3 hurtige om hurtigskrivning

Min kommende roman
ASK KONGE TABER er skrevet
i 20-minutters intervaller
(omslag: Stoltze)

Hurtigskrivning er en rigtig god metode til at komme i gang med at skrive. Jeg bruger selv hurtigskrivning, når jeg skriver på mine bøger og noveller. Faktisk skriver jeg næsten altid i 20 minutter ad gangen, når jeg skriver.

Her kommer tre spørgsmål og svar om hurtigskrivning som værktøj i skriveprocessen:

Hvad er hurtigskrivning?
Når jeg taler om hurtigskrivning, mener jeg at sætte et ur på en bestemt tid (fx ti minutter) og så skrive non-stop i den periode. Hvis man går i stå, skriver man bare "Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive ..." Indtil man kommer i gang igen. Hvis man skriver forkert, streger man det hurtigt over, ikke noget med at fumle med et viskelæder.

Hvorfor er det godt at hurtigskrive?
Kender du det, at det kan være svært at komme i gang? At man gerne vil have, at det man skriver skal lyde rigtig godt?
Det er meget lettere at rette til bagefter - når man HAR skrevet et hurtigt udkast. Så hurtigskrivning kan være rigtig godt til at slå den indre kritiker fra, og bare få teksten skrevet ned. Så kan man altid rette til bagefter!

Hvad skal jeg skrive om?
Man kan både hurtigskrive på en bog eller novelle, som man er i gang med. Men man kan også hurtigskrive for sjov eller for at øve sig på at skrive. Så kan man fx sætte uret på ti minutter og bare skrive derudad. Eller man kan bruge hurtigskrivning til at samle alt sin viden om et bestemt emne - det skaber tit klarhed i hjernen, og så kan man bagefter gå i gang med at skrive en opgave eller artikel om emnet.

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på de skrivekurser jeg har gået på samt på lærerseminariet. Men du kan også læse om det i Bo Skjoldborgs bog: Flowskrivning.
Flowskrivning, hurtigskrivning og powerwriting er begreber, der beskriver lidt det samme. Men der er alligevel forskel alt efter, hvor du læser om emnerne. Men nu kender du i hvert fald lidt til hurtigskrivning:)

Flere forfattere på samme tekst

Caroline Ørsum. Privatfoto

Forfatteren Caroline Ørsum kommer her med 3 tips til at skrive flere sammen på den samme tekst:

At være flere om at skrive på den samme tekst kan være enormt sjovt, fordi det normalt kan være lidt ensomt at sidde og skrive alene og selv have hele ansvaret for både at få ideerne og få teksten kradset ned på papiret. At arbejde sammen kan også være virkelig lærerigt – og en lille smule udfordrende! Her får du tre tips til, hvordan du kan tackle udfordringerne på en god måde og måske også komme nogle eventuelle uenigheder i forkøbet.

1. Få en fælles snak om handlingen, inden I går i gang 

Hvad skal jeres fælles historie handle om? Hvordan starter den, og hvad slutter den med? Det er meget nemmere at skrive i fællesskab, hvis man sammen får et overblik over, hvad man godt kunne tænke sig, at historien skal handle om, inden man tager fat på skrivningen. Så er I enige om nogle af de vigtige ting på forhånd, kan få ideer af hinanden, og en lille smule planlægning giver masser af god inspiration til selve skrivningen!

2. Aftal, hvem der skriver hvad

Skriver I en halv historie hver? Et kapitel hver? En sætning hver – på skift? Eller måske endda et ord hver på skift? Uanset hvad, så er det også en god ide at lave en aftale om, hvordan I gør, inden I går i gang med at skrive.

3. … og lav rettelser bagefter

Når I har aftalt nogle af de vigtige ting, så skriv løs! Hver for sig. Selv om I måske har aftalt noget af handlingen på forhånd, kommer der sikkert nye idéer, når I først kommer i gang med at skrive. Så sæt jer sammen bagefter og tag et kik på det hele igen. Hænger det stadig sammen? Hjælp hinanden med at se på, hvordan jeres fælles historie kan blive endnu federe, hvis I måske alle sammen retter lidt hist og her.

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger og har selv været med til at skrive fælles bogprojekter: Hun skrev to bind i seksbinds-ungdomskrimiserien Genstart (Høst & Søn 2009-2010), hvor Ina Bruhn og David Meinke også leverede to bind hver, og hvor hele serien og det samlede plot blev diskuteret og planlagt grundigt i fællesskab. I 2011 skrev hun – igen i samarbejde med David Meinke og Ina Bruhn – den historisk inspirerede gyserroman Ordenen (Høst & Søn 2011). Læs mere om Caroline Ørsum på www.carolineoersum.dk. 

6 hurtige tips til at skrive levende

Man kan sige rigtig meget om, hvordan man får et godt og levende sprog. Her er seks hurtige tips til dig, der gerne vil arbejde mere med dit sprog:

1. Husk sanserne! Hvad kan personen smage, lugte, se, høre, føle? 
2. Beskriv! Hvordan ser omgivelserne ud? Og personerne?
3. Brug detaljer. Sommetider er det godt at gå helt ned i detaljen, når du beskriver en ting. Men ikke hver gang!
4. Brug farver. De fleste af os ser ting i farver. Underbyg din tekst med farver. 
5. Undgå klichéer - eller skriv dem om. Klichéer er gode beskrivelser, der er blevet brugt så mange gange, at folk ikke længere ser dem for sig. Fx "en perlende latter". 
6. Varier dine sætninger. Brug lange sætningher, korte sætninger - og start ikke alle dine sætninger med "jeg" eller "han". 

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

3 tips til at skrive levende personer

Af gæsteblogger Caroline Ørsum

Caroline Ørsum. Privatfoto.

Noget af det fedeste ved at læse – og skrive! – er det forhold, man kan få til tekstens personer undervejs. Man kan leve sig ind i deres handlinger og tanker og synes måske næsten, at de kommer til at føles som ens gode venner, fordi man kender dem så godt. Men hvordan kan man få personerne til at virke levende, når man selv skriver? Dette tænker jeg meget over, når jeg skriver mine romaner, og her har jeg samlet tre tips, som jeg synes er gode:

1. Lær din person at kende. Lav fx et stykke papir, hvor du skriver en masse oplysninger om personen ned: Hvordan ser han/hun ud, hvor bor han/hun og sammen med hvem, hvad er hans/hendes interesser, hvordan er hans/hendes temperament … alt, hvad du kan finde på. Det vil hjælpe dig med at få ideer senere, når du skal i gang med at skrive selve historien.

2. Giv din person både stærke og svage sider. Præcis ligesom rigtige, levende mennesker må fiktive personer også gerne have lidt nuancer – så kommer de til at virke mere livagtige, og de bliver tit også både mere sympatiske og mere spændende at læse om. Hvis din helt både er klog, lækker og har superkræfter, så kunne det måske gøre ham ekstra fed og spændende, hvis han også har et par fejl og fx ikke kan svømme?

3. Lad din person tale på en realistisk måde. Dialogen – altså personernes samtaler med hinanden – kan have rigtig stor betydning for, om personerne kommer til at virke levende. Prøv at lade din person tale ligesom ”rigtige mennesker”. De snakker ikke i lange, perfekte sætninger, men afbryder nogle gange sig selv og hinanden, ved nogle gange ikke helt, hvad de skal sige, og kommer nogle gange til at bande.

Omslag: Nete Banke

Caroline Ørsum er forfatter til en række ungdomsbøger, bl.a. ”Hovedet i skyerne” (2009), ”Siden for evigt” (2011) og medforfatter på den roste ungdomskrimiserie Genstart (2009-2010) og gyseren Ordenen (2011). I 2013 udkommer bind 2 og 3 i hendes letlæste ungdomsserie ”Kys, sved og rock’n’roll” samt ungdomsromanen ”Den første freak på månen”. Læs mere på www.carolineoersum.dk. 

4 forslag til at skrive dine egne dyre-historier

Foto: Wandahl

Kan du lide dyr? Dyr er søde og sjove - men de er også gode emner til historier og digte. Ikke kun fordi de er søde og sjove, men også fordi mange dyr har en symbolsk betydning. For eksempel siger man, at fugle symboliserer frihed.

Her er 4 forslag til, hvordan du kan komme i gang med dine egne tekster om dyr. Du behøver ikke at lave forslagene i den rækkefølge, som de står. Du kan bare starte med det, du synes er sjovest. Nummer 4 er lidt sværere end de andre.

1. Vælg et dyr, som du godt kan lide at skrive om. Det kan fx være en fugl. Skriv så alt, hvad du kan komme i tanke om, om dyret. Så er du allerede i gang med at skrive! Teksten kan du gemme, til du måske en dag skal bruge den igen.

2. Find på en kort historie, hvor dyret er hovedperson. Har du fx valgt at din historie handler om en kamel, hvad kunne kamelen så komme ud for? Skriv starten på historien - og skriv videre, hvis du har lyst.

3. Gå sammen med en ven, der også kan lide at finde på historier. Find nu på en historie, hvor det ikke er dyret, der er hovedperson, men hvor der fx er et menneske, der finder et dyr eller skal redde et dyr. Skriv stikord til, hvad historien kunne handle om.

4. Dyr kan også være symboler. Kender du et dyr, som er symbol for noget andet? Man siger, at fugle symboliserer frihed. Prøv at skrive en historie, der handler om en fugl på overfladen. Men i virkeligheden handler historien om frihed.

(du må gerne printe indlægget til dine elever, men husk at anføre kilde)

Bogtrailer

Nogle elever vil hellere se en film om en bog end læse bagsideteksten. Derfor er det blevet ret populært at have bogtrailers til nye bøger, der bliver udgivet. Forlaget har fået lavet en super flot bogtrailer til min nye serie Søstre på De syv Have. Du er velkommen til at vise den frem i din klasse:-)
I kan jo evt. finde flere bogtrailers og så sammenligne dem. Bogbloggen Æseløre har samlet mange bogtrailers på bloggen. Se dem her.

Der er faktisk også en slags bogtrailer til Veninder for altid, men den er lidt anderledes. Det er nemlig hvor jeg fortæller om  bøgerne, men her er i hvert fald et link:

God fornøjelse:-)

Børn kan digte - 17 tips til digte på mellemtrinnet!

Børn kan godt skrive digte. Både digte der rimer, og digte der ikke rimer. Her er 17 tips til, hvordan du kan skrive digte med børn på mellemtrinnet.

1. Lav bundne regler til digtene. Sommetider har børn (og voksne!) lettere ved at komme i gang med at skrive et digt, hvis de ved, at det skal fylde præcis 6 linjer, eller at hver sætning skal starte med "Jeg ser ud af vinduet ..." eller at formen på anden måde er givet på forhånd. 
2. Skriv digte på tid. Hvor meget kan I skrive på tre minutter? Hvor meget på to minutter? Kan man skrive et digt på 1 minut? At skrive digte på tid hjælper til at skubbe den indre censur af vejen - for ligesom voksne er der mange børn der har en idé om, at det er meget sværere at skrive digte end andre tekster. 
3. Skriv digte sammen to og to, hvor I skiftes til at skrive en linie. 
4. Skriv et digt sammen på tavlen i klassen, hvor alle kommer med idéer.
5. Lav en ordbowle i klassen, hvor alle har skrevet ord på sedler, som man kan trække, hvis man ikke ved, hvad ens digt skal handle om. 
6. Skriv digte ud fra billeder.
7. Skriv digte ud fra genstande.
8. Bliv inspireret af musik, til at skrive digte. 
9. Læs andre forfatteres digte. Både fjollede og lidt mere alvorlige digte. Tal om, hvad der gør et digt godt. 
10. Skriv digte, der er inspireret af andre forfatteres digte, af hinandens digte og af noveller og bøger, I har læst. 
11. Skriv et digt, der ikke må rime. 
12. Skriv et digt, der skal rime. 
13. Skriv et sejt digt. Lav først en brainstorming: Hvad er sejt?
14. Skriv et digt om en fugl. 
15. Tal om, at digte kan have flere niveauer, og at ting kan symboliserer noget andet. Skriv måske et digt om en fugl, der egentlig handler om frihed. Lav eksempler sammen i klassen.
16. Start hver dansktime i to uger med at bruge fem minutter på at skrive et digt. Efter de to uger, kan eleverne vælge det digt, de bedst kan lide og tegne en tegning til. 
17. Hvis eleverne har lyst, kan I lave oplæsningsarrangementer, hvor I læser digtene højt. Eller I kan skrive dem flot op og hænge dem på væggen i klassen eller på skolebiblioteket. 

(du må gerne printe indlægget til dine kolleger, men husk at anføre kilde)