Til dansklærere på mellemtrinnet er her en lille konkurrence med frist 1. marts 2011, som I kan lade jeres elever deltage i. Serien Veninder for altid er primært rettet mod 9-12årige piger.
Veninder for altid 5?
Okay, her kommer en lille hemmelighed: Jeg har fået enormt meget lyst til at skrive en Veninder for altid 5 efter at jeg skrev bogen om Tammy færdig (den synes jeg, I skal glæde jer til, jeg selv ville i hvert fald enormt gerne møde Tammy i virkeligheden:-)).
Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skulle ske i bogen, hvis jeg skrev en Veninder for altid 5, men den skulle i hvert fald staidg handle om de fire veninder og deres venskab nu hvor de er kommet op i 6. klasse. Hvis du har nogen gode idéer, eller savnede noget i de første tre bøger, som så kan nå at komme med i femmeren (som jeg altså ikke er gået i gang med endnu, så jeg vil ikke LOVE noget med sikkerhed, sorry), må du gerne sende mig en mail.
Konkurrence!
Har du nogen gode idéer til, hvad der kunne ske? Den bedste/sjoveste/mest opfindsomme idé vinder et eksemplar af Tammy, der udkommer 11. februar 2011 (men det er altså ikke sikkert, din idé kommer med i bogen, det kommer an på, om det passer ind når jeg går i gang med at skrive, til gengæld vinder du måske Tammy-bogen!).
Jeg skal senest have din idé d. 1. marts 2011 som en e-mail til: Camilla.wandahl @ gmail.com
Husk at skrive navn, alder og adresse så jeg kan sende dig bogen, hvis du vinder:-) Jeg skriver også en lille hilsen til dig i bogen.
Hvad sker der, når du sender din idé ind?
Det der sker, når du sender en idé ind er, at jeg læser den og printer den ud og lægger den sammen med de andre idéer jeg har fået til konkurrencen.
1. marts vælger jeg så den idé, som jeg synes skal vinde. Den idé vinder Tammy-bogen, men det er ikke sikkert, at den kommer med i Veninder for altid 5.
Når jeg så går i gang med at skrive Veninder for altid 5, så tænker jeg på alle de idéer jeg har fået, og så kommer nogen af dem måske med i handlingen.
Et sted i bogen Veninder for altid 5 kommer der til at stå "Tak til Tine, Sofie, Solvej, Lise (osv) for at sende gode idéer ind til Veninder for altid 5. Jeg er meget glad for alle idéerne, selvom der ikke blev plads til dem alle sammen i Veninder for altid 5".
Hvis du ikke vil have, at jeg nævner dit fornavn, kan jeg godt lade være, men så skal du skrive det til mig, så jeg ved det.
Det er faktisk også sådan, at der er flere, der allerede har sendt næsten de samme idéer ind skrevet på forskellig måde. Så derfor kan ens idé godt være med, men på en anden måde, end man selv foreslog den.
Præmien er som sagt Tammy-bogen. Man får ikke nogen penge, hvis ens idé bliver brugt, og det er stadig mig, som skal skrive hele bogen.
Indlægget har også været bragt på min forfatterblog.
lørdag den 15. januar 2011
mandag den 10. januar 2011
Skrivekamp i folkeskolen
Giv dine elever en anderledes oplevelse! Lad Skriveunderviserne holde en skrivekamp på din skole.
Hvad er en skrivekamp?
I en skrivekamp dyster flere klasser mod hinanden i en række skrivediscipliner. I fem til syv værksteder med forskellige temaer konkurrerer eleverne gennem skriveøvelser i skriftlig fremstilling og historiefortælling.
Klasserne inddeles i to hold, der i hvert værksted skal optjene point. Værkstedernes tema kan variere, men kan fx være: ’sjov med lyrik’, ’krimi og sporlægning’, ’anslag og udtoning’ og ’personer og dialog’.
Værkstedernes skriveudfordringer lægger vægt på elevernes kreative evner. Gennem leg og improvisation styrkes elevernes færdigheder inden for tekstproduktion og historie-opbygning. Vi giver eleverne en dag, de aldrig glemmer!
Hvem kan deltage i en skrivekamp?
Vi tilbyder skrivekamp til mellemtrinnet, udskolingen og 10. klasserne.
Programmet tilrettelægges, så det passer til den enkelte skole. Har du særlige ønsker til værkstedernes indhold, hører vi dem gerne.
TILBUD(skoleåret 2010/2011)
5 undervisere for 6000 kr. (+ evt. transport og overnatning)
Tilbudet gælder ved fire lektioner og 2-4 klasser (fx en årgang 8. klasseselever).
Kontakt/booking: skriveunderviserne@gmail.com
Hvad er en skrivekamp?
I en skrivekamp dyster flere klasser mod hinanden i en række skrivediscipliner. I fem til syv værksteder med forskellige temaer konkurrerer eleverne gennem skriveøvelser i skriftlig fremstilling og historiefortælling.
Klasserne inddeles i to hold, der i hvert værksted skal optjene point. Værkstedernes tema kan variere, men kan fx være: ’sjov med lyrik’, ’krimi og sporlægning’, ’anslag og udtoning’ og ’personer og dialog’.
Værkstedernes skriveudfordringer lægger vægt på elevernes kreative evner. Gennem leg og improvisation styrkes elevernes færdigheder inden for tekstproduktion og historie-opbygning. Vi giver eleverne en dag, de aldrig glemmer!
Hvem kan deltage i en skrivekamp?
Vi tilbyder skrivekamp til mellemtrinnet, udskolingen og 10. klasserne.
Programmet tilrettelægges, så det passer til den enkelte skole. Har du særlige ønsker til værkstedernes indhold, hører vi dem gerne.
TILBUD(skoleåret 2010/2011)
5 undervisere for 6000 kr. (+ evt. transport og overnatning)
Tilbudet gælder ved fire lektioner og 2-4 klasser (fx en årgang 8. klasseselever).
Kontakt/booking: skriveunderviserne@gmail.com
søndag den 9. januar 2011
Huskunstnerkursus
Torsdag og lørdag i denne uge har jeg været på Huskunstnerkursus i Dansk Forfatterforening. Underviserne var - blandt andre - Merethe Pryds Helle og Thorstein Thomsen.
Det var et meget inspirerende kursus, hvor vi blev klogere på, hvad man kan tilbyde som huskunstner, og hvordan man kan søge støtte til forfatterarrangementer på skoler og biblioteker.
På kurset var i øvrigt også en række forfattere, som jeg tidligere har nævnt på min blog, blandt andre Nicole Rødtnes og Sarah Engell.
Hvad er Huskunstnerordningen?
Huskunstnerordningen støtter udvalgte forfatterarrangementer af min. 14 dages varighed med 75%. Det vil sige, at skolen kun kommer til at betale 25%. Huskunstnerordningen har frist 1. feb. og 1. september. Lærere der er interesserede i at få mig (eller mig og en kollega) ud som huskunstnere er velkomne til at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om huskunstnerordningen her.
Jeg håber at kunne vende tilbage med mange flere spændende detaljer fra kurset - lige nu skal jeg til generalforsamling i Håbefulde Unge Forfattere, fordi foreningen planlægger endnu en udgivelse.
Det var et meget inspirerende kursus, hvor vi blev klogere på, hvad man kan tilbyde som huskunstner, og hvordan man kan søge støtte til forfatterarrangementer på skoler og biblioteker.
På kurset var i øvrigt også en række forfattere, som jeg tidligere har nævnt på min blog, blandt andre Nicole Rødtnes og Sarah Engell.
Hvad er Huskunstnerordningen?
Huskunstnerordningen støtter udvalgte forfatterarrangementer af min. 14 dages varighed med 75%. Det vil sige, at skolen kun kommer til at betale 25%. Huskunstnerordningen har frist 1. feb. og 1. september. Lærere der er interesserede i at få mig (eller mig og en kollega) ud som huskunstnere er velkomne til at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om huskunstnerordningen her.
Jeg håber at kunne vende tilbage med mange flere spændende detaljer fra kurset - lige nu skal jeg til generalforsamling i Håbefulde Unge Forfattere, fordi foreningen planlægger endnu en udgivelse.
onsdag den 5. januar 2011
SKRIVEØVELSE - Skriv et digt
Denne skriveøvelse (for 3.-9. klasse) kan både laves alene og i grupper. Hvis øvelsen laves i grupper, skal eleverne lave punkt 1 og 2 sammen og punkt 3 hver for sig.
1. Tag en blyant og et stykke papir - mindst A4, gerne A3. Skriv ordet HIMMEL midt på papiret med en cirkel omkring, så du kan lave et mind-map.
2. Skriv alle de ord du kommer i tanke om, når du hører ordet himmel rundt om ordet "Himmel". Hvis du kommer i tanke om andre ord ud fra de nye ord, skriver du også disse ned. Fx:
Himmel - sky - vat - bomuld - får - lam - ...
Skriv så mange ord på din mind-map som muligt.
3. Sæt uret på 5 minutter og skriv et super hurtigt digt, der ikke rimer, hvor du bruger så mange ord som muligt fra din mindmap.
Om skriveøvelsen
En mindmap er et rigtig godt redskab til at få styr på sine tanker om et bestemtemne - også selvom det er lyrik eller prosa, man vil skrive. Og så er det en super god øvelse at associere, fordi man bliver klar over, at der er så mange ord, der er i familie med hinanden på en helt anden måde end man lige går og tænker over. Og det kan man bruge, hvis man gerne vil lege med sproget, når man selv skriver!
Ordet Himmel kan selvfølgelig skiftes ud med et hvilket som helst andet ord, som sætter mange forskellige associationer i gang hos eleverne.
Øvelsen har tidligere været bragt på min forfatterblog.
1. Tag en blyant og et stykke papir - mindst A4, gerne A3. Skriv ordet HIMMEL midt på papiret med en cirkel omkring, så du kan lave et mind-map.
2. Skriv alle de ord du kommer i tanke om, når du hører ordet himmel rundt om ordet "Himmel". Hvis du kommer i tanke om andre ord ud fra de nye ord, skriver du også disse ned. Fx:
Himmel - sky - vat - bomuld - får - lam - ...
Skriv så mange ord på din mind-map som muligt.
3. Sæt uret på 5 minutter og skriv et super hurtigt digt, der ikke rimer, hvor du bruger så mange ord som muligt fra din mindmap.
Om skriveøvelsen
En mindmap er et rigtig godt redskab til at få styr på sine tanker om et bestemtemne - også selvom det er lyrik eller prosa, man vil skrive. Og så er det en super god øvelse at associere, fordi man bliver klar over, at der er så mange ord, der er i familie med hinanden på en helt anden måde end man lige går og tænker over. Og det kan man bruge, hvis man gerne vil lege med sproget, når man selv skriver!
Ordet Himmel kan selvfølgelig skiftes ud med et hvilket som helst andet ord, som sætter mange forskellige associationer i gang hos eleverne.
Øvelsen har tidligere været bragt på min forfatterblog.
lørdag den 1. januar 2011
Indkredsning af bacheloremne
Godt nytår!
Jeg tror, det er lykkedes mig at indkredse mit bacheloremne lidt mere her til morgen.
Det er jo sådan, at jeg synes, alt inden for skrivefaget er rigtig spændende arbejdsstof (ja, faktisk alt inden for danskfaget og meget inden for lærerfaget ...), så det kan godt være lidt svært at begrænse sig. Ikke desto mindre er det jo rimelig sikker viden, at jo bedre man får indkredset og begrænset sin opgave, jo mere foksueret kan man skrive den.
Jeg har endnu ikke haft mit første møde med min vejleder, men indtil videre ser mit emne sådan her ud:
Fiktionsskrivning i folkeskolen
Med fokus på vejledersituationen (læreren (og de andre elevers?) feedback, tekstens vækstpunkter og elevens fortsatte skriveudvikling inden for novellegenren.
Jeg er inspireret af både Genrepædagogikken og Den procesorienterede skrivning, og har allerede læst bogen Genreskrivning i skolen af Mette Kirk Mailand, som har inspireret mig meget.
Da der også skal være et pædagogisk element i bacheloropgaven, tænker jeg at inddrage det senmoderne samfund. Hvorfor er det vigtigt for elever i dag at lære at skrive fiktion? Men dét skal jeg lige tale nærmere med min vejleder om.
Det er lidt skægt det her med at bruge bloggen som medie til at reflektere over min praksis som bachelorskriver. Det er jo et kommunikativt åbent rum at lufte sine idéer, så jeg vil lige huske alle på copyrighten :-) både i forhold til mine refleksioner og de kilder jeg henviser til, og i øvrigt sige, at kommentarer til mine indlæg og refleksioner er velkomne!
Jeg tror, det er lykkedes mig at indkredse mit bacheloremne lidt mere her til morgen.
Det er jo sådan, at jeg synes, alt inden for skrivefaget er rigtig spændende arbejdsstof (ja, faktisk alt inden for danskfaget og meget inden for lærerfaget ...), så det kan godt være lidt svært at begrænse sig. Ikke desto mindre er det jo rimelig sikker viden, at jo bedre man får indkredset og begrænset sin opgave, jo mere foksueret kan man skrive den.
Jeg har endnu ikke haft mit første møde med min vejleder, men indtil videre ser mit emne sådan her ud:
Fiktionsskrivning i folkeskolen
Med fokus på vejledersituationen (læreren (og de andre elevers?) feedback, tekstens vækstpunkter og elevens fortsatte skriveudvikling inden for novellegenren.
Jeg er inspireret af både Genrepædagogikken og Den procesorienterede skrivning, og har allerede læst bogen Genreskrivning i skolen af Mette Kirk Mailand, som har inspireret mig meget.
Da der også skal være et pædagogisk element i bacheloropgaven, tænker jeg at inddrage det senmoderne samfund. Hvorfor er det vigtigt for elever i dag at lære at skrive fiktion? Men dét skal jeg lige tale nærmere med min vejleder om.
Det er lidt skægt det her med at bruge bloggen som medie til at reflektere over min praksis som bachelorskriver. Det er jo et kommunikativt åbent rum at lufte sine idéer, så jeg vil lige huske alle på copyrighten :-) både i forhold til mine refleksioner og de kilder jeg henviser til, og i øvrigt sige, at kommentarer til mine indlæg og refleksioner er velkomne!
onsdag den 15. december 2010
Den sikre læsning
Læsning i indskolingen
Jeg ved godt, at det her er en blog om fiktionsskrivning. Men eftersom en del forskere i dag er enige om, at læsning og skrivning hænger sammen ret langt hen ad vejen, synes jeg det er ok med et indlæg om læseforståelse også. Især fordi jeg var til et rigtig spændende kursus om emnet i sidste uge, og jeg meget gerne vil dele nogle af højdepunkterne med jer!
Den sikre læsning
v. Ina Borstrøm
Kurset om Den sikre læsning var en del af forlaget Alineas kurser, som de udbyder til lærere og studerende. Kurserne tager ofte udgangspunkt i et af forlagets materialer, og så fortæller en af forfatterne bag materialet om teorier, tanker og andet godt i relation til materialet. Man kan altås sige at det er en god portion reklame og en god portion teoretisk viden i inspirerende rammer.
Ina indledte med en meget glædelig nyhed: Elever læser i dag i 3. klasse, som de før læste i 4. klasse. Fantastisk! Til gengæld fortalte hun så også, at læsningen ofte dykker fra 3. klasse og frem, fordi læsning i undervisningstiden desværre ofte nedprioriteres. Og fordi børnene tænker, at nu har de jo lært at læse, så behøver de ikke øve sig mere!
Derfor har Ina Borstrøm og Dorte Klint Petersen skabt materialet Den sikre læsning. Den sikre læsning er et årskursus i læsning. For en sikkerhedsskyld - så alle lærer at læse.
Kapitelbøger til mellemtrinnet
Materialet består af:
6 romaner, som eleverne skal i gennem
2 arbejdsbøger
it-arbejde på Elevunivers
Romanerne er små kapitelbøger, der handler om en gruppe børn, der laver et skoleblad sammen. Børnene har forskellige roller, fx "den der er god til at stave", "den der elsker fagbøger" osv. for at skabe identifikation hos børnene. Der følger også fagtekster med i arbejdsbogen, og de hænger sammen med handlingen i kapitelbøgerne. Hvis børnene fx støder på noget, de ikke kender til i forvejen, læser de en fagtekst om emnet - og den læser elevenre så også samtidig.
Arbejdsbogen leder frem´til, at eleverne laver deres helt eget skoleblad i stil med det som hovedperosnerne i kapitelbøgerne laver.
Ina fortalte, at der er lavet en undersøgelse, der viser, at de 10 % bedste læsere læser to mio. ord om året, mens de 10% dårligste læsere kun læser 8000 ord om året. Det er en væsentlig forskel, og ærgerligt, hvis eleverne ikke opnår mere end 8000 ord om året. I følge Ina Borstrøm er det vigtigt, at eleverne i tredje klasse læser 100.000 ord om året - og det kan de blandt andet gøre i Den sikre læsning.
Spoletekster
Ina introducerede også begrebet en spoletekst, som er en måde at opbygge en tekst på. Eleverne kommer gennem materialet til at skulle skrive deres egne små fagtekster, og det skal de gøre, ved at 'spole dem' ud.
Hvis man fx skal skrive en tekst om slanger, kan man rulle teksten ud ved at lave tre overskrifter til den:
1) Slangens udseende
2) Slangens oprindelse
3) Slangens anvendelse
Hvis man skal skrive en meget lang tekst, kan man 'spole' teksten endnu længere ud, ved at lave tre underemner til hvert af de ovenstående emner. På den måde bliver teksten overskuelig for eleven. En af pointerne med spoleteksten er, at eleverne finder ud af, at man kan stille de samme tre overskrifter til rigtig mange emner - og altså så har lært en 'skabelon' til faglige tekster.
Det var et rigtig spændende og givende kursus, hvor jeg fik genopfrisket en masse om læsning på begynder- og mellemtrinnet. Jeg vil hverken anbefale eller ikke-anbefale materialet Den sikre læsning, da jeg har aldrig prøvet det i praksis, men Ina Borstrøm, der står bag det leverede i hvert fald et teoretisk spændende og levende fortalt foredrag. Og jeg kan helt sikkert anbefale at prøve et af Alineas kurser!
Der tages forbehold for fejl i citater.
Jeg ved godt, at det her er en blog om fiktionsskrivning. Men eftersom en del forskere i dag er enige om, at læsning og skrivning hænger sammen ret langt hen ad vejen, synes jeg det er ok med et indlæg om læseforståelse også. Især fordi jeg var til et rigtig spændende kursus om emnet i sidste uge, og jeg meget gerne vil dele nogle af højdepunkterne med jer!
Den sikre læsning
v. Ina Borstrøm
Kurset om Den sikre læsning var en del af forlaget Alineas kurser, som de udbyder til lærere og studerende. Kurserne tager ofte udgangspunkt i et af forlagets materialer, og så fortæller en af forfatterne bag materialet om teorier, tanker og andet godt i relation til materialet. Man kan altås sige at det er en god portion reklame og en god portion teoretisk viden i inspirerende rammer.
Ina indledte med en meget glædelig nyhed: Elever læser i dag i 3. klasse, som de før læste i 4. klasse. Fantastisk! Til gengæld fortalte hun så også, at læsningen ofte dykker fra 3. klasse og frem, fordi læsning i undervisningstiden desværre ofte nedprioriteres. Og fordi børnene tænker, at nu har de jo lært at læse, så behøver de ikke øve sig mere!
Derfor har Ina Borstrøm og Dorte Klint Petersen skabt materialet Den sikre læsning. Den sikre læsning er et årskursus i læsning. For en sikkerhedsskyld - så alle lærer at læse.
Kapitelbøger til mellemtrinnet
Materialet består af:
6 romaner, som eleverne skal i gennem
2 arbejdsbøger
it-arbejde på Elevunivers
Romanerne er små kapitelbøger, der handler om en gruppe børn, der laver et skoleblad sammen. Børnene har forskellige roller, fx "den der er god til at stave", "den der elsker fagbøger" osv. for at skabe identifikation hos børnene. Der følger også fagtekster med i arbejdsbogen, og de hænger sammen med handlingen i kapitelbøgerne. Hvis børnene fx støder på noget, de ikke kender til i forvejen, læser de en fagtekst om emnet - og den læser elevenre så også samtidig.
Arbejdsbogen leder frem´til, at eleverne laver deres helt eget skoleblad i stil med det som hovedperosnerne i kapitelbøgerne laver.
Ina fortalte, at der er lavet en undersøgelse, der viser, at de 10 % bedste læsere læser to mio. ord om året, mens de 10% dårligste læsere kun læser 8000 ord om året. Det er en væsentlig forskel, og ærgerligt, hvis eleverne ikke opnår mere end 8000 ord om året. I følge Ina Borstrøm er det vigtigt, at eleverne i tredje klasse læser 100.000 ord om året - og det kan de blandt andet gøre i Den sikre læsning.
Spoletekster
Ina introducerede også begrebet en spoletekst, som er en måde at opbygge en tekst på. Eleverne kommer gennem materialet til at skulle skrive deres egne små fagtekster, og det skal de gøre, ved at 'spole dem' ud.
Hvis man fx skal skrive en tekst om slanger, kan man rulle teksten ud ved at lave tre overskrifter til den:
1) Slangens udseende
2) Slangens oprindelse
3) Slangens anvendelse
Hvis man skal skrive en meget lang tekst, kan man 'spole' teksten endnu længere ud, ved at lave tre underemner til hvert af de ovenstående emner. På den måde bliver teksten overskuelig for eleven. En af pointerne med spoleteksten er, at eleverne finder ud af, at man kan stille de samme tre overskrifter til rigtig mange emner - og altså så har lært en 'skabelon' til faglige tekster.
Det var et rigtig spændende og givende kursus, hvor jeg fik genopfrisket en masse om læsning på begynder- og mellemtrinnet. Jeg vil hverken anbefale eller ikke-anbefale materialet Den sikre læsning, da jeg har aldrig prøvet det i praksis, men Ina Borstrøm, der står bag det leverede i hvert fald et teoretisk spændende og levende fortalt foredrag. Og jeg kan helt sikkert anbefale at prøve et af Alineas kurser!
Der tages forbehold for fejl i citater.
fredag den 10. december 2010
Skriveøvelser for børn
Tips om skriveøvelser til børn og unge
Hvilke erfaringer har jeg med børn og skrivning?
Jeg læser til lærer på fjerde år med dansk på linie, og har gennemgået tre (snart fire) praktikker ude i folkeskolen. Desuden har jeg arbejdet som lærervikar i to år. Men den største erfaring i forbindelse med børn og skriveøvelser har jeg fra mit virke som skriveunderviser, hvor jeg tager ud og besøger folkeskoler i alt fra to lektioner til et par dage og laver skriveværksteder med børnene. Og så selvfølgelig min gæsteundervisning på Brønderslev Forfatterskole for børn og unge og Det Danske Skriveinstitut, hvor jeg holder teenageskrivekurser.
Hvad er en skriveøvelse?
En skriveøvelse er en mere eller mindre konkret opgave, ofte på tid, som du bliver stillet af dig selven bog eller en underviser. Opgaven kan løses på forskellige måder, oftest ved at skrive en kortere eller længere tekst, som herefter kan deles med andre via oplæsning, upload på nettet etc.
Hvem kan løse skriveøvelser?
Skriveøvelser kan løses af alle - voksne, der ønsker at være forfattere, børn i folkeskolen, folk, der bare synes det er sjovt at skrive osv. Jeg har præsteret at lave skriveøvelser med folk, der slet ikke drømte om at blive forfattere og børn i folkeksolen, der ikke kunne lide dansk, og ikke sjældent kommer der fine tekster ud af øvelserne.
Hvilke skriveøvelser kan børn løse?
Som udgangspunkt kan børn lave de samme skriveøvelser som voksne, de skal bare tilpasses, så børnene rent sprogligt kan forstå opgavens ordlyd og det kan også være, at indholdet og eksemplerne skal tilpasses børnenes erfaringsverden. Når det så er sagt, har jeg set børn på voksenkurser, der fik en masse ud af skriveøvelser, som ikke blev forklaret på børneniveau, så det afhænger også af barnet og især hans/hendes motivation og vilje til at løse opgaven. Alle skriveøvelser har på min blog, kan løses af både børn og voksne, især hvis der er en voksen tilstede til at forklare eventuelle svære begreber, som fx flashback.
Hvilke skriveøvelser synes børn er sjove?
Børn er selvfølgelig lige så forskellige som voksne, når det kommer til, hvad de synes er sjovt. Alligevel er det min erfaring, at der gerne må ske noget, i de skriveøvelser børn løser. I sanseøvelser, er det godt at komme udenfor og skrive ned, hvad man sanser (men det er det også for voksne skribenter!), ligesom børn ofte synes det er sjovt at skrive historier flere sammen, skrive videre på hinandens historier, eller lade deres personer møde hinanden i nye historier. På den måde bliver skrivning en leg!
Det er dog vigtigt at fornemme grænsen for, hvornår børnene synes aktiviteten er 'barnlig', for så kan det især i skoleklasser fra 6. klasse give problemer, hvis de seje i klassen ikke vil være med.
Skriveøvelser her på bloggen
Jeg har samlet en række skriveøvelser her på bloggen. Du kan tage klassen med i computerrummet og vise dem bloggen og bede dem vælge en skriveøvelse, som de skal skrive, eller du kan på forhånd vælge én og lave den i klassen med alle eleverne på samme tid.
Gå direkte til skriveøvelserne her.
Indlægget blev først postet på min forfatterblog.
Hvilke erfaringer har jeg med børn og skrivning?
Jeg læser til lærer på fjerde år med dansk på linie, og har gennemgået tre (snart fire) praktikker ude i folkeskolen. Desuden har jeg arbejdet som lærervikar i to år. Men den største erfaring i forbindelse med børn og skriveøvelser har jeg fra mit virke som skriveunderviser, hvor jeg tager ud og besøger folkeskoler i alt fra to lektioner til et par dage og laver skriveværksteder med børnene. Og så selvfølgelig min gæsteundervisning på Brønderslev Forfatterskole for børn og unge og Det Danske Skriveinstitut, hvor jeg holder teenageskrivekurser.
Hvad er en skriveøvelse?
En skriveøvelse er en mere eller mindre konkret opgave, ofte på tid, som du bliver stillet af dig selven bog eller en underviser. Opgaven kan løses på forskellige måder, oftest ved at skrive en kortere eller længere tekst, som herefter kan deles med andre via oplæsning, upload på nettet etc.
Hvem kan løse skriveøvelser?
Skriveøvelser kan løses af alle - voksne, der ønsker at være forfattere, børn i folkeskolen, folk, der bare synes det er sjovt at skrive osv. Jeg har præsteret at lave skriveøvelser med folk, der slet ikke drømte om at blive forfattere og børn i folkeksolen, der ikke kunne lide dansk, og ikke sjældent kommer der fine tekster ud af øvelserne.
Hvilke skriveøvelser kan børn løse?
Som udgangspunkt kan børn lave de samme skriveøvelser som voksne, de skal bare tilpasses, så børnene rent sprogligt kan forstå opgavens ordlyd og det kan også være, at indholdet og eksemplerne skal tilpasses børnenes erfaringsverden. Når det så er sagt, har jeg set børn på voksenkurser, der fik en masse ud af skriveøvelser, som ikke blev forklaret på børneniveau, så det afhænger også af barnet og især hans/hendes motivation og vilje til at løse opgaven. Alle skriveøvelser har på min blog, kan løses af både børn og voksne, især hvis der er en voksen tilstede til at forklare eventuelle svære begreber, som fx flashback.
Hvilke skriveøvelser synes børn er sjove?
Børn er selvfølgelig lige så forskellige som voksne, når det kommer til, hvad de synes er sjovt. Alligevel er det min erfaring, at der gerne må ske noget, i de skriveøvelser børn løser. I sanseøvelser, er det godt at komme udenfor og skrive ned, hvad man sanser (men det er det også for voksne skribenter!), ligesom børn ofte synes det er sjovt at skrive historier flere sammen, skrive videre på hinandens historier, eller lade deres personer møde hinanden i nye historier. På den måde bliver skrivning en leg!
Det er dog vigtigt at fornemme grænsen for, hvornår børnene synes aktiviteten er 'barnlig', for så kan det især i skoleklasser fra 6. klasse give problemer, hvis de seje i klassen ikke vil være med.
Skriveøvelser her på bloggen
Jeg har samlet en række skriveøvelser her på bloggen. Du kan tage klassen med i computerrummet og vise dem bloggen og bede dem vælge en skriveøvelse, som de skal skrive, eller du kan på forhånd vælge én og lave den i klassen med alle eleverne på samme tid.
Gå direkte til skriveøvelserne her.
Indlægget blev først postet på min forfatterblog.
Abonner på:
Opslag (Atom)