Introduktion til skrivepædagogik i folkeskolen

Kort introduktion til den procesorienterede skrivning og genreskrivningen i folkeskolen

Den procesorienterede skrivning
Fra omkring 1970 kom den individuelle skribent i centrum, ligesom der kom fokus på forholdet mellem skribenten og læseren og hele den sociale kontekst omkring skrivningen (Dysthe, 2005: 44). Olga Dysthe var en af forgangskvinderne for den procesorienterede skrivning, hvor fokus ligger på den sociale kontekst og selve skriveprocessen. Den procesorienterede skrivning er konstruktivistisk i sit grundsyn, idet den ser eleven som aktiv konstruktør af egen læring og i øvrigt tager udgangspunkt i Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone og læreren som stilladsbygger og responsgiver (Dysthe, 2005: 33).
I procesorienteret skrivning lærer eleverne at arbejde procesorienteret med deres tekst. Det vil sige, at de skriver og omskriver den samme tekst flere gange. Olga Dysthe har udviklet en figur, der hedder skrivecirklen (Dysthe, 2005: 85). Skrivecirklen er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge skriveundervisningen, så eleverne kommer igennem førskrivningsaktiviteter, skrivning, respons, omskrivning, retning, evaluering og publicering. Eleverne giver hinanden respons og får også respons fra læreren, evt. til skrivekonferencer. Responsen danner så grundlag for andet udkast af samme tekst.
Den procesorienterede tilgang er efterhånden kendt og brugt i mange klasser.

Funktionel grammatik og genreskrivning
De seneste år er der opstået et mere funktionelt syn på skrivning. Det har resulteret i den funktionelle grammatik, og det som de fleste kender som Genreskrivning (på dansk ved blandt andre Hedeboe og Polias (2000) og Mette Kirk Mailand (2007)). Den funktionelle grammatik er et bredt og spændende felt, der bevæger sig over flere komponenter, og det er desværre ikke muligt at komme med en dybdegående udredning af teorien her. Det kommende skal derfor ses som en introduktion til aspekter af den funktionelle grammatik og genreskrivningen, som får betydning for analysen af empirien i min opgave.
Hedeboe og Polias skriver i deres artikel ”Et sprog til at tale om sprog” (Hedeboe og Polias, 2000: 1999) om den funktionelle sprogmodel, der består af tre dele: En sprogteori (funktionel grammatik), en genreteori (udviklet på baggrund af sprogteorien) og en stilladserings-del (på baggrund af Vygotsky og Bruner). Om disse tre komponenter kan man sige, at sprogteorien fokuserer på en funktionel grammatik og træk ved sproget, som er karakteristisk for forskellige typer af tester. Genreteorien bygger på tanken om, at alle kulturer udvikler et antal faste genrer, som sprog og tekster bygger på (genrer bredt defineret: det at købe en mælk i Brugsen er fx også en genre) (Hedbeoe og Polias, 2000: 206). Eleverne skal stilladseres til at lære sprogteorien og genrerne at kende, så de efterhånden selv kan benytte dem.
Hedbeoe og Polias skriver:
”Synspunktet er, at kreativitet bygger på beherskelsen af genren, herunder genrens sproglige karakteristika: Elever kan ikke producere gode kreative tekster (fiktive eller faktiske) uden viden om genrer. (…) Derfor er dette spor i pædagogikken karakteriseret ved en eksplicit, synlig introduktion, med henblik på udvikling af fælles redskaber for både lærere og elever.” (Hedeboe og Polias, 2000: 216)
Den eksplicitte, synlige introduktion skabes i genreskrivningen ved at dekonstruere eksemplariske tekster inden for den valgte genre og fælles i klassen udvikle eksempeltekster, inden eleverne selv går i gang med at skrive en tekst. På denne måde lærer de sproglige og kompositoriske træk ved genren at kende.

Mette Kirk Mailand lægger desuden vægt på, at man med genreskrivningen arbejder med skriveudviklingen i fokus. Det betyder, at lærerens respons bør rette sig mod elevernes fremtidige skriveudvikling og tekstens vækstpunkter (altså steder hvor skriveren prøver at bruge noget nyt, som f.eks. at beskrive omgivelser, men endnu ikke mestre det til fulde). Eleven bør således heller ikke skrive en ny version af samme tekst ud fra responsen, der i stedet rettes mod hans vækstpunkter, fremtidige skriveudvikling og næste tekst inden for genren (Mailand, 2007: 73).


Ovenstående er et uddrag fra min bacheloropgave: "Skrivestrategier - En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse" (Wandahl, 2011).

Ned i novellen er udkommet

- og min novelle "Kælderfødt" er med!

Kælderfødt er en kort science fiction novelle, som første gang blev trykt i I overfladen.

Om antologien:
Ned i novellen er et nytænkende grundbogsmateriale til litteraturundervisningen i 8.-9. klasse og består af grundbog, antologi, elevens notatbladssamling og lærervejledning.

Grundbogens 10 kapitler indfører eleverne i de væsentligste skønlitterære genrer – både de realistiske og de fantastiske. Materialets 40 voksen- og ungdomsnoveller er udkommet efter år 2000 og er udvalgt tematisk med henblik på en ung læser.

Lærebogsforfatter Mette B. Westergaard parrer på en overbevisende måde inspirationen fra Cooperative Learning med, hvad hun kalder, litteraturarbejdets fem søjler: Genre som læsemåde, At skrive for at lære, Værk og læser, Dialogen og Skriv i genren.
Læs mere her.

Veninder for altid 1 som gratis podcast på DR

Nu kan du høre Veninder for altid 1 - Ji som gratis podcast på DRs hjemmeside!

Måske har du også set reklamerne for bogen, når du ser Ramasjang?

Klik direkte videre til en rigtig fin højtlæsning af Veninder for altid 1 her.

Skrivekursus til 6. klasse

Træningshæftet til d'dansk 6 indeholder et skrivekursus om at skrive noveller, som jeg har lavet.

Så er d'dansk 6 udkommet og sammen med den træningshæftet for sjette klasse. d'dansk er et system til danskundervisningen, der indeholder en fællesbog ('læsebog'), et træningshæfte og en lærervejdledning. Desuden er der nogle hæfter om læseforståelse, som man også kan bruge sammen med serien. Serien er indtil nu udkommet til 4., 5. og 6. klasse.
Skaarup, Bülow-Olsen og Harms, der har udarbejdet serien, står også bag det populære undevrisningsmateriale "Tid til dansk".

I lærervejledningen til d'dansk 5 skrev jeg en artikel om brugen af blogs i danskundervisningen. Til træninsghæftet i d'dansk 6 har jeg udarbejdet et skrivekursus på baggrund af min erfaring som skrivelærer i folkeskolen, som eleverne selv kan lave sammen i klassen.

Skrivekurset ligger i forlængelse af et novelletema, og det er også en novelle, eleverne ender med at skulle skrive. Gennem skrivekurset guides de i gennem at finde deres person og konflikt og at øve sig på at bruge sproget på en spændende måde. Desuden får de hjælp til at skrive et godt anslag, point of no return og klimaks ud fra berettermodellen. De bliver også introduceret for hurtigskrivning.
Skrivekurset er krydret med mine erfaringer og råd som forfatter, og layouteren har sat det rigtig fint op med 'talebobler' og flotte farver.

Bogen koster 67 kroner og skrivekurset er at finde på side 101-108.
Læs mere om bogen her.

Bachelorprojekt: "Skrivestrategier"

Mit bachelorprojekt på Lærerseminariet Zahle har fået sin endelige titel:

Skrivestrategier
- En undersøgelse af udbyttet af skrivekonferencer som udgangspunkt for arbejdet med skrivestrategier i danskundervisningen i 7. klasse.

Jeg er blevet færdig og har afleveret opgaven!

Indtil opgaven er læst og vurderet, og jeg har været til eksamen i den, må jeg ikke offentliggøre den her på bloggen. Men efterfølgende er det min plan at lægge de dele, der kunne interessere jer, op på bloggen. Altså ikke hele opgaven i sin sammenhæng (den er også alt for lang til at læse på en skærm...), men udsnit af den.

Lærerbacheloropgaven - og bøger om den

Link til et par bøger om lærerbacheloropgaven:

Ravn og Nass: Bacheloropgaven - en guide til lærerstuderende, Gyldendal, 2010.
http://www.saxo.com/dk/item/bacheloropgaven-haeftet.aspx

Andersen og Boding: Proffesionsbacheloropgaven i læreruddannelsen, Dafalo, 2020.
http://www.saxo.com/dk/item/professionsbacheloropgaven-i-laereruddannelsen-haeftet.aspx

Veninder for altid har fået sit eget nyhedsbrev!

Veninder for altid har fået sit eget nyhedsbrev, hvor du kan læse nyt om serien. I nyhedsbrevet afslørede jeg fx forsiden til Veninder for altid 5 før den kom online på nettet og du kommer til at høre, hvad bog 5 kommer til at handle om.

Nyhedsbrevet indeholder også oplysninger om de skrivekurser jeg holder for børn og unge.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til Veninderforaltid@gmail.com med teksten "Jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet".

Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang om månedne og du kan altid melde dig fra igen.