéer - eller skriv dem om. Klichéer er gode beskrivelser, der er blevet brugt så mange gange, at folk ikke længere ser dem for sig. Fx "en perlende latter". 
6. Varier dine sætninger. Brug lange sætningher, korte sætninger - og start ikke alle dine sætninger med "jeg" eller "han". 

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive levende personer

Af gæsteblogger Caroline Ørsum

Caroline Ørsum. Privatfoto.

Noget af det fedeste ved at læse – og skrive! – er det forhold, man kan få til tekstens personer undervejs. Man kan leve sig ind i deres handlinger og tanker og synes måske næsten, at de kommer til at føles som ens gode venner, fordi man kender dem så godt. Men hvordan kan man få personerne til at virke levende, når man selv skriver? Dette tænker jeg meget over, når jeg skriver mine romaner, og her har jeg samlet tre tips, som jeg synes er gode:

1. Lær din person at kende. Lav fx et stykke papir, hvor du skriver en masse oplysninger om personen ned: Hvordan ser han/hun ud, hvor bor han/hun og sammen med hvem, hvad er hans/hendes interesser, hvordan er hans/hendes temperament … alt, hvad du kan finde på. Det vil hjælpe dig med at få ideer senere, når du skal i gang med at skrive selve historien.

2. Giv din person både stærke og svage sider. Præcis ligesom rigtige, levende mennesker må fiktive personer også gerne have lidt nuancer – så kommer de til at virke mere livagtige, og de bliver tit også både mere sympatiske og mere spændende at læse om. Hvis din helt både er klog, lækker og har superkræfter, så kunne det måske gøre ham ekstra fed og spændende, hvis han også har et par fejl og fx ikke kan svømme?

3. Lad din person tale på en realistisk måde. Dialogen – altså personernes samtaler med hinanden – kan have rigtig stor betydning for, om personerne kommer til at virke levende. Prøv at lade din person tale ligesom ”rigtige mennesker”. De snakker ikke i lange, perfekte sætninger, men afbryder nogle gange sig selv og hinanden, ved nogle gange ikke helt, hvad de skal sige, og kommer nogle gange til at bande.

Omslag: Nete Banke

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og medforfatter på den roste ungdomskrimiserie Genstart (2009-2010) og gyseren Ordenen (2011). I 2013 udkommer bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll” samt ungdomsromanen ”Den første freak på månen”. Læs mere på www.carolineoersum.dk. 

3 tips til at skrive dialoger

I min serie Veninder for altid
er der rigtig meget dialog!
Omslag: Krebs Lange/Jessen

Når vi taler om dialoger i noveller og romaner, så mener vi samtaler mellem to eller flere personer. At skrive gode dialoger er noget af det, der kan være med til at gøre en tekst rigtig god og levende. På den ene side handler det selvfølgelig om at kende teknikken (gåseøjne, talestreg osv.) - det handler dette indlæg ikke om. På den anden side handler det om at skrive dialoger der er beskrivende og sigende for dem der snakker - og får handlingen til at køre videre. Og det kommer der 3 hurtige og overskuelige forslag til her:

1. Tænk på, hvordan rigtige mennesker taler. 
Det er sjældent, at den samme person får lov at tale hele tiden. Som regel afbryder man nogen gange hinanden, selvom det ikke er så høfligt! Det kan jo også være, at de andre personer i historien ikke gider at høre på din hovedperson, og prøver at skifte emne.

2. Brug dialogerne til mere end bare "fyld". 
Det kan godt være, at du synes, det er sjovt at skrive replikker. Men det er en god idé, at du enten bruger replikkerne til at vise noget om, hvordan dine personer er, eller at afsløre vigtige ting fra handlingen. Dialog kan også bruges til at vise, hvad personerne i din historie synes om hinanden.

3. Husk "det der uden-om". 
I bøger består dialoger ikke udelukkende af replikker. Der er også inquitter ("sagde han") og beskrivelser af personernes handlinger mens de taler. Især beskrivelser af personerne mens de taler, kan give historien mere liv. Det kan jo være, at dine personer skal holde deres vigtige samtale i radiobilerne i stedet for ved køkkenbordet derhjemme? Omgivelserne kan give rigtig megetliv til en dialog. Måske bliver du overrasket over, hvor få replikker du faktisk behøver i en samtale?

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Genretræ

Her er et genretræ, som viser udvalgte fiktionsgenrer. Der findes selvfølgelig mange flere undergenrer end de her nævnte, men genretræet kan i hvert fald hjælpe til et overblik i genrejunglen.  

.

5 tips til at skrive en vampyr-historie

Forfatteren Pernille Eybye har skrevet flere bøger for unge, blandt andet vampyr-serien Blodets Bånd. Her kommer Pernille Eybye med 5 tips til, hvordan du kan skrive din egen vampyr-historie. Du kan bruge de 5 tips, hvis du drømmer om selv at skrive en vampyrhistorie eller som skriveopgave i folkeskolens udskoling eller måske på gymnasiet. 


1. Du skal beslutte om, din hovedperson er vampyren eller en, der møder en vampyr. 
Valget giver forskellige muligheder for din historie. Er hovedpersonen vampyr kender han eller hun den ”anden verden”. En menneskelig hovedperson skal måske undersøge den verden – og det kan også være rigtig spændende.

2. Find ud af hvordan dine vampyrer er. 
Hvad er deres styrker og svagheder? Twilight-vampyrernes hud er hård og kold og glitrer i sollys. Vampyrene er stærke og meget svære at slå ihjel. Mine vampyrer tåler ikke for megen sollys, de er stærke og hurtige, deres hud er normal, men kølig, og de kan ikke tåle sølv.
Lav regler og overhold dem: En vampyr, der ikke tåler sol, kan ikke gå rundt ved højlys dag.

3. Er der andre magiske væsner i din verden? 
Varulve, spøgelser, hekse eller lignende? Hvis der er, hvordan er deres forhold til vampyrerne så? Er de venner eller fjender?

4. Skal din historie være en kærlighedshistorie? 
Så find ud af hvordan hovedpersonerne mødes. Hvorfor forelsker de sig i hinanden?

5. Det er spændende, hvis der er fare på færde. 
Hvem er modstanderen? Er der farlige vampyrer? Vampyrjægere? En forbandelse? 
Hvad ønsker modstanderen? Er han selv forelsket i pigen? Har hovedpersonerne noget, som han vil have?
Giv dine personer noget at kæmpe imod. Det gør deres kærlighedshistorie mere spændende.


Om Pernille Eybye
Pernille Eybye er 30 år og har skrevet 9 bøger for børn og unge. Et par humoristiske bøger fra vores verden og en håndfuld paranormale og overnaturlige romaner om spøgelser og vampyrer, blandt andet altså vampyrserien Blodets Bånd. Du kan læse mere om Pernille på hendes blog. 

3 tips til at skrive fantasy

Fantasy er blevet en populær genre i løbet af de sidste par år. Har du også ideen til en storslået fantasy-serie?  Fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der blandt andet er kendt for sin serie "Skeletter i skabet", kommer her med tre tips til ting, du skal overveje, inden du begynder at skrive din fantasy-serie.

1. Hvor mange drager skal der være?

Fantasy er mange ting, og en komplet genreguide er der ikke plads til her, men hvis du vil skrive fantasy, skal du overveje, hvor fantastisk det skal være, eller sagt på en anden måde, hvor mange drager har du brug for?

Nogen elsker at opfinde mærkelige verdener med endnu særere væsner. Andre kan nøjes med et enkelt magisk smykke for at få en fantasy-historie til at køre.

I min egen serie ”Skeletter i skabet”, er der talende skeletter, der kender hele familiens historie, dødsbørn, der kan dræbe gennem berøring, og vilde flammer, der skal tæmmes, før de kan bruges som ild. I den serie havde jeg brug for alle disse elementer for at fortælle min historie, men i min anden serie Medaljonen, havde jeg kun brug for én magisk medaljon.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er bare et spørgsmål om, hvilken undergenre du skriver i. Du skal vælge det, der passer til din historie.

Hvis du gerne vil skrive en historie om en magisk hat, der kan læse tanker, behøver du ikke opfinde et kæmpe univers for at fortælle historien. Måske kan du bare lade det foregå i en tid, der minder om middelalderen, eller måske i vores tid, hvis du synes det passer bedre.

Så inden du begynder at skrive skal du altså beslutte dig for hvor meget (eller lidt) magi og overnaturlige elementer, du skal have med.  Og husk at det ikke er mængden af magi, der afgør, om det er en god historie.

2. Alt er muligt, men ikke alt kan lade sig gøre

Mange skriver fantasy, fordi de elsker, at alt kan lade sig gøre i genren. Her behøver man ikke tage hensyn til naturlovene, retsreglerne eller lave timelang research. Universet kan designes fra grunden af og med en tryllestav kan du flytte handlingen i tid og sted, som du lyster. Men pas på … Bare fordi alt er muligt, betyder det ikke, at alt skal kunne lade sig gøre.

Fantasy-verdenen er ikke en verden uden regler, der er bare andre regler, end dem vi kender fra hverdagen.  Du  bestemmer selv, hvor mange og hvilke regler der er, men der er nødt til at være nogen.  Et klassisk eksempel er magi. Magi kan have mange forskellige former, men uanset om du bruger trylleord, runer eller ildkugler er du nødt til at have regler for, hvad magien kan og ikke kan.

I mange fantasy-bøger er  der en regel om, at magi kræver energi, når man bruger det. Sådan at hvis du bruger meget magi, bliver du også meget træt. Du risikerer måske ligefrem at dø af at bruge det.

På den måde undgår du, at magiske evner gør dine personer for stærke. Det er vigtigt, for hvis du først har personer, der er uovervindelige, så har du dræbt din egen historie.

Reglen gælder ikke kun personer, men også væsner og ting. Alle og alt der har en stor styrke, må også have en svaghed eller begrænsning. For eksempel kan det magiske sværd måske kun bruges 3 gange eller kun bæres af elvere og kan i øvrigt ikke slå ihjel, hvis bæreren er vred.

Når du går i gang med din bog, så nyd alle de muligheder, du har, men husk også at sætte regler og begrænsninger for din verden og personer. Det giver en bedre historie.

3. Historien er vigtigst

Måske har du allerede lavet stamtavler over de sidste tusind konger i dit univers, måske har du tegnet kort over alle landene eller måske endda i gang med at lave dit eget sprog? Mange Tolkiens-fans elsker at begrave sig selv fuldstændigt i deres univers.

Hvis du er en af dem, der er vild med at udbygge din egen verden, så husk, at historien ikke må blive glemt undervejs.

Kort, stamtavler, sange og hemmelige sprog er alt sammen noget, der kan være fede detaljer i en god historie, men uden historien er der ikke ret mange, der gider interessere sig for at lære kongerækker, nye alfabeter osv. Det er historien, der sælger bogen og ikke universet.

Derfor vil jeg anbefale dig først at lave baggrundsmaterialet, mens du skriver historien. Og lav kun det som er nødvendigt for at få historien til at flyde. Hvis du fortaber dig i baggrundsoplysninger, kan du risikere, at du aldrig når hen til historien.

Det var så de tre tips til at komme i gang med at skrive fantasy. Jeg håber, at du kunne bruge dem. Held og lykke med projektet.

Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge, blandt andet fantasyserierne "Skeletter i skabet" (foreløbigt er bind 1 og 2 udkommet) og "Medaljonen" 1-3. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og blog.

Skolestuen - få tips og inspiration til din undervisning

Er du lærer? Vil du gerne have ny inspiration til dansk og billedkunst?

Fiktionsskrivning i folkeskolen har fået en søsterblog, hvor bloggeren (der er lærer) blogger om undervisning primært inden for fagene billedkunst og dansk. Der er links til en masse andre steder på nettet, hvor du kan få mere viden og forskellige spil for eleverne.

Gå direkte til skolestuen her.

Skriv fantasy i udskolingen

Bilbo Egelund har udgivet en teoretisk bog om fantasylitteratur målrettet gymnasiet. Men faktisk kan bogen også give masser af inspiration til lærere i folkeskolen, som gerne vil arbejde med at skrive fantasy i udskolingen.

Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge bogen til som folkeskolelærer:

• Læs kapitlet om fantasyvæsner sammen med klassen. Lad eleverne skrive nogle korte scener, hvor der optræder forskellige væsner. 
• Læs et af uddragene af fantasyværker og lad eleverne skrive en fortsættelse til kapitlet i grupper. Så skal de bruge deres fantasy på at digte med på historien - men også deres viden om karakterer og miljø og de hints, der er i kapitlet til at få det til at blive 'realistisk'. 
• Lad eleverne læse uddrag af bogen, som du synes, forklarer fantasygenren i hovedtræk. Bed dem derefter om at skrive en helt fri fantasyfortælling. 
• Læs selv bogen og få mere viden om fantasygenren:-)

Det er klart, at da der er tale om en bog til gymnasiet, så må du som lærer udvælge det, som du mener, passer til din klasse. Og måske forklare dem de svære ord (der er dog også nogle ordforklaringer i bogen) og vælge opgaver, som de vil synes er sjove at gå i gang med. 

Bogens opgaver er i øvrigt inspireret af Cooperative Learning (læring med samarbejdsstrukturer). 

Du kan læse mere om bogen her.

Glæd dig også til indlægget 3 tips til at skrive fantasy, hvor fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes kommer med tips til, hvordan man kan skrive sin egen fantasyhistorie!

8 tips til at arbejde med novellefilm i folkeskolen

Novellefilm som genre er velegnet i folkeskolen, fordi filmene er så korte, at man både kan nå at se dem og tale om dem i undervisningen. Og man kan også skrive sine egne afsluttede novellefilm!
Jeg har været på et kursus på forlaget Alinea, hvor Ulrich Breuning fortalte om arbejdet med novellefilm i folkeskolen. Ud fra Ulrick Breunings undervisning på dette kursus har jeg nedskrevet 8 tips, som jeg håber kan inspirere dig i din undervisning:


8 tips til arbejdet med novellefilm i folkeskolen:

1. Det største værk er det, der længst holder på sin hemmelighed.

2. Når man skal fortælle en så kort historie, som novellefilmen er, er det en god idé at gøre det enkelt.

3. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i Aristoteles' tre akter (begyndelse - midte - slutning) når man skriver eller fortolker en novellefilm.

4. Overvej, hvad heltens mission er. Hvad tager han ud for at finde? Finder han det?

5. Mødet er ofte centralt i novellefilmen. Er der et møde i den film, du er ved at skrive eller analysere - og hvilken betydning har det for heltens udvikling?

6. Mange gode novellefilm har både et ydre plot (handlingen/den naturlige historie) og et indre plot (temaet). Har din film det?

7. Man kan se et menneskeliv som en samling af noveller. Hvilken historie, vil du fortælle?

8. Den filmiske rekvisit er en ting, som bliver brugt gentagne gange i filmen, og som publikum lægger mærke til. Det kan fx være en ring eller en bamse, der har stor betydning for filmens plot og hjælper til analysen af filmen. Er der en filmisk rekvisit i din film?

Om Ulrick Breuning
Ulrich Breuning underviser på Den Danske Filmskole og er medforfatter på undervisningsmaterialet "I mørket - kortfilm og kys", der er udgivet på forlaget Alinea. Læs mere om materialet her.

3 tips til skrivelæreren

3 tips til skrivelæreren

1. Vælg et emne, der interesserer dig

Uanset om du skal undervise din skrivegruppe eller et helt kursus er det vigtigt, at du selv synes det du skal undervise om er spændende. Skrivning er jo ikke bare skrivning – der findes rigtig mange underemner. Så find ud af, hvad DU synes er spændende. Synes du det er spændende at lære andre, at skrive fantasy? At opbygge en roman? At lave levende beskrivelser? At give respons?

Sandsynligvis er det også det, du synes er mest spændende, som du ved mest om. Og hvis du ikke ved så meget om det endnu, er det i hvert fald mere interessant at researche til noget, du synes er spændende!

2. Øv dig i at undervise

Du kan lære rigtig meget af at undervise din skrivegruppe. Her kan du afprøve nye skriveøvelser, du kan få træning i at sige teorien højt, og du kan få respons på din undervisning fra nogen, der kan lide at skrive og kender dig. I gruppen kan I jo også skiftes til at undervise hinanden. Hvis du ikke har en skrivegruppe, kan du søge efter en på biblioteket eller i din lokalavis.

3. Tag selv på mange kurser

Man får rigtig meget inspiration af selv at tage på skrivekurser. Ikke nok med, at du bliver dygtigere til at skrive, du ser også, hvordan andre underviser. Og hvordan de fordeler tiden mellem teori, skrivning og respons. På den måde kan du finde ud af, hvad du selv synes er godt. Du kan selvfølgelig ikke kopiere indholdet i kurserne, men du kan lade dig inspirere til, hvilke øvelser og emner du selv gerne vil undervise i.

Indlægget har tidligere været bragt i Skrivelyst - Håbefulde Unge Forfatteres foreningsblad. 

Tekstværksted for 13-18årige

Rytmisk Centers tekstværksted for 13-18årige starter nyt ungdoms-skrivehold d. 7. marts 2012!


Drømmer du om at blive forfatter? Eller vil du bare gerne prøve at skrive historier? Så kom på tekstværkstedet! 
Her skriver vi historier! Vi arbejder med noveller, romaner og digte. Vi taler om, hvad der gør historien spændende og sproget levende. Hvordan personerne bliver troværdige, og dialogen kommer til at lyde som noget, man ville sige i virkeligheden. Og så skal vi selvfølgelige skrive i forskellige genrer - så kom uanset om du er til realistiske ungdomsromaner eller episk fantasy! 

På tekstværkstedet arbejder vi med fiktive genrer, hvilket betyder, at vi opdigter og finder på det vi skriver - det er ikke sket i virkeligheden, ligesom hvis man fx er journalist. Det giver plads til kreativiteten - og vi skal lave rigtig mange sjove skriveøvelser, så selvom du ikke ved, om du kan finde på en historie, så kom alligevel. Skriveøvelserne får alle i gang!  

I skriveøvelserne arbejder vi med hurtigskrivning. Du får en helt konkret opgave (fx at beskrive en person på 10 minutter). Vi bruger ofte de korte skriveøvelser som udgangspunkt for længere tekster, fordi man ofte får gode idéer til noveller og romaner, når man skriver derudad i 5, 10 eller 20 minutter. De fleste skriveøvelser laver vi hver for sig, men sommetider kan man også skrive sammen to og to eller i grupper.

Der bliver også plads til en snak om forlag og udgivelse. Hvordan bliver man forfatter? Hvad skal der til for at komme gennem nåleøjet hos et forlag? Hvilke skriveskoler findes der, hvis man gerne vil 'uddanne' sig til forfatter?


---


Dette er et skrivekursus for unge mellem 13 og 18 år, som godt kan lide at skrive eller bare gerne vil prøve at skrive på en anden måde end i skolen. Kom uanset om du er begynder eller allerede har været på andre kurser. 


Kurset foregår hver onsdag på Rytmisk Center i København fra d. 7. marts. Hver gang mødes vi fra 16-18. Der er desuden én lørdag, hvor der er undervisning i fire timer. Kurset koster 925 kr., og du kan læse mere og tilmelde dig her. 

Du er velkomne til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til kurset via min mail. 

Skriv til avisen 2012

Husk at tilmelde din skoleklasse til Skriv til avisen 2012. Det er alletiders chance for at din klasse kan opleve, hvordan det er at arbejde med et produkt, som faktisk skal bruges til  noget (nemlig deltage i en konkurrence!). Og uanset om I vinder eller ej, så har klassen fået mulighed for at lære mere om at skrive i de fiktive genrer!
Du kan læse mere om tilmelding her.

10 trin til at lære at skrive noveller i 7.-9. klasse

Lær at skrive noveller i 7.-9. klasse

Forarbejde: Lær om noveller

1. Læs tre forskellige noveller, som læreren har udvalgt til jer (eller læs mine tre noveller: Søsken, Karper og Levende)

2. Hvorfor tror I de tre noveller, kan kaldes noveller? (diskutér i grupper)

3. Brug google til at finde ud af, hvad en novelle er. Diskutér med hinanden og jeres lærer. Skriv en liste med klassiske novelletræk, og hæng den op i klassen.

Novellearbejde: Find på handlingen

4. Vælg et tema, som klassens noveller skal handle om. I kan stemme om det i klassen, eller I kan vælge temaet "venskab".

5. Brainstorm med en makker: Hvad kan en novelle om venskab handle om? Hvem kan være hovedpersoner? Find på handlingen til en historie sammen.

6. Prøv at udfylde felterne i Berettermodellen med handlingen i jeres fælles historie sammen med jeres makker , så jeres novelle er sikker på at have en spændingskurve. Læs mere om Berettermodellen her og her.

Novellearbejde: Skriv novellen

7. Sæt et ur på 10 minutter og skriv starten af novellen hver for sig.

8. Læs jeres start højt for jeres makker. Tal om, på hvilke måder jeres begyndelser er ens og forskellige.

9. Skriv resten af novellen færdig ud fra jeres Berettermodel. I må enten skrive novellen alene eller sammen med jeres makker. Hvis I skriver den hver for sig, kommer jeres historie til at handle om det samme, men de bliver helt sikkert stadig forskellige.

Efterarbejde: Del novellerne med hinanden

10. Saml klassens noveller i en mappe i klassen, så alle kan læse hinandens.