Genretræ

Her er et genretræ, som viser udvalgte fiktionsgenrer. Der findes selvfølgelig mange flere undergenrer end de her nævnte, men genretræet kan i hvert fald hjælpe til et overblik i genrejunglen.  

.

3 tips til at skrive fantasy

Fantasy er blevet en populær genre i løbet af de sidste par år. Har du også ideen til en storslået fantasy-serie?  Fantasyforfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der blandt andet er kendt for sin serie "Skeletter i skabet", kommer her med tre tips til ting, du skal overveje, inden du begynder at skrive din fantasy-serie.

1. Hvor mange drager skal der være?

Fantasy er mange ting, og en komplet genreguide er der ikke plads til her, men hvis du vil skrive fantasy, skal du overveje, hvor fantastisk det skal være, eller sagt på en anden måde, hvor mange drager har du brug for?

Nogen elsker at opfinde mærkelige verdener med endnu særere væsner. Andre kan nøjes med et enkelt magisk smykke for at få en fantasy-historie til at køre.

I min egen serie ”Skeletter i skabet”, er der talende skeletter, der kender hele familiens historie, dødsbørn, der kan dræbe gennem berøring, og vilde flammer, der skal tæmmes, før de kan bruges som ild. I den serie havde jeg brug for alle disse elementer for at fortælle min historie, men i min anden serie Medaljonen, havde jeg kun brug for én magisk medaljon.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er bare et spørgsmål om, hvilken undergenre du skriver i. Du skal vælge det, der passer til din historie.

Hvis du gerne vil skrive en historie om en magisk hat, der kan læse tanker, behøver du ikke opfinde et kæmpe univers for at fortælle historien. Måske kan du bare lade det foregå i en tid, der minder om middelalderen, eller måske i vores tid, hvis du synes det passer bedre.

Så inden du begynder at skrive skal du altså beslutte dig for hvor meget (eller lidt) magi og overnaturlige elementer, du skal have med.  Og husk at det ikke er mængden af magi, der afgør, om det er en god historie.

2. Alt er muligt, men ikke alt kan lade sig gøre

Mange skriver fantasy, fordi de elsker, at alt kan lade sig gøre i genren. Her behøver man ikke tage hensyn til naturlovene, retsreglerne eller lave timelang research. Universet kan designes fra grunden af og med en tryllestav kan du flytte handlingen i tid og sted, som du lyster. Men pas på … Bare fordi alt er muligt, betyder det ikke, at alt skal kunne lade sig gøre.

Fantasy-verdenen er ikke en verden uden regler, der er bare andre regler, end dem vi kender fra hverdagen.  Du  bestemmer selv, hvor mange og hvilke regler der er, men der er nødt til at være nogen.  Et klassisk eksempel er magi. Magi kan have mange forskellige former, men uanset om du bruger trylleord, runer eller ildkugler er du nødt til at have regler for, hvad magien kan og ikke kan.

I mange fantasy-bøger er  der en regel om, at magi kræver energi, når man bruger det. Sådan at hvis du bruger meget magi, bliver du også meget træt. Du risikerer måske ligefrem at dø af at bruge det.

På den måde undgår du, at magiske evner gør dine personer for stærke. Det er vigtigt, for hvis du først har personer, der er uovervindelige, så har du dræbt din egen historie.

Reglen gælder ikke kun personer, men også væsner og ting. Alle og alt der har en stor styrke, må også have en svaghed eller begrænsning. For eksempel kan det magiske sværd måske kun bruges 3 gange eller kun bæres af elvere og kan i øvrigt ikke slå ihjel, hvis bæreren er vred.

Når du går i gang med din bog, så nyd alle de muligheder, du har, men husk også at sætte regler og begrænsninger for din verden og personer. Det giver en bedre historie.

3. Historien er vigtigst

Måske har du allerede lavet stamtavler over de sidste tusind konger i dit univers, måske har du tegnet kort over alle landene eller måske endda i gang med at lave dit eget sprog? Mange Tolkiens-fans elsker at begrave sig selv fuldstændigt i deres univers.

Hvis du er en af dem, der er vild med at udbygge din egen verden, så husk, at historien ikke må blive glemt undervejs.

Kort, stamtavler, sange og hemmelige sprog er alt sammen noget, der kan være fede detaljer i en god historie, men uden historien er der ikke ret mange, der gider interessere sig for at lære kongerækker, nye alfabeter osv. Det er historien, der sælger bogen og ikke universet.

Derfor vil jeg anbefale dig først at lave baggrundsmaterialet, mens du skriver historien. Og lav kun det som er nødvendigt for at få historien til at flyde. Hvis du fortaber dig i baggrundsoplysninger, kan du risikere, at du aldrig når hen til historien.

Det var så de tre tips til at komme i gang med at skrive fantasy. Jeg håber, at du kunne bruge dem. Held og lykke med projektet.

Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge, blandt andet fantasyserierne "Skeletter i skabet" (foreløbigt er bind 1 og 2 udkommet) og "Medaljonen" 1-3. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og blog.

Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

3 bøger om skrivepædagogik

Her er 3 must-read bøger om skrivepædagogik!

Genreskrivning i skolen
I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genreskrivning i folkeskolen. Super kort fortalt er det tanken om, at tekster kan opdeles i genrer, og at det er meget lettere for elever at lære at læse og skrive, hvis de lærer at genkende og bruge de forskellige genrekoder. Denne bog gennemgår hvorfor forfatteren finder genreskrivning relevant, hvordan tekster kan opdeles i genrer og hvordan man kan arbejde med genreskrivning i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007. Jeg har læst denne udgave, men jeg gætter på at dette er en nyere udgave af samme bog.

Læreren som sproglig vejleder
Fokus for denne bog er, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at blive bedre til at skrive gode tekster. Bogen går i dybden med, hvordan læreren kan analysere og respondere på elevens tekst, og der er eksempler på analyserede elevtekster samt forslag til undervisning.

Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen, 2005. Mere om bogen her.

Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren
Dette er faktisk en artikel, men jeg mener alligevel, at den er must-read, hvis man interesserer sig for skrivepædagogik. Vibeke Hetmar fortæller, hvordan man kan bruge skrivekonferencer til at gøre eleverne mere opmærksomme på deres egne tekster. Skrivekonferencerne er en dialog mellem læreren og eleven.

Hetmar, Vibeke: Skrivekonferencer i folkeskolen - i dialog med læreren i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, 2000. Læs mere om hele bogen her.

Der findes selvfølgelig rigtig mange andre bøger om skrivepædagogik, men du kan i hvert fald starte her. Hvis du selv har læst en rigtig god bog om skrivepædagogik, må du meget gerne skrive en kommentar med forfatter og titel under indlægget!

Webtip - Genrepædagogik i folkeskolen

Jeg er faldet over en 'søsterblog' til min blog om Fiktionsskrivning! Bloggen handler om genrepædagik - altså læsning og skrivning med genrer.

Bloggen er oprettet som et udviklingsprojekt på Sølystskolen og indeholder mange links, idéer og oplysninger om emnet, så hvis du er interesseret i genrepædagogik, skrivning eller læsning kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi bloggen!

Gå direkte til bloggen her.