Jeg er faldet over en 'søsterblog' til min blog om Fiktionsskrivning! Bloggen handler om genrepædagik - altså læsning og skrivning med genrer.
Bloggen er oprettet som et udviklingsprojekt på Sølystskolen og indeholder mange links, idéer og oplysninger om emnet, så hvis du er interesseret i genrepædagogik, skrivning eller læsning kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi bloggen!
Gå direkte til bloggen her.
tirsdag den 15. februar 2011
tirsdag den 8. februar 2011
SKRIVEØVELSE 5-9. klasse - Skriv et anslag
Lær dine elever at skrive et anslag/en begyndelse til deres historie.
For nogle elever kan det være rigtig svært at starte på en historie. De sidder måske og kigger på det hvide papir og har en idé om, at den første sætning skal være helt perfekt, eller at de skal vide, hvad hele historien skal handle om, før de går i gang.
For disse elever og deres klassekammerater kan følgende skriveøvelse, der handler om at gå direkte i gang med at skrive anslaget med hurtigskrivning uden at have lavet et forarbejde med at finde på en historie, være en god idé:
Hvad er hurtigskrivning?
Hurtigskrivning er en bestemt måde at skrive på, hvor det gælder om at skrive rigtig meget på rigtig kort tid. Det vil sige, at det vigtigste er at man kommer i gang og bliver ved med at skrive, ikke om det er godt! Pointen med hurtigskrivning er at man skriver nu og retter senere. Derfor er stavefejl også ligemeget!
SÅ man skal altså gå i gang med at skrive, og hvis man synes, det bliver dårligt, så skal man fortsætte alligevel (tro mig - man kan alligevel først bedømme om det er godt eller dårligt når man har skrevet det).
Som regel sætter man tid på hurtigskrivning, fx 5, 10 eller 15 minutter.
Skriveøvelse:
Skriv anslaget (begyndelsen) til en novelle. Du skal bruge hurtigskrivning, så du har kun 10 minutter til at skrive anslaget.
Anslaget skal begynde med:
Han løb så hurtigt kan kunne, for han skulle nå at finde Lars. Hvis han ikke fandt Lars, ville han ...
Har din klasse skrevet skriveøvelsen?
De er velkomne til at lægge deres skriveøvelæser ind som kommentarer til dette indlæg!
For nogle elever kan det være rigtig svært at starte på en historie. De sidder måske og kigger på det hvide papir og har en idé om, at den første sætning skal være helt perfekt, eller at de skal vide, hvad hele historien skal handle om, før de går i gang.
For disse elever og deres klassekammerater kan følgende skriveøvelse, der handler om at gå direkte i gang med at skrive anslaget med hurtigskrivning uden at have lavet et forarbejde med at finde på en historie, være en god idé:
Hvad er hurtigskrivning?
Hurtigskrivning er en bestemt måde at skrive på, hvor det gælder om at skrive rigtig meget på rigtig kort tid. Det vil sige, at det vigtigste er at man kommer i gang og bliver ved med at skrive, ikke om det er godt! Pointen med hurtigskrivning er at man skriver nu og retter senere. Derfor er stavefejl også ligemeget!
SÅ man skal altså gå i gang med at skrive, og hvis man synes, det bliver dårligt, så skal man fortsætte alligevel (tro mig - man kan alligevel først bedømme om det er godt eller dårligt når man har skrevet det).
Som regel sætter man tid på hurtigskrivning, fx 5, 10 eller 15 minutter.
Skriveøvelse:
Skriv anslaget (begyndelsen) til en novelle. Du skal bruge hurtigskrivning, så du har kun 10 minutter til at skrive anslaget.
Anslaget skal begynde med:
Han løb så hurtigt kan kunne, for han skulle nå at finde Lars. Hvis han ikke fandt Lars, ville han ...
Har din klasse skrevet skriveøvelsen?
De er velkomne til at lægge deres skriveøvelæser ind som kommentarer til dette indlæg!
torsdag den 3. februar 2011
Bogdage med skriveværksted for 7.-8. klasse
Skolebesøg med skriveværksted
Tirsdag og onsdag i denne uge holdt Dysegårdskolen og Dysegård Kombibliotek to bogdage, hvor eleverne mødte forfattere, forlæggere, boghandlere og illustratorer. Aktiviteterne indebar alt fra at bygge en bogreol af bøger til selv at prøve kræfter med en tekst og at besøge en boghandel. Og så altså et skriveværksted, som jeg stod for!
Skriveværkstedets rammer
Skriveværkstedet blev holdt tre gange i løbet af de to dage og hver gang var der ca. 20 elever på holdet. Eleverne var blandet fra skolens 7. og 8. klasser. Hvert værksted varede tre lektioner - en rigtig god længde for et skriveværksted i folkeskolen, hvor eleverne på den ene side kan nå at få oplevelsen af, at de producerer en masse tekst og på den anden side bevare overblikket over værkstedets mål og indhold uden at blive trætte.
Skriveværkstedets mål:
- at eleverne oplever, at det er sjovt at skrive noveller
- at eleverne finder på skelettet til en novelle, som de kan gå hjem og skrive færdig, hvis de har lyst
- at eleverne erfarer at hurtigskrivning kan være et værktøj til at komem i gang med at skrive noveller
- at eleverne får oplevelsen af at have skrevet meget på kort tid
- at eleverne møder en ung forfatter
- at elevenre opnår en begyndende forståelse af betydningen af, at en novelle har en begyndelse, midte og slutning.
Skriveværkstedets indhold
I løbet af de tre lektioner fik eleverne sat ord på, hvad en novelle var, fandt deres hovedperson og konflikt og skrev begyndelsen, midten og slutningen af en novelle. Desuden blev de sidste ti minutter af hvert skriveværksted brugt til spørgsmål til forfatteren om bøger og skrivning generelt.
Jeg var meget glad for at besøge Dyssegårdskolen og synes, at det er enormt positivt, at de har valgt at lave to bogdage, hvor eleverne fik mulighed for at møde hele bogbranchen.
I forrige uge, da jeg besøgte Hyldagerskolen i Albertslund, var det faktisk også fordi de havde en boguge. Så man kan da sige, at skolerne gør noget for, at eleverne skal læse bøger!
Skal dine elever også opleve glæden ved at skrive? Læs mere om mine skriveværksteder på min hjemmeside.
Indlægget er også bragt på min forfatterblog.
Tirsdag og onsdag i denne uge holdt Dysegårdskolen og Dysegård Kombibliotek to bogdage, hvor eleverne mødte forfattere, forlæggere, boghandlere og illustratorer. Aktiviteterne indebar alt fra at bygge en bogreol af bøger til selv at prøve kræfter med en tekst og at besøge en boghandel. Og så altså et skriveværksted, som jeg stod for!
Skriveværkstedets rammer
Skriveværkstedet blev holdt tre gange i løbet af de to dage og hver gang var der ca. 20 elever på holdet. Eleverne var blandet fra skolens 7. og 8. klasser. Hvert værksted varede tre lektioner - en rigtig god længde for et skriveværksted i folkeskolen, hvor eleverne på den ene side kan nå at få oplevelsen af, at de producerer en masse tekst og på den anden side bevare overblikket over værkstedets mål og indhold uden at blive trætte.
Skriveværkstedets mål:
- at eleverne oplever, at det er sjovt at skrive noveller
- at eleverne finder på skelettet til en novelle, som de kan gå hjem og skrive færdig, hvis de har lyst
- at eleverne erfarer at hurtigskrivning kan være et værktøj til at komem i gang med at skrive noveller
- at eleverne får oplevelsen af at have skrevet meget på kort tid
- at eleverne møder en ung forfatter
- at elevenre opnår en begyndende forståelse af betydningen af, at en novelle har en begyndelse, midte og slutning.
Skriveværkstedets indhold
I løbet af de tre lektioner fik eleverne sat ord på, hvad en novelle var, fandt deres hovedperson og konflikt og skrev begyndelsen, midten og slutningen af en novelle. Desuden blev de sidste ti minutter af hvert skriveværksted brugt til spørgsmål til forfatteren om bøger og skrivning generelt.
Jeg var meget glad for at besøge Dyssegårdskolen og synes, at det er enormt positivt, at de har valgt at lave to bogdage, hvor eleverne fik mulighed for at møde hele bogbranchen.
I forrige uge, da jeg besøgte Hyldagerskolen i Albertslund, var det faktisk også fordi de havde en boguge. Så man kan da sige, at skolerne gør noget for, at eleverne skal læse bøger!
Skal dine elever også opleve glæden ved at skrive? Læs mere om mine skriveværksteder på min hjemmeside.
Indlægget er også bragt på min forfatterblog.
lørdag den 29. januar 2011
Bachelorvejledning
I går var jeg til min første bachelorvejledning. Jeg havde jo valgt mit emne: Fiktionsskrivning i folkeskolen, og jeg havde også forberedt mig ved at lave en problemformulering, et forslag til opbygning af opgaven, en oversigt over, hvilken empiri (praksiseksempler) jeg skulle indsamle - og så havde jeg skrevet indledningen.
Så jeg synes selv, jeg var godt med, og det tror jeg heldigvis mine vejledere var enige i.
Vejledningen var meget på idé/coaching-niveau. Vi talte om, hvordan jeg skulle vinkle opgaven. Jeg er ret sikker på, at det bliver noget med elevens fortsatte skriveudvikling - feedback fra læreren og de andre elever. Og at det bliver med novellen som fokus. Her havde mine vejledere mange forslag til, hvordan jeg kunne komme omkring emnet både fagfagligt og pædagogisk. Det er nemlig et krav, at bacheloropgaven på læreruddannelsen skal indeholde et pædagogisk element.
Da jeg kom hjem samlede jeg alle deres gode idéer og alle mine notater og skrev mine egne tanker om det, så jeg også kan finde mening i det om nogle uger:-)
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med at skrive selve min bacheloropgaven. Bloggen her bliver ved med at være mit talerør om fiktionsskrivning (og skrivning generelt), og jeg opdaterer også om, hvordan det går med at skrive min bacheloropgave. der komemr dog ikke til at ligge dele af min bacheloropgave på bloggen, da det giver nogle problemer i forhold til 'lovgivningen' omkring opgaveskrivning (så vidt jeg har forstået).
Så jeg synes selv, jeg var godt med, og det tror jeg heldigvis mine vejledere var enige i.
Vejledningen var meget på idé/coaching-niveau. Vi talte om, hvordan jeg skulle vinkle opgaven. Jeg er ret sikker på, at det bliver noget med elevens fortsatte skriveudvikling - feedback fra læreren og de andre elever. Og at det bliver med novellen som fokus. Her havde mine vejledere mange forslag til, hvordan jeg kunne komme omkring emnet både fagfagligt og pædagogisk. Det er nemlig et krav, at bacheloropgaven på læreruddannelsen skal indeholde et pædagogisk element.
Da jeg kom hjem samlede jeg alle deres gode idéer og alle mine notater og skrev mine egne tanker om det, så jeg også kan finde mening i det om nogle uger:-)
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med at skrive selve min bacheloropgaven. Bloggen her bliver ved med at være mit talerør om fiktionsskrivning (og skrivning generelt), og jeg opdaterer også om, hvordan det går med at skrive min bacheloropgave. der komemr dog ikke til at ligge dele af min bacheloropgave på bloggen, da det giver nogle problemer i forhold til 'lovgivningen' omkring opgaveskrivning (så vidt jeg har forstået).
tirsdag den 25. januar 2011
Skriveværksted i 9. klasse
Skolebesøg med skriveværksted i 9. klasse
Torsdag og fredag i sidste uge holdt jeg skriveværksted for to 9. klasser i Albertslund.
Fokus for skriveværkstedet var Noveller. Derfor startede værkstedet med en indkredsning af, hvad novellegenren er, og hvilke andre noveller eleverne havde læst. Herefter var det så elevernes tur til at skrive en novelle ud fra tre skriveopgaver og en kompositionsopgave, som jeg gav dem.
Eleverne deltog aktivt og kom med mange gode indput. Og så skrev de ellers derud ad.
Eleverne havde på forhånd læst henholdsvist en ungdomsbog og en science fiction novelle, som jeg havde skrevet, så de vidste lidt om, hvilken forfatter jeg var. Det er min erfaring, at det skaber øget interesse for skriveværkstederne, hvis eleverne har læst noget, jeg har skrevet først.
Indlægget bringes også på min forfatterblog.
Torsdag og fredag i sidste uge holdt jeg skriveværksted for to 9. klasser i Albertslund.
Fokus for skriveværkstedet var Noveller. Derfor startede værkstedet med en indkredsning af, hvad novellegenren er, og hvilke andre noveller eleverne havde læst. Herefter var det så elevernes tur til at skrive en novelle ud fra tre skriveopgaver og en kompositionsopgave, som jeg gav dem.
Eleverne deltog aktivt og kom med mange gode indput. Og så skrev de ellers derud ad.
Eleverne havde på forhånd læst henholdsvist en ungdomsbog og en science fiction novelle, som jeg havde skrevet, så de vidste lidt om, hvilken forfatter jeg var. Det er min erfaring, at det skaber øget interesse for skriveværkstederne, hvis eleverne har læst noget, jeg har skrevet først.
Indlægget bringes også på min forfatterblog.
tirsdag den 18. januar 2011
Blog og læseforståelse
Hvordan bruger du blogs i læseundervisningen?
Jeg har skrevet en artikel til lærere om, hvordan man kan arbejde med blogmediet i læseundervisningen for at støtte og udvikle elevernes læseforståelse.
Artiklen er en del af materialet d'dansk til 5. klasse. Her fortæller jeg om blogmediet, og hvordan det at blogge i et fællesskab med resten af klassen, kan bidrage til øget læselyst, motivation og evnen til at overskue en roman.
I øjeblikket (jeg ved ikke om det er permanent) ligger der en online-udgave af lærervejledningen på Alineas hjemmeside, så hvis du er nysgerrig, kan du læse artiklen her.
Artiklen begynder på side 20 og hedder d'dansk blog og læseblog og er en direkte guide til, hvordan man kommer i gang med at blogge med sine elever. Alinea har lavet en flot og meget brugbar platform til læsebloggene (som er lukket for almen søgning på google), men jeg har faktisk lige googlet begrebet Læseblog, og jeg kan se, at der i år ligger minimum to klassers egne læseblogs online på nettet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at lærerne har læst min artikel - men dengang jeg påbegyndte arbejdet med læseblogs (2009) stødte jeg ikke på denne type læseblogs på nettet. Jeg synes, det er rigtig godt at se, at bloggen som genre, medie og kommunikationsplatform vinder indpas på skolerne - uanset om det er min fortjeneste eller it-aktive lærere, der står bag.
Forfatterne bag lærerbogsmaterialet, der også er udgivet til 4. klasse er Lena Bülow-Olsen, Vibeke Skaarup og Susanne Kjær Harms. Til efteråret kommer 6. klassesbogen, hvor jeg er repræsenteret med et afsnit om skrivning i elevernes arbejdsbog.
Jeg har skrevet en artikel til lærere om, hvordan man kan arbejde med blogmediet i læseundervisningen for at støtte og udvikle elevernes læseforståelse.
Artiklen er en del af materialet d'dansk til 5. klasse. Her fortæller jeg om blogmediet, og hvordan det at blogge i et fællesskab med resten af klassen, kan bidrage til øget læselyst, motivation og evnen til at overskue en roman.
I øjeblikket (jeg ved ikke om det er permanent) ligger der en online-udgave af lærervejledningen på Alineas hjemmeside, så hvis du er nysgerrig, kan du læse artiklen her.
Artiklen begynder på side 20 og hedder d'dansk blog og læseblog og er en direkte guide til, hvordan man kommer i gang med at blogge med sine elever. Alinea har lavet en flot og meget brugbar platform til læsebloggene (som er lukket for almen søgning på google), men jeg har faktisk lige googlet begrebet Læseblog, og jeg kan se, at der i år ligger minimum to klassers egne læseblogs online på nettet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at lærerne har læst min artikel - men dengang jeg påbegyndte arbejdet med læseblogs (2009) stødte jeg ikke på denne type læseblogs på nettet. Jeg synes, det er rigtig godt at se, at bloggen som genre, medie og kommunikationsplatform vinder indpas på skolerne - uanset om det er min fortjeneste eller it-aktive lærere, der står bag.
Forfatterne bag lærerbogsmaterialet, der også er udgivet til 4. klasse er Lena Bülow-Olsen, Vibeke Skaarup og Susanne Kjær Harms. Til efteråret kommer 6. klassesbogen, hvor jeg er repræsenteret med et afsnit om skrivning i elevernes arbejdsbog.
søndag den 16. januar 2011
"Skrivning skal have større fokus i folkeskolen"
"Vi må ikke kun fokusere på læsning i skolen, for så mister vi et stort læringspotentiale. Skal læsningen have et nyk opad, kræver det, at skrivning for alvor kommer på skemaet, mener leder af Nationalt Videncenter for Læsning Klara Korsgaard."
Sådan skriver Folkeskolen.dk i en online artikel - og man kunne i løbet af denne uge læse det samme i de fleste af landets store aviser.
Jeg er glad for, at der på landsplan bliver gjort noget for at støtte skrivningen i folkeskolen. Hele artiklen kan læses her.
Sådan skriver Folkeskolen.dk i en online artikel - og man kunne i løbet af denne uge læse det samme i de fleste af landets store aviser.
Jeg er glad for, at der på landsplan bliver gjort noget for at støtte skrivningen i folkeskolen. Hele artiklen kan læses her.
Abonner på:
Opslag (Atom)